Anmeldelse (re-anmeldelse): Kong Arthur, Moesgaard Museum (Det Kongelige Teater)

Af Sanne Halkjær Hebsgaard

Allerede inden forestillingen begynder, og publikum er i færd med at indfinde sig på siddepladserne, begynder sagte musik at spille nede på pladsen. Frem komme flere forskellige skikkelser fra Camelot. Både musikere, hofnarrer, tiggere og sælgere kommer gående over pladsen. De synger, danser, tigger, eller prøver at sælge de sidste varer, inden dagen er omme. Da klokken rammer 20.30, bliver denne improvisation og interaktion med publikum flettet ind i selve forestillingen, hvor publikum nu bliver præsenteret for historien om Kong Arthur.

I dramatiker Jokum Rohdes version af Kong Arthur, starter hele forestillingen ud med at være et skuespil i selve forestillingen. Her bliver hele Kong Arthurs fortid fremført, lige fra hvordan han trak sværdet Excalibur ud af stenen, til hvordan han slog dragen Belvarg ihjel. Efter dette skuespil bliver publikum da præsenteret for det virkelige liv for Kong Arthur og alle de andre i Camelot. Komikken fylder samtidigt også meget i denne forestilling, og til tider måske også for meget. På nogle tidspunkter bliver det næsten for komisk, og historien mister derfor lidt sin kraft.

Lige fra start af bliver jeg helt vild med karakteren Malory (senere kendt som Merlin), som spilles af Klaus T. Søndergaard. Denne karakter er en af de, der har den overvejende komik i løbet af forestillingen, og Klaus T. Søndergaard formår at inkorporere denne komik i Malorys væremåde, så det på ingen måde virker utroværdigt. Jeg er overbevist om, at han er lidt skør og omtumlet lige fra starten af. Han er derfor med til at bryde alvoren og den action-fyldte forestilling med komik og sin til tider uvidenhed. Dog sker der en udvikling med Malory i løbet af forestillingen. Det viser sig nemlig, at han i virkeligheden er den fattede troldmanden Merlin. Dette er til held for Kong Arthur, som nu endelig har Merlin ved sin side igen.

Den måde musikken er inkorporeret i forestillingen på, er i mine øjne en god løsning. Musikken er placeret yderst i damesiden, hvor de, tildækket men stadig synlige, spiller deres fantastiske musik. Til tider går nogle af musikkerne ud på scenen, og de bliver dermed en del af skuespillerne med deres instrument. Derudover er musikkerne alle klædt i utrolige og flotte kostumer, så det 100 % ligner, at de er en del af momentet.

Lige fra starten af bliver jeg blændet af de smukke, flotte og ekstravagante kostumer, designet af Ida Marie Ellekilde. Det er tydeligt at se, at der er lagt meget tid og sjæl i disse kostumer. Det er tydeligt at se forskel på de fattige, hoffet, ridderne, adlen og dæmonerne. Alle kostumerne passer perfekt ind i momentet, og de er alle med til at skabe et troværdigt og flot billede med den aarhusianske natur i baggrunden.

Den måde, scenografien er løst på, er lige i øjet. Selve scenografien huser på en enkelt måde Camelot og musikken. Selve scenografien er 40 meter lang og 15 meter bred, men dette hindrer ikke handlingen i at foregå andre steder end på selve scenografien. Faktisk bliver naturen ved Moesgaard, der indrammer scenografien, ihærdigt brugt. Når skuespillerne er på Camelot, ses blandt andet Søens Dame og hendes kor gå stille på højen bag scenen. Det er så fortryllende, når de går bagved scenen, og synger lavt og smukt, alt imens de nærmer sig. Når Kong Arthur bliver skør i løbet af forestillingen, løber han også fortvivlet og forvirret ud imellem træerne og ned mod scenen. Alt dette er med til at gøre scenen større og nærmest uendelig.

Dog synes jeg, det er ærgerligt, at udsynet i siderne af scenen er skærpet. Jeg har ikke mulighed for at se alt der foregår i damesiden, når skuespillet foregår yderst og tæt på tribunen. Jeg kan også høre omkring mig, at det er svært for flere publikummer, at se det der foregår. Det gør for mig ikke så meget, når skuespillerne blot fører en samtale, men da ridderen Lancelort kommer ridende, og dette samtidigt påpeges, har jeg ingen ide om, hvor han er, og hvordan han ser ud. Derfor mister jeg lidt tråden i dette øjeblik, fordi jeg leder efter ham.

En stor del af forestillingen er også kampene. Dette gælder både lansetuneringer, mand-mod-mand-kampe og de store kampe mellem to grupperinger. Kampene virker meget troværdige, og de er alle meget spændende at følge med i. I en af de store kampe er der bland andet gjort brug af slowmotion. Dette er både med til at gøre det nemmere at følge med i kampen, men samtidigt også gøre kontrasterne store mellem de to grupperinger; de gode og de onde.

Den rejse, Kong Arthur gennemgår, er meget interessant at følge. Jacob Lohmann har ramt plet med at formidle karakteren. Kong Arthur starter ud med at være egoistisk, og han udvikler sig undervejs, i takt med at han oplever modgang, til at være en forstående og uselvisk mand, der til sidst ofrer sig selv for alle andres sikkerhed. En fin udvikling som kan give stof til eftertanke.

Kong Arthur er i den grad et besøg værd. Forestillingen er helt klar repremieren værdig, især i de smukke omgivelser, som forestillingen passer perfekt ind i. I de timer, forestillingen står på, er jeg helt opslugt, og jeg glemmer helt tid og sted. Det er også til at mærke, at alle på og bag scenen brænder for at fremføre en flot og fortryllende forestilling. Dette er alt sammen med til, at jeg kører hjem blæst bagover af den store indsats alle har gjort for at få denne forestilling på benene.

Det Kongelige Teater

Moesgaard Museum, Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg

Spilleperiode: 22. maj-29. juni 2019

Set den 22. maj 2019

Foto: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/skuespil/kong-arthur/?section=top

Medvirkende: Jacob Lohmann, Signe Mannov, Martin Bo Lindsten, Peter Gilsfort, Klaus T. Søndergaard, Charlotte Fich, Youssef W. Hvidtfeldt, Søren Poppel, Mia Lerdam, Xenia Lach-Nielsen med flere

Dramatiker: Jokum Rohde

Iscenesætter: Heinrich Christensen

Scenograf: Palle Steen Christensen

Kostumedesign: Ida Marie Ellekilde

Lysdesign: Ulrik Gad

Lyddesign: Jonas Vest

Koreograf: Christel Stjernebjerg og Ida Frost

Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Fyrtøjet, Aalborg Teater

Af Lærke Holst Thomsen Vi kender den alle sammen, så snart den bliver læst ...

Anmeldelse: Shakespeares skurke, Teater PLAY (Tempest Teaterproduktion)

Af Sofie Lystrøm   Shakespeares spøgelse lever i bedste velgående i vores moderne kultur. ...

Anmeldelse: Verdensballetten 2018, Sølyst (Verdensballetten)

Af Henriette Devantier   Verdensballetten har eksisteret siden 2008, og for fjerde år i ...

Anmeldelse: Selvmordets Anatomi, Teater Republique

Af Emil Samaras Eriksen Overskriften til Selvmordets Anatomi gav mig selvfølgelig nogle forventninger om ...

Anmeldelse: Forførerens dagbog, Aveny-T (gæstespil fra Mungo Park)

Af Carina Blangsbøll Forestillingen er bedst til dig, der er Kierkegaard-fan. Hvis du ikke ...