Anmeldelse: Ronja Røverdatter, Teatret Zeppelin

Posted by - Julie Vad Birkholm Madsen
On - 5. september 2018

Af Julie Vad B. Madsen

”Det er bedst ikke at være bange i Mattis-skoven.” Tag med Teatret Zeppelin til de nordiske birkeskove, hvor to røverbander holder til. Skovene er fulde af mystik, farer, overnaturlige væsner, oplevelser, strid og venskab. En elsket klassiker bliver bragt til live på flotteste vis.

Plottet er, som vi kender det fra Astrid Lindgrens mesterlige fortælling. Ronja, datter af røverhøvdingen Mattis finder en ven og en bror i Birk, den konkurrerende røverhøvdings søn, og sammen trodser de forældrenes had og går deres egne veje for at kæmpe for deres venskab, og det de tror på.

Sophie-Marie Jeppesen skaber en oprigtig vildskab og barnlig glæde hos Ronja, som underholder publikum, når hun drager på oplevelser i skoven, og mere end en gang kommer galt afsted. Hendes impulsivitet modstilles godt af Birk, portrætteret af Joakim Jarl Sejergaard, som udviser mere ro og viden om verden, gennem hans opvækst i en grotte og kamp mod sult.

Sammen trækker de publikum med sig gennem den ene udfordring efter den anden, som alle løses ved at holde fast i det vigtigste: Venskab. Udviklingen i deres venskab hen mod bror og søster er dragende og underholdende, når de gang på gang udfordrer hinanden til nye ting, og når de redder hinanden, hver gang en af dem kommer i problemer.

Mattis-skoven vrimler med heksefugle, grådværge, rumpenisser, underjordiske og vilde heste, og den ene er bedre lavet end den anden. Ved brug af lyd, lys, tåge og kostumer skabes de utrolig overbevisende. Teatret Zeppelin har virkelig sat barren højt på dette punkt. Selvom hvert eneste væsen er spillet af en skuespiller, er de menneskelige karakteristika gemt væk, hvilket lader væsenet stå endnu mere overbevisende og hyggeligt uhyggeligt, når de enten flyver ind bagfra for publikum eller kommer op af huller i gulvet.

Forestillingen bruger meget lys og lyd til at ændre på scenerne og skabe stemningen. Dette var utrolig vellykket. Det var med lys og lyd og et lille stykke stof, at uvejret og halvering af røverborgen skete samt skabte skovene. Brugen af næsten helt mørke og levende fakler, eller små lys, skabte den rigtige borgstemningen eller stjernenat i skoven. Stor ros skal derfor lyde til Emil Assing Høyer og Michael Breiner, som har stået for henholdsvis lyd- og lysdesignet.

Scenograf Johanne Eggert tager hele scenen i brug, med både højdeforskelle til borgen og huller, som de overnaturlige væsner kan snige sig ind og ud af. Samtidig bruger skuespillerne trapperne mellem og bag publikum til også at fremføre fortællingen på. Der er derfor en intimitet med publikum, som understøtter forestillingen flot.

Det er en forestilling, som primært henvender sig til børn. Den lærer om venskab, om at stå fast på det, du tror på, om tilgivelse og om sammenhold. Minimumsalderen er 7 år. Derfor vil man få mest ud af forestillingen sammen med børn, men også børnenes voksne vil få noget ud af forestillingen. Selvom især heksefuglene, grådværgende og de underjordiske kan virke skræmmende på de yngre. Der sad børn i teatret, som blev ved med at spørge, om det var farligt, hver gang lyset blev dæmpet – hvilket viser, hvor vellykket hele stykket er sat sammen.

Om du er barn eller voksen og husker Ronja Røverdatter fra, da du var mindre, kan denne version stærkt anbefales.

Teatret Zeppelin – Byens Familieteater, Valdemarsgade 15, 1665 København V

Spilleperiode: 1. september-26. oktober 2018

Set den 1. september 2018

Foto: Andreas Bjerre Siegrist

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.zeppelin.dk/forestilling/ronja-2018/

Medvirkende: Sophie-Marie Jeppesen, Torben Vadstrup, Amalie Lindegård, Joakim Jarl Sejergaard, Mikkel Trier Rygård og Mathias Hjørnholt

Dramatiker: Annina Enckell

Oversættelse: Mie Brandt
Bearbejdelse: Lene Skytt og Mie Brandt

Scenograf og kostumer: Johanne Eggert

Lyddesign: Emil Assing Høyer