Anmeldelse: Så længe mit hjerte slår, Folketeatret

Af Daniel Lassen

Hvem elsker ikke de gode, gamle og danske Giro 413 hits som ”To lys på et bord”, ”Her kommer mutter med kost og spand” eller ” Gem et lille smil til det bli’r gråvejr”? Om man elsker dem eller ej, så kan man i hvert fald ikke benægte, at de stadig ligger på læben hos de fleste danskere. Og som engageret dansktop-/Giro 413-fan, er jeg da bestemt også glad for tanken om, at man laver en hyldestforestilling til ære for disse hits.

Selve rammefortællingen i forestillingen er ikke det største dramaturgiske værk, der er skrevet i verdenshistorien, men den fungerer ganske udmærket til at få flettet alle sangene ind. Historien er en typisk kærlighedshistorie om sygeplejersken Anne, der ikke har ret meget mere i sit liv end sin kontrollerende mor, men sammen har de dog Giro 413-musikken.

Da moren dør, skal Anne så lære at stå på egne ben, og meget hurtigt indleder hun et intimforhold, med den nyansatte overlæge Henrik, som desværre er en gift familiefar. Dette stopper ham imidlertid ikke, og han bliver ufortrøstende ved med at love Anne guld og grønne skove. Hele situationen vender til gengæld, da Anne bliver gravid, og herefter må indse, at det nok mere var det seksuelle, som Henrik søgte fremfor en ny kone. Imens vi får serveret dramaet mellem Anne og Henrik, får vi en del af sygehusets forskellige patienters historier med på vejen også.

Marie Mondrup trækker de største stik som skuespiller og sanger denne aften som hovedrolleindehaveren Anne. Hun får alle nuancerne med i sit spil, og hun formår både at være komisk og sårbar, endda nogle gange på samme tid, alt imens hun undergår forvandlingen fra den lid forsagte pige (kvinde), der har været underlagt mor til at blive en stærk og selvstændig kvinde. Derudover har hun også en dejlig sangstemme. Hun er ubetinget forestillingens største aktiv!

I det hele taget er denne forestilling et klassisk eksempel på, at teater er en holdsport. Og her det er da heldigvis heller ikke kun Marie, der kan noget; vi har her nemlig at gøre med rigtige mange dygtige skuespillere, som alle hver især har deres gode momenter i forestillingen. Blandet viser Tom Jensen som overlæge, at han ikke kun er en revymand, men så sandelig også har en dybe og en sårbarhed på den almindelige teaterscene.  

Desværre bliver forestillingen, især i andet akt, alt for langtrukket, og man kunne med fordel have undladt et par stykker af de i alt 23 sange. Til gengæld kommer flere af sangene på meget uforudsigelige tidspunkter i forestillingen, hvilket ofte en fordel, da det tit bliver meget finurligt og morsomt grundet dette. Desværre er det også ind imellem en ulempe, da nogle af sangene virker helt utroligt malplacerede, og slet ikke har en sammenhæng med forestillingens gang.

Trods de gode intentioner, så har Så længe mit hjerte slår altså en del fejl og mangler. Instruktør og forfatter Heinrich Christensen har så afgjort fået lavet en forestilling, som helt sikkert vil falde i målgruppens smag. Historien har sine fine momenter, som når Anne endelig løsriver sig, når soldaterkammeraterne besøger den sårede soldat, eller når det ældre par tager den allersidste dans. Men ellers bliver historien mange steder simpelthen for banal og indimellem ligefrem for sentimental til at komme helt op at ringe hos mig.

Desuden synes jeg, at det er et højst besynderligt valg, at man ikke synger sangen ”Så længe jeg lever”, når det jo er denne sang titlen er baseret på. Så selvom forestillingen har sin gode momenter, savner jeg en mere spændende og ikke helt så banal rammehistorie, hvor man ikke sidder og kan gætte, hvad der kommer til at ske.     

Men alt i alt er det en sød forestilling, der nok skal falde i god jord hos den ældre generation, der også må siges at være målgruppen. Den yngre generation vil måske i mindre fald tage stykket til sig, da de i mindre grad, kender og har et forhold til sangene. Men hvis man kan lide Giro 413-musikken, her i nye klæ’r og tit i nye sammenhænge, vil man sikkert blive glad for denne forestilling uanset aldre.

Folketeateret, Nørregade 39, København K

Spilleperiode Folketeateret: 16. januar-23. februar 2020

Spilleperiode turne: 23. oktober-12. december 2019     

Set den 21. oktober 2019 (pressepremiere)

Fotos: Thomas Petri  

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.folketeatret.dk/shows/saa-laenge-mit-hjerte-slaar/

Medvirkende: Marie Mondrup, Tom Jensen, Jesper Riefensthal, Rasmus Fruergaard, Morten Christensen, Troels II Munk, Sonja Oppenhagen, Søren Birch Plum, Marie Nørgaard

Dramatiker: Heinrich Christensen

Instruktion: Heinrich Christensen

Scenografi: Helle Damgård

Koreografi: Rebekka Lund

Kapelmester: Adi Zukanovic

Varighed: Ca. 2 time og 30 min inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Under Gud, over loven, Teater Grob (Von Baden)

Af Christian Skovgaard Hansen   Denne forestilling er en repremiere. Vi anmeldte også forestillingen, ...

Anmeldelse: Salt, Riddersalen (Odin Teatret)

Af Rose Ansager Himmelstrup Hansen   Dette er en fantastisk forestilling, men vær opmærksom ...

Anmeldelse: Kussesumpen, Teatret ved Sorte Hest

Af Emil Samaras Eriksen og Stine Kehler (gæsteanmelder)   Når man går op af ...

Anmeldelse: Le vide – Essai De Cirque, Den Grå Hal

Af Amalie Sloth de Fine Licht Rebartisten Fragan Gehlker presser sig selv og publikum ...