Anmeldelse: Papmaché-reglen, Odense Teater
Af Naja Matzen
”Glimmer på og op på kaminhylden”.
Det er det overordnede mantra for forestillingen Papmaché-reglen på Odense Teater og siges flere gange af skuespillerne, mens de kaster med glimtende konfetti. Det er en af de leveregler, vi ifølge forestillingen bør følge, hvis vi vil have et godt og tilfredsstillende liv. En lille regel, der minder os om at fejre de gode ting og stille det op på vores indre kaminhylde, så vi kan huske på det. Og forestillingen lever heldigvis op til dette mantra. Papmaché-reglen på Odense teater er en velspillet, farverig, hjertevarm og på alle måder glimrende forestilling, som fortjener en plads på publikums kaminhylde.
Forestillingenbygger på Hella Joofs bestseller bog af samme navn fra 2016. Ligesom bogen præsenterer forestillingen os for en lang række sjove og uskrevne leveregler, som kan hjælpe os til at leve et mere tilfredsstillende liv. Vi kommer således ikke blot forbi den titulære papmaché-regel, men også birkes-reglen, rub og stub-reglen, heste-reglen, ankel-reglen, reglen om resten og mange flere. Alle regler som på morsom vis giver os et positivt og skægt indblik i hverdagens problemstillinger, og hvordan vi bedst tackler dem.
I forestillingen følger vi en kvinde, der for nyligt er blevet skilt, og derfor er utilfreds med sin nuværende situation. Hun har et pessimistisk livssyn og føler, at hun mangler nogle leveregler. Her kommer resten af ensemblet ind i billedet, der gennem sjove dialoger og skæve optrin forklarer Hella Joofs forskellige leveregler for hende, og hjælper hende med at se verden og sit liv på en anderledes måde.
Som man kan forvente af en forestilling baseret på materiale skabt af Hella Joof, så er Papmaché-reglen en yderst sjov og finurlig forestilling. Selve teksten er fyldt med fjollede formuleringer og idéer om livet, der alle tager udgangspunkt i helt almindelige oplevelser og følelser, og som morsomt udfoldes og formidles for os på scenen. Men forestillingen er også hjertevarm og livsbekræftende og tager os gennem alle livets faser fra fødsler, barndom, ungdom, voksenliv og døden. Afhængig af ens køn, alder og livssituation vil alle scener og regler derfor ikke nødvendigvis vække genkendelse og latter. Men alle publikummer, vil kunne finde dele af forestillingen, som de kan relatere til og grine af. For nogle vil reglerne og forestillingens tema til tider måske virker lidt banalt, men som forestillingen selv pointerer i starten, så er livet ofte banalt, og således rammer forestillingen fint ind i virkeligheden.
Scenografien i forestillingen er enkel med en trappelignende opsats i en lilla nuance, som minder os om bogens forside med den lilla papmachégris på. Hertil tilføjes nogle enkelte rekvisitter i de forskellige scener, for at understøtte hvad der fortælles om. Også kostumerne er enkle. Vores hovedkarakter er i et kedeligt beigefarvet outfit, mens resten af castet, der forklarer os reglerne, kommer i orange jakkesæt med mere eller mindre glimmer på. På simpel vis understøtter både kostumer og scenografi fint fortællingen og karaktererne. Det giver et sjovt og farverigt udtryk, men uden at der trækkes fokus væk fra teksten.
Det er således selve teksten og skuespillernes levering heraf, der er i centrum i forestillingen. Alle skuespillerne leverer gode præstationer, og man fornemmer en tydelig spilleglæde i deres sammenspil og fortolkning af materialet. Alle leverer de sjove momenter og har god timing i både repliklevering og den fysiske komik, der gør, at de fleste pointer og jokes lander som de skal.
Louise Davidsen viser en fin udvikling af hovedkarakteren fra en forvirret og småkedelig kvinde til en mere levende og positiv person. Claus Riis Østergaard og Malene Melsen har fantastisk morsomme leveringer af replikkerne, så selv replikker, der ikke på papiret ville være sjove, giver grin. Clara Sophia Phillipson og Ander Skov Madsen leverer begge sjove fysiske præstationer, især som karakterer der vil forføre en fra det modsatte køn. Og Natalí Vallespir Sand leverer sangen ”Parkeringsgospel” med glimt i øjet og den helt rette mængde gospelstemning. Aftenens største grin leveres dog af Anders Gjellerup Koch som en mor, der ikke kan sige nej, og derfor er nødsaget til at bage kage til næste forældremøde på skolen, med både blod, sved og tårer som resultat.
Med på scenen er også musiker Jonas Munck Hansen, som har skrevet otte sange til forestillingen og selv spiller guitar og synger på flere af dem. Sangene er alle sjove og rammer musikalsk den helt rette stemning. Især sangen ”Nej betyder nej” lyder som en titelsang til en Hella Joof-film, som vi kender dem fra ”En kort en lang” eller ”Meter i sekundet”. Desværre var lydniveauet ikke helt optimalt, og det var lidt for svært at høre teksten i fællesnumrene, eller når der blev sunget kor på solistnumrene.
Alt i alt er Papmaché-reglen en fantastisk sjov aften i teatret, men også en hjertevarm og livsbekræftende forestilling, der minder os om at værdsætte livet både i de gode og dårlige tider.
Odense Teater, Store Scene, Jernbanegade 21, 5000 Odense
Spilleperiode: 8. maj-8. juni 2024
Set den 8. maj 2024
Fotos: Emilia Therese
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.odenseteater.dk/oplevelser/forestillinger/2023-2024/papmache-reglen/
Medvirkende: Louise Davidsen, Natalí Vallespir Sand, Anders Gjellerup Koch, Claus Riis Østergaard, Malene Melsen, Clara Sophia Phillipson, Anders Skov Madsen og Jonas Munck Hansen
Baseret på historien Papmaché-reglen af: Hella Joof
Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen
Bearbejdelse: Kamilla Bach Mortensen og holdet
Scenografi og kostumer: Camilla Bjørnvad
Komponist og musiker: Jonas Munck Hansen
Koreografi: Esther Lee Wilkinson
Lysdesign: Jonas Bøgh
Lyddesign: Kim Malmose
Dramaturg: Mathias Rosenkrands Bech
Varighed: 1 time og 35 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod