Anmeldelse: Storm over Ramasjang, Østre Gasværk Teater (Østerbro Teater og DR)

Anmeldelse: Storm over Ramasjang, Østre Gasværk Teater (Østerbro Teater og DR)

Af Nanna Sofie Pehrson

Jeg bliver mødt af en duft af popcorn, store røde gardiner og lyden af skrigende børn. Jeg føler, at jeg er enten i et cirkus eller i en biograf – teatret genkender jeg i hvert fald ikke. Børnene render omkring, som børn nu gør, og jeg overhører snakken og sludren om det store, der skal til at ske.

For stort, det er det. Om ikke så længe kommer den fantastiske trio, Hr. Skæg, Motor Mille og Frk. Storm, på scenen. Børnenes store helte. Mange (børn) er dresset up til lejligheden og kan næsten ikke sidde stille på stolene, mens vi alle venter spændt på at forestillingen skal begynde.

”Hvornår starter det?”. En forælder på rækken bag mig begynder at tælle ned. ”Nu er der seks minutter til”, ”nu er der fem minutter til”, ”nu er der fire minutter til”… Inden længe dæmpes lyset og salen når at være stille et kort sekund, før scenen indtages af syngende Andrea Pellegrini (Frk. Storm).

Frk. Storm, er en ond heks, der lever på sin egen ø og kan styre vind og vejr. Andrea Pellegrini er uden tvivl en dygtig sanger, men som det ofte er med opera, skal man have et umådeligt godt øre for at kunne forstå teksten klart. Omkring mig så flere børn spørgende på deres forældre og selv må jeg indrømme, at jeg havde svært ved at følge teksten – også selvom der blev sunget på dansk.

Heldigvis kommer Onkel Reje straks sejlende ind på denne nye ø. Han er taget fra Ramasjang-øen for at prøve noget nyt (og vidst nok komme væk fra al den kritik han får på Ramasjang for at ryge pibe og drikke rom i børnefjernsyn). Frk. Storm har længe ledt efter en ægtemand, og hun lover at give Onkel Reje alt, hvad han ønsker, så længe han gifter sig med hende. I bytte for lidt krudt, en hær og sin egen ø, indgår Onkel Reje villigt.

Men Ramasjang er ikke det samme uden Onkel Reje. Så de to elskede karakterer Motor Mille og Hr. Skæg, tager selvfølgelig ud for at lede efter deres gode ven og bringe ham tilbage i god behold. Og sådan går historien ellers, som en klassisk sammen-kan-vi-klare-alt-fortælling, som selvfølgelig ender lykkeligt med lidt hjælp fra publikum.

Historien i sig selv er rigtig god. Jeg var grebet af fortællingen, musikken og magien i forestillingen, og jeg er sikker på, at børnene var det samme. Først var jeg en smule skuffet over Frk. Storm, den ”onde” heks, der overhovedet ikke (i mine voksne øjne) var særlig uhyggelig. Men så prøvede jeg at tænke tilbage og se Nanna-5 år for mig sidde inde i den store sal og høre heksen synge sine besværgelser over de store helte. Der gik det op for mig, at nej, Frk. Storm skulle ikke have været mere uhyggelig. Jeg er sikker på at Andrea Pellegrini sagtens kunne have skruet op for intensiteten og uhyggen, men det var ikke det publikum havde brug for.

Publikum havde brug for at se Motor Mille, Onkel Reje og Hr. Skæg i aktion i en forestilling, hvor fantasi og virkelighed mødes – og sådan et sted var det virkelig. Det er en vidunderligt fjollet (og sjofel) forestilling, der giver lov til leg – med sprog såvel som politisk korrekthed. I hvert fald kunne hverken børn og voksne kunne holde latteren inde, da Onkel Reje udbryder ”Giv mig en bajer!” eller da vi finder ud af, at den dansende busk (Bobby Atiedu) hedder Arnold (Busk) – jo, den var nok mest til de voksne. På trods af lumre kommentarer hist og her, synes jeg dog ikke at det blev for meget for det unge publikum. Ja, Onkel Reje er måske en lummer fyr, men vi voksne oplever ham kun som lummer, fordi vi nok også selv er det.

Generelt var der en masse sjove og sjofle vittigheder rettet mod det voksne publikum, hvilket jeg synes er en udemærket service – og oprigtig morsomt. Der blev både sendt kommentarer afsted om økonomi, parforhold og Anne Linnet. Den rummer præcis det som en god familieforestilling kan – og lidt til. Hvad andet kunne man ønske sig?

Der blev virkelig spillet på alle tangenter for at give publikum den mest fuldendte oplevelse – men alligevel følte jeg at noget var ”off”. Jo, scenografien var gennemført og fantastisk flot. Det var en stor, rund scene, der udnyttede rummet godt og passede fint ind i den smukke bygning, Østre Gasværk Teater er. Musikken sad lige i skabet, og der var både røg, rock, drama og dynamit, men jeg sad tilbage med en følelse af, at det hele blev lidt for meget.

Jeg ved at børneteater i dag skal kunne konkurrere med både iPad, YouTube og Gurli Gris. Men jeg vil nu alligevel mene, at det børnene har, som vi voksne ikke har, er en utroligt levende fantasi – iPad eller ej. Det er dét som børneteater bør spille på. I stedet for at servere det hele på et sølvfad, så giv plads til at børnene selv bruger deres fantasi.

Særligt når man tænker på prisen på en enkelt billet til denne forestilling, tænker jeg, at det måske havde været en idé at skrue lidt ned for liret – og dermed også lidt ned for priserne. En enkelt billet til Storm over Ramasjang koster mellem 195 og 385 kr. Det får mit hjerte til at synke. For på mange måder synes jeg, at denne forestilling er helt fantastisk og noget, som alle Ramasjang-børn bør få lov at opleve. Men til den pris er det kun et særligt segment, der kan være med i eventyret, og det synes jeg er en forfærdelig skam. Det får mig til at tænke, om alt dette lir virkelig er for børnene… Eller for profitten.

Jeg vil dog anbefale alle de børnefamilier, der har lidt luft i budgettet til at investere i at få en oplevelse som denne med deres børn. Østerbro Teater anbefaler forestillingen til børn fra fire år og op, hvilket jeg vil mene, er en meget passende aldersgruppe – selvom der er nogle få sekvenser hvor det måske kan blive lidt uhyggeligt for de mindste.

Storm over Ramasjang er et bud på, hvad børneteater også kan i dag. Jeg vil dog mene, at det måske lige kan lidt for meget. Mit råd lyder; giv plads til mere fantasi, inddrag børnene mere aktivt i forestillingen og skru lidt ned for liret. Det hele skal nok ende lykkeligt alligevel.

Østerbro Teater og DR

Østre Gasværk Teater, Nyborggade 17, 2100 København Ø

Spilleperiode: 8. oktober-29. november 2020

Set den 17. oktober 2020

Fotos: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Mikkel Lomborg, Mille Gori, Mads Geertsen og Andrea Pellegrini

Danser: Bobby Atiedu

Børnedansere: Sisse Kilde Jensen, Lærke Clara Dissing Lausten, Valdemar Simbold Jakobsen, Frederik Roland Augustsen, Alba Kragh Wickstrøm og Agnete Wassard Hald

Manuskriptforfatter: Pelle Møller

Instruktør: Maria Kjærgaard-Sunesen

Scenograf og kostumedesigner: Mie Riis

Koreograf: Christel Klan Stjernebjerg

Kapelmester: Anders Ortman

Produktionsleder: Finn Hagen Storgaard

Scenemester: Jacob B. Frederiksen

Forestillingsleder: Lene Sonne

Varighed: Ca. 1 time og 15 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *