Anmeldelse: Close Encounters, Den Frie Udstillingsbygning (Dansehallerne og Den Frie Udstillingsbygning)

Anmeldelse: Close Encounters, Den Frie Udstillingsbygning (Dansehallerne og Den Frie Udstillingsbygning)

Af Ea Melissa Christiansen

Movement, time and space equals dance. /Or life. /Or wind. / Dance without choreography. / Choreography without dance./ Dance without dance./Dance without wind.”

Med et udpluk fra kurator og chef for Dansehallerne, Danjel Anderssons manifest, ledes tankerne hen på en sammensmeltning, en symbiose mellem narrativer for hvad er, hvad er flydende kunst og møder, mellem mennesker eller mennesker og kunst.

Hvor går den hårfine grænse mellem samtidskunst og koreografi, når der eksperimenteres med billedkunst, durational art, passivitet versus interaktivitet og aftryk? Alt dette kan opleves under navnet Close Encounters (vol 3) på Den Frie Udstillingsbygning, i samarbejde med Dansehallerne i ”En koreografisk udstilling”.

Som besøgende har du frit spil for, hvordan du former din oplevelser, samt hvor længe du bliver. Vil du dvæle i udstillingerne små detaljer, vælger du at deltage aktivt når du får muligheden for at udfærdige og eksperimentere med udstillingen såvel som dig selv, eller mon du vil trave igennem de fem rum uden yderligere notits?

Jeg valgte at tage rummene imod uret, med det midterste til sidst og blev i to timer. I alt er der fem rum at opleve med alt fra billedkunst til tekstil, videoinstallationer, fotografi, live-koreografi med to dansere, en tom scene der fyldes ud af os – de besøgende og et rum med ”det sorte monstrum”, som jeg vælger at kalde det.

Mine efterløbende tanker bider mærke i de små detaljer, som på en eller anden måde findes ligegyldige og samtidig uhyre vigtige for denne udstilling. Om end alle fem rum er dybt forskellige, ser jeg den røde tråd mellem vigtigheden af at være til sted i egen krop, såvel som relationer, minder og hvordan vi alle på sin vis er forbundet. Dette udtrykkes f.eks. i Sonja Joikinemis ”Cranky Chunks rum”, hvor de mindste ubetydelige kruseduller alligevel former sig ud til noget vores øje genkender. Sproget er uvist og alligevel genkendeligt, formerne er os – hænder, øjne og tunger der oser af sex, orgier og symbiosen mellem kroppe, tekstil.

Billede 0 – cover

Noget, jeg til gengæld ikke kan få ud af hovedet, er de hæslige dæmonskrig, der stadigvæk sidder i kroppen fra Erna Ómarsdóttir & Valdemar Jóhannssons ”Black Yoga Screaming Chamber”. Bevares, jeg er tilhænger af alle parametre, der hører sig til en oplevelse, men… Jeg funderer over, om alle kunstnerne har sagt ja til, at dette rums skrig dominerer oplevelsen af alle andre rum, eller om det er en kæmpe fejl fra produktionens side af? Det tror jeg ikke, da det fjerner fokus fra helhedsoplevelsen.

F.eks. lagde jeg ikke mærke til lydbilledet i Margrét Sara, Gudjónsdóttir, Susan Kozel, Jeannette Ginslov og Keith Lim udstiller ”Conspiracy Archives”, før min ledsager bemærkede IPad’ens vibrationer, der blev overdøvet af naborummets skrig. Heldigvis kan oplevelsen tages med hjem som app, så lydbilledet her opleves i samkvem med langsom somatisk dans og koreografi. Desværre kun for apple-indehavere. Idéen i sig selv er ellers genial, hvorfor jeg håber at se lignende tiltag i fremtidige teatralske eller billedkunstlige tiltag!

At gå rundt med konstant hovedpine og kvalme grundet skrigende, er til gengæld ikke optimalt, og havde jeg ikke mødt op som anmelder, var min ledsager og jeg smuttet lang tid før. Derudover kan Den Fri Udstillingsbygning ej tilbyde ørepropper, og lydkvaliteten er ikke blot høj, men også ringe. Ville det gøre en forskel, hvis skrigene hørtes igennem høretelefoner? Ville man kunne opsætte lyddæmpende tæpper op ved indgangene til rummet?

Udover lydproblemet, mærkede jeg væmmelse og undren, og jeg blev glædeligt underholdt, for ikke at nævne det selvterapeutiske/hverdagsstress & release-element, der udspringer af oplevelsen, hvis man vælger at deltage aktiv i ”det sorte monstrum”. Ser jeg bort fra ubehaget, jeg gik rundt med, bød rummet på mange dybere lag; man skal ikke undervurdere hvor mange følelser og tanker et skrig kan rumme!

Jeg slappede til gengæld først af, da jeg nåede til Christian Falsnaes’ ”Stage”, hvor høretelefoner lukkede resten af støjen ude – og åbnede op for hvad der viste sig, at guide den besøgende til at udgøre værket, rummet. At tillade en konstant udvikling, med samme ord så at sige. Hvad jeg havde forventet kunne være en endelig afslutning, ved at mærke min krop dvæle i tyngekraften i Adéle Essle Zeiss’ ”Fält”, med kroppe hvilende på svævende bjælker, viste sig at være en oplevelse for synet (med skrig i baggrunden).

Apropos dårlig lydkvalitet, gik dette desværre igen i Andros Zins-Brownes rum, hvor de korte lydoptagelser skrattede sådan, at jeg blot fangede få ord. Til gengæld bed jeg mærke i danseren Andreas Haglunds tilstedeværende øjenkontakt såvel som de syngende ord fra The Cures; Close To Me: ”I’ve waited hours for this, I’ve made myself so sick, I wish I’d stayed asleep today.” Som en reaktion på hvilke minder der udspringer sig fra tiden inden lockdown. Meget fint! Dette pisket op med gentagende koreografier og en, desværre, ikke synderligt tilstedeværende dansepartner.

Close Encounters byder på en masse fine tiltag, som kan være spændende at dykke ned i, hvis man ikke blev forstyrret af de konstante skrig, hvorfor jeg anbefaler at hapse et par ørepropper med i lommen hjemmefra! Rummene supplerer til gengæld hinanden godt med deres forskellige tiltag, som alligevel gør sig i en form for symbiose.

Samarbejde med Dansehallerne og Den Frie Udstillingsbygning

Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, 2100 KBH Ø

Spilleperiode: Den 12.-15. november 2020

Set den 12. november 2020

Foto: Kristyna Müller

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Kunstnere: Sonja Jokiniemi, Erna Ómasdóttir & Valdemar Jóhannsson, Margrét Sara Gudjoónsdóttir, Susan Kozel, Jeannette Ginslov & Keith Lim, Christian Falsnaes, Andros Zins-Browne samt Adèæe Essle Zeiss

Kurator og direktør for Dansehallerne: Danjel Andersson

Direktør for Den Frie Udstillingsbygning: Dina Vester Feilberg

Producer: Mie Hyllested Meyle

Produktions koordinator: Sofie Pedersen

Teknisk koordinator: Johannes Hornberger

Kurator på Den Frie Center for Moderne Kunst (of contemporary arts): Nikolaj Friis Rasmussen

Grafisk Design: Design Kenneth Schultz

Building manager: Søren Fjeldsø

Installtion: (zetup) art sevice

Lysdesign: Madeleine Lind Hoppe

Varighed: I hele åbningstiden, du vælger selv hvornår du ankommer og går

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *