Anmeldelse: Rottweiler, Aarhus Teater (Opgang2 Turnéteater)

Posted by - Anne Sophie Parsons
On - 12. november 2020

Af Anne Sophie Parsons

Opgang2 Turnéteater er tilbage med en ny ungdomsforestilling, Rottweiler; det er anden del i trilogien, som startede med den Reumert-vindende ”4 EVER”, hvor forløbet fulgte forviklingerne i en vennegruppe af fire unge drenge. I Rottweiler tages der en teatralsk bid af familielivet, hvor det viser sig, at fastholde et sammenhold kan være sværere end først troet.

Rottweiler præsenterer publikum for søskendeflokken Lange, Lulu og Krølle; hver især er de optaget af kampsport, dans og udseende, men de deler alle en fælles kærlighed til deres lille familie med rottweileren Balou, som menigt firbenet medlem. Da moderen en dag erklærer at hun ønsker at tage kørekort, skal den uskyldige udmelding vise sig at være katalysatoren for et brud imellem forældrene, og situationen eskalerer hurtigt for børnene – for hvem er man egentlig, når man ikke længere har sit kendelige familiemønster at læne sig op ad og den ”nye unormal er blevet normal”?

Scenografisk og opsætningsmæssigt følger Rottweiler sin forestilingsforgænger; scenografi af Inge Line Lautrup Holsteen Jessen og Gitte Bøg Hansen har ladt eksterne elementer være minimale, og i stedet skabt et rum, hvor det grafiske udtryk for forestillingens visuelle identitet er scenetæppet, hvor skuespiller Chadi Abdul-Karim præstation kan udfolde sig og musiker Nikolaj Rosengreen supplerer med sit musikalske input. Lysdesign af Anders Kjems understreger tydelige scene-, karakter- og stemningsskift på en ligetil, men stadig brugbar måde, som hjælper publikums navigation i fortællingen om de tre søskendes krakelerende familieidyl.

Med en oplagt Chadi Abdul-Karim på scenen, der spiller alle rollerne med mærkbar energi og Nikolaj Rosengreen på akkompagnerende guitar, er det et minimalistisk set-up, som på mange måder klæder forestillingens præsentation af den enkelte fortælling, der bæres på vej af rim, ordjonglering og kropsligt nærvær.

Iscenesættelse af Pia Marcussen i samarbejde med Chadi Abdul-Karim understøtter forestillingens lige-på-facon, mens dramatiker Pia Marcussen og dramaturg Lise Ørskov har bearbejdet familiedramaets skygge- og lyse sider, ved at lade karakteren Skinny – en utilpasset ung dreng, som skaffer sig sin egen rottweiler – være det narrative modspor til de tre søskendes intriger, som belysende karakterudvikling.

Mens at ”4 Ever” havde ensemblets styrke på sin side, hvor drengenes forskelligheder spillede op imod hinanden i et både givende, men også destruktivt forhold, er Rottweiler en fin, men måske lettere mindre pointeret undersøgelse af denne type relationsudforskning; forestillingen har gode scener, som f.eks. årstidernes skiften og en tekstlig kobling imellem et faldende eftersårsblad med karakteren Lange, som slået i gulvet under en boksekamp, men har ikke samme figurative slagkraft, som ”4 Ever” besad i sin dramatiske kerne med mindre vekslen imellem alvor og humor, som effektive fortællegreb.

Med det sagt, er Rottweiler stadig en hæderlig anden del i ungdomstrilogien, og kan sagtens også stå på egne robuste hundeben, når det kommer til stykket. Med en familiefortælling, som udspiller sig over musik og leg med sprog, er ungdomsforestillingen Rottweiler et kig ned i sømmene for hvad en familie er, hvem man selv er, hvis fundamentet for den bryder sammen, og hvad der sker, når man som ungt menneske bider fra sig.

Aarhus Teater, Scala, Teatergaden, 8000 Århus C

Spilleperiode: 10.-14. november 2020

Set den 11. november 2020

Fotos: Ditte Chemnitz

Lyst til at se forestillingen? Læs nærmere her:

https://www.aarhusteater.dk/det-sker/forestillinger/2020-21/opgang2-rottweiler/

Medvirkende: Chadi Abdul-Karim og Nikolaj Rosengreen

Dramatiker: Pia Marcussen

Iscenesættelse: Pia Marcussen i samarbejde med Chadi Abdul-Karim

Komponist: Nikolaj Rosengreen

Sangskriver: Chadi Abdul-Karim

Scenografi: Inge Line Lautrup Holsteen Jessen og Gitte Bøg Hansen