Anmeldelse: Don Juan, Det Kongelige Teater

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 17. oktober 2023

Af Christian Skovgaard Hansen

Don Juan er en skrupelløs kvindebedårer, der kaster sig i alverdens oplevelser med det ene forhold at forføre og erobre kvindehjerter. Dette sker med både list og bedrag. Hans narcissistiske træk er tydelige, når overdreven selvcentrering og manglende, nærmest ikke-eksisterende empati for andre gør, at han sætter sine egne behov forrest, mens han ikke har ret høje tanker om de personer, som han møder på sin vej, og han bekymrer sig ikke over de knuste hjerter, som han efterlader. Det kan dog ikke blive ved sådan, og han møder da også sit endeligt, når det hele står for fald, og han møder sin straf for den syndige opførsel.

Det er denne historie, som Det Kongelige Teaters nye husinstruktør Anna Balslev tager under kærlig behandling med udgangspunkt i Molières skuespil Don Juan fra 1655. Historien er dog ikke alene iscenesat af Balslev, men ifølge forestillingens program har hun i samarbejde med holdet bearbejdet historien.

Balslev har skabt en kropslig energisk forestilling, men det er som om, at den sanselige energi ikke helt følger med. Molières tekst er fint, men klassisk oversat af Per Aage Brandt, og en del af ordene føles derfor noget fremmed i skuespillernes mund og i forhold til den mere moderne opsætning her. Bearbejdelsen er derfor ikke alle steder faldet helt heldig ud.

Vi mangler derfor den ultimative forførelse fra den ultimative forfører. Forførelsen og det bagvedliggende bedrag og de ditto narcissistiske træk kommer aldrig rigtig til sin ret. Vi følger Don Juan, og vi både forarges over ham og mores over hans eskapader. Han er nok utiltalende, men han har også en vis charme, for at han kan forføre de mange kvinder. Den – altså hans – personlige frihed vægter højest her, og så må andres følelser vige. Men det er aldrig som om, at hverken hans utiltalende væsen eller hans tiltalende charme rigtig rører os. Desværre.

Der leges med kønnene, hvilket måske kan forklares med, at forførelsen ikke kender kønsfordelingen, og at både de utiltalende, men også de charmerende træk kan genfindes hos begge køn. Flere af skuespillerne spiller et andet køn end deres eget, men det er aldrig rigtig klart hvorfor, og det giver ingen effekt til fortællingen.

Morten Hee Andersen har hoved- og titelrollen som Don Juan. Af ydre væsen som en tillokkende ung fyr i sit flamboyante tøj og med et selvtilfreds smil og en kropslig charme klarer han det ganske godt. Men den kyniske og narcissistiske forfører, som man på den side forarges dybt over, alt imens man på den anden side også drages af hans væsen, kommer aldrig helt til sin ret, og vi mangler disse intense følelser på publikumsrækkerne.

Mathilde Arcels spil som Don Juans tjener Sganarelle er ganske overbevisende, når hun (han) er herrens moralske modstykke, der prikker til hans utiltalende træk og ikke mindst manglende samvittighed. Don Juan formår at forføre og dermed lokke Donna Elvira fra klostret, og også hun forblændes af ham. Men han efterlader også hende, men det accepterer hun ikke blot. Ellaha Lack leverer et skarpt og ikke mindst temperamentsfuldt portræt, hvor modfølelserne netop står i flor, af den både sårede, men også kampklare kvinde. Svagest står Kristoffer Eriknauer som Don Juans erobring Charlotte. Eiknauer efterlades her noget på bar grund her, og det står aldrig rigtig klart, hvordan kønnet og kærligheden kommer til sin ret.

Karen-Lise Mynster som Don Juans mor har til gengæld en vital kraft, når hun både er utilfreds med hans levemåde, men samtidig lige så let kort efter narres til naturligvis at elske ham igen. Ena Spottag spiller de to bukseroller som Pjerrot, der er forlovet med en af Don Juans erobringer, og som Don Carlos, der som familiemedlem til Donna Elvira vil hævne sin forladte søster. Hun leverer troværdige karakterer, og hun formår at levere sine karakterer med den rette humor og kant.

Karin Gilles kostumer er flotte, farverige og ofte fyrige, og de har et klassisk snit, alt imens de også har en moderne, nærmest tidløs antydning. Til gengæld er der ikke meget at se i hendes scenografi. Bedst fungerer hendes dybrøde scenetæppe. Mens vi ser Don Juans eskapader, lurer problemerne i kulissen bag tæppet, og pludselig kan hans utiltalende liv ikke skjules mere, og tæppet falder, og hans forkastelige livsstil er nu til frit skue.

Viktor Dahl har komponeret ny musik til historien, og den både understreger handlingen og giver skuespillernes roller både mod- og medspil. Musikken står stærkt, og den er i høj grad med til at drive fortællingen frem.

I denne version af Don Juan trækkes han ikke ned i helvede som endelig konsekvens af hans handlinger. Til gengæld forlader alle andre personer ham, og han står alene tilbage på den stadig mere og mere nøgne scene, når sceneteknikerne begynder deres oprydning uden skelen til den fortabte Don Juan, der står ene og forladt midt i hele virvaret.

Helvede kan komme i mange former, og Don Juan forstår aldrig rigtig, hvorfor det ender så galt. Dét er først her, at Balslevs iscenesættelse rigtig kommer til sin ret, og det er her, at vi tror på hans reelle og endelige forfald. Både vi og ikke mindst Don Juan indser endeligt, at man ikke kan leve et liv på den måde, og at man en gang imellem må stoppe op og tænke over sine frembrusende handlinger.

Balslev version af Don Juan bliver derfor en lidt vel tam oplevelse, om end den bestemt også har sine interessante indfald. Men vi bliver hverken forført eller forarget nok i denne opsætning. Skuespillet er samtidig noget svingende, men Karen-Lise Mynster og Ena Spottag leverer fine portrætter i deres roller. Karin Gilles kostumer og til dels hendes scenografi giver os dog sammen med Balslevs afslutning en følelse af det endelige og ikke mindst universelle forfald.

Det Kongelige Teater, Store Scene, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K

Spilleperiode: 12. oktober-29. november 2023

Set den 12. oktober 2023

Fotos: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20232024/skuespil/don-juan

Medvirkende: Morten Hee Andersen, Mathilde Arcel, Ellaha Lack, Karen-Lise Mynster, Ena Spottag og Kristoffer Eriknauer

Af: Molière

Bearbejdelse: Anna Balslev og holdet

Instruktion: Anna Balslev

Scenografi og kostumer: Karin Gille

Komponist: Viktor Dahl