Anmeldelse: Robin Hood, Folketeatret
Af Christian Skovgaard Hansen
Årets familieforestilling på Folketeatret er eventyret Robin Hood om helten af samme navn og hans gæve og lystige folk i Sherwoodskoven, og om hans kamp for retfærdighed – både i forhold til de fattige og til hele Englands folk og konge. Robin Hood tager stadig fra de rige og giver til de fattige. Vi starter med Robins fødsel og følger ham under opvæksten, indtil han bliver fredløs og får samlet sine folk i skoven. Selve historien kender de fleste, og i denne version er der ikke rokket ved grundhistorien.
Til gengæld er det en tempofyldt, tilpas skør og ikke mindst humoristisk forestilling, hvor der dog heldigvis også stadig er plads til forestillingens mere alvorlige emner. Spillestilen er henad engelsk pantomime med en tilpas blanding af slapstick, musik og skuespil og skiltene, når vi henholdsvis skal buh’e eller juble.
Manuskriptet af Ken Ludwig er fuldt af finurlig humor, som er kækt oversat af Henrik Lykkegaard, som har leget med ordene – og som samtidig har fået lagt nogen fine underfundige og mere nutidige og ikke mindst aktuelle referencer ind. Både Corona og krænkelser får et ord med på ugen, men uden at det tager overhånd. I Frede Gulbrandsens iscenesættelse bliver det en fremragende og seværdig bearbejdelse, som er tilpas fjollet og alvorlig.
Christopher Læssø er en veloplagt Robin Hood, der vokser med ansvaret og i kampen for retfærdighed. Han er tilpas henrivende, kejtet, flabet og snedig, når situationen eller med- eller modspilleren kræver det. Jon Lange er herligt ond og tilpas latterlig som den onde og magthigende Prins John. Morten Christensen, Louis Bodnia Andersen og Mathias Sprogøe Fletting gør også hver især en god figur.
I denne version har mændene – både vores helte, men også skurkene – fået konkurrence af kvinderne, som får lov at fylde i fortællingen. Dilemmaerne og kampene mellem kønnene balancerer fornemt. Lady Marian i Emilie Rasmussens skikkelse er en stærk og selvstændig kvinde med ben i næsen – og hun mestrer bue og pil ganske fornemt. Josefine Tvermoes – datter af den uheldige møller Graham Spelt (!) – viser sig også som en stærk kvinde i Robins trup.
Fortællingen fortælles af Broder Tuck (Jesper Riefensthal), hvilket sætter en fin ramme for historien, så særligt de små altid er med på, hvor vi nu er henne. Det hele foregår i Julie Forchhammers enkle, men virkningsfulde og legesyge scenografi, som også kan overraske os. Læg hertil de tre musikere, Jullie Hjetland, Kirstine Lindemann og Hans Find Møller, som leverer både den rette stemningsfulde og tidstypiske musik, men også mere moderne toner.
Folketeatrets Robin Hood er fantastisk familieteater, som vil begejstre både store og små. Der er en tilpas mængde lag, så tilskueren alt efter alder og udvikling kan få forskellige, dybere pointer med hjem – sammen med en god portion humor leveret af et veloplagt skuespillerhold. Fang forestillingen i Nørregade eller ude i landet på dens turné!
Folketeatret, Store Scene, Nørregade 39, 1165 København K
Derefter på turné rundt i landet – se spillesteder i linket nedenfor
Spilleperiode: 15. oktober-2. december 2020
Herefter på turné rundt i landet i perioden 13. januar-18. marts 2020
Set den 17. oktober 2020
Fotos: Gudmund Thai
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.folketeatret.dk/shows/robin-hood/
Medvirkende: Christopher Læssø, Emilie Rasmussen, Jesper Riefensthal, Morten Christensen, Jon Lange, Louis Bodnia Andersen, Josefine Tvermoes og Mathias Sprogøe Fletting
Dramatiker: Ken Ludwig
Oversættelse: Henrik Lykkegaard
Instruktion: Frede Gulbrandsen
Scenografi: Julie Forchhammer
Koreografi: Sofie Akerø
Kampkoreografi: Klaus Hjuler
Komponister: Jullie Hjetland, Kirstine Lindemann og Hans Find Møller
Varighed: Ca. 2 timer og 5 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod
One thought on “Anmeldelse: Robin Hood, Folketeatret”