Anmeldelse: Richard II, Det Kongelige Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
William Shakespeares skuespil, kongedramaet Richard II skildrer kongen af samme navn og ikke mindst hans fald i årene 1398-1400.
Richard II er en narcissistisk, magtsyg, enerådig og ikke mindst ødsel konge. England er i dyb krise, og både kongen og staten er bankerot. På baggrund af en tvist har han bortvist sin fætter, hertug Henry Bolingbroke, fra landet, og da Bolingbrokes far dør, beslaglægger Richard II hele hans formue for at finansiere kongens krig i Irland. Da kongen rejser til Irland, ser Bolingbroke sin chance for at komme tilbage til England, hvor han samler en række støtter og invaderer dele af England.
Henry Bolingbroke tvinger ved en offentlig ceremoni Richard II til at afgive tronen og overdrage den og kronen til ham. Det er ikke let for Richard II, men da han nu er alene, og han indser, at magten er væk, har han ikke noget andet valg, selvom det ikke er helt. Henry Bolingbroke bliver nu kong Henry IV.
Historien er på en og samme tid et af Shakespeares reneste og mest grusomme kongedramaer, om hvad magten gør ved en hersker, hvordan den fungerer, og ikke mindst om hvordan en sådan hersker og dårlig leder kan falde fra tronen.
Bag forestillingen står makkerparret instruktør Staffan Valdemar Holm og scenograf Bente Lykke Møller, der også tidligere har opsat Shakespeares kongedrama “Richard III”. Holm har skåret historien til, så vi først møder Richard II, da det er gået galt, og han nu er på vej til Irland for at gå i krig. Den længere forhistorie er her reduceret til nærmest et kort resume, hvilket gør, at det til en start kan være lidt svært at finde hoved og hale på historien. På sin vis fungerer det dog ganske godt, da fokus dermed lægges på kongens endelige fald og magttab. Vi er dermed vidner til store spil om magten – et spil, der ofte bringer det værste op i folk!
Teksten er i Niels Brunses fine nyoversættelse. Den er mundret, forståelig og ikke mindst både tro mod Shakespeares rytme, men også spillelig, så vi alle er med.
Til gengæld fungerer det mindre godt, at alle rollerne i forestillingen spilles af otte mænd. Shakespeares tekst havde omkring 20 personer med i historien, og det er helt fint, at de ikke alle er med. Men her springer de otte ud og ind af de forskellige roller, hvorved det gør det endnu sværere at holde tungen lige i munden. Det hjælper heller ikke, at de alle otte plus Richard II er stort set ens klædt.
Samtidig kan det undre, hvad Holm har tænkt med de tre kvindelige tavse statister i de store guldkjoler. Spørgsmålet ”Hvorfor?” trænger sig på. Det samme kan siges om de indlagte musiknumre.
Fortællingen hjælpes heller ikke af Bente Lykke Møllers mørke, statiske scenografi, som stort set kun består af en samling moderne daybeds, som kan illudere både det ene og det andet. Som tidligere nævnt er hendes kostumer også stort set ens: Mørke jakkesæt. Det skaber en ensformig og lidt træt stemning.
Olaf Johannesen er kongen, Richard II, hvis liv går i forfald. Han yder en fortræffelig præstation, og det er særligt hans fortjeneste, at forestillingen kommer sikkert i mål. Han besidder den rette mængde galskab, hvor vi kan mærke, at et vist nærvær og følelser alligevel lurer nedenunder facaden. Samtidig er han ikke kun vanvittig, men at der også gemmer sig en vis nærværende visdom nedenunder. Alle disse facetter får Johannsen fornemt frem, og alle ord kommer rent og klart udover scenekanten, og det er i høj grad hans fortjeneste, at Richard II kommer helt i mål.
Overfor ham er Mikkel Arendt Henry Bolingbroke, som overtager magten. Han er i mange henseender Richard II’s modsætning, og Arendt giver ham et roligt og kløgtigt portræt. Sammen med Johannesens Richard II bliver det forestillingens bedste samspil.
Denne Richard II kan derfor sige os noget om magt – bådet at have den, kampene omkring den og ikke det mindst det at miste den. Men det, der for alvor trækker denne forestilling hjem er Olaf Johannesens portræt af titelfigueren. Johannsen er elegant og besidder rollens mange sider perfekt. Holm og Møllers bearbejdelse har dog desværre ikke helt det samme fine indtryk, hvorved vi føler, at vi kun kommer delvist i mål.
Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Store Scene, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K
Spilleperiode: 15. september-29. oktober 2023
Set den 16. september 2023
Fotos: Emilia Therese
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20232024/skuespil/richard-ii
Medvirkende: Olaf Johannesen, Mikkel Arndt, Peder Holm Johansen, Tom Jensen, Nicolaj Kopernikus, Alvin Olid Bursøe, Andreas Jebro, Zahi Nobel og Peter Gilsfort
Statister: Malene Natalie Larsen, Tea Hartelius og Christina Hildebrandt
Dramatiker: William Shakespeare
Iscenesættelse og bearbejdelse: Staffan Valdemar Holm
Bearbejdelse: Benedikte Hammershøy Nielsen
Oversættelse: Niels Brunse
Scenografi og kostumedesign: Bente Lykke Møller
Lysdesign: Clement Irbil
Lyddesign: Rasmus Kreiner
Varighed: Ca. 2 timer og 15 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod