Anmeldelse: Rumble in the Jungle, Aveny-T (gæstespil fra Mungo Park)

Anmeldelse: Rumble in the Jungle, Aveny-T (gæstespil fra Mungo Park)

Af Jonas Gudmand

Det er en fest at se ‘Rumble in the Jungle’, der med skuespillerne Maria Rich og Marie Bach Hansen rammer publikum med deres timing, samspil, nærvær og spilleglæde. Pt. står forestillingen ikke til at spille mere i Mungo Parks kalender, men hvis muligheden opstår for dig, er dette en fremragende mulighed for at komme i gang med at se teater.

Der er noget pudsigt over at lave en forestilling om det episke bokseopgør mellem George Foreman og Muhammed Ali. Når det så oven i købet er med to kvindelige skuespillere, er jeg på bar bund. Jeg anede ikke, hvad jeg kunne forvente.

Marie Bach Hansen. Bl.a. kendt fra Arvingerne.
Marie Bach Hansen. Bl.a. kendt fra Arvingerne.

Det var virkelig skægt og overraskende at se Maria Rich spille en talende hund, der alligevel var ganske naturtro. Det skabte stor begejstring hos publikum at se. Så nu har jeg også prøvet at se en kvinde slikke på en anden kvindes læber som hund. Syret – på den skønne måde.Det blev dog en dejlig aften, hvor Maria Rich og Marie Bach Hansen går fra scene til scene, hvor de laver sjove karakterskift. Vi kan f.eks. se den ene tage en gorilladragt på, som bl.a. skal illustrere George Foremans enorme styrke, mens gorillaen slår løs på en rød sofa. Vi kommer også til at se, at den ene sidder som George Foreman og den anden som hans hund. Ja, som hans hund.

De kommenterer også på kampen mellem Foreman og Ali, hvor der kommer denne replik, der gav grin blandt publikum: ”Han er der bare. Også fysisk”.

Der er en scene, hvor Maria og Marie bryder ud af deres roller og diskuterer, om Marie skal spille en diktator lidt sødere. Det var mærkeligt og inspirerende at se, hvordan Marie står og joker lidt med situationen og pludselig transformerer sig om til denne afrikanske diktator, som har sørget for at boksekampen skal bokses i Afrika.

Marie Bach Hansen & Maria Rich
Marie Bach Hansen & Maria Rich

Forestillingen fungerer, fordi der er en fornem timing mellem skuespillerne og teknikken. Det er meget virkningsfuldt at se, hvordan samspillet bare sidder. Respekt til teknikkerne. Sceneskiftene fungerer gnidningsfrit, selv om der alligevel er nogle stykker, og det bevarer den gode energi og det gode flow i ’Rumble in the Jungle’. Instruktøren Martin Lyngbo lader til at have haft et godt øje for helheden, hvor det hele bare glider lækkert.’Rumble in the Jungle’ gav mig den dimension med at tænke over, hvordan det egentlig har været for de to mænd at bokse denne store kamp. Der er nogle sekvenser med, hvor vi hører tanker og overvejelser fra dem.

Se den fordi du så kan fyre følgende sætning af, når du bliver spurgt, hvad du sidst var inde og se:

LET’S GET READY TO RUMBLEEEEEEEEEEEE!

Host, host. Eller bare Rumble in the Jungle.

 

Mungo Park
Aveny-T, Frederiksberg Allé 102, 1820 Frederiksberg

Spilledato: d. 13. maj 2015

Foto: Mikkel Russel


Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:
http://www.mungopark.dk/rumble-in-the-jungle-aveny-t.html

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod 

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *