Anmeldelse: Sandmanden, Aarhus Teater (Aarhus Teater og Sort/Hvid)

Af Anne Sophie Parsons
I samarbejde med Sort/Hvid og Holstebro Dansekompagni har Aarhus Teater kastet blikket på en gammel gotisk litterær kending, som optræder i nye gevandter – E.T.A Hoffmans novelle Sandmanden fra 1817 er blevet omsat til narrativ danseforestilling, hvor hovedpersonen Nathaniels gradvise forfalden til vanvid og øjne, som følger ham alle steder… Med en ny indfaldsvinkel til den ældre sag, som inkorporerer overvågningssamfundets konstante granskning af vores privatliv, afsøger forestillingen rædslen i både det splintrede sind og afmagten over at være en ubetydelig brik i informationsverdenen, som konstant følger vores digitale og fysiske skridt.

Sandmanden er en fortælling, der drager virkeligheden i tvivl. Da den unge Nathaniel tror at han har set sin fars gamle arbejdskammerat, Coppelius, er det blot starten på en stadig støt forfalden til et mørkt univers, der byder på dansende dukker i menneskestørrelse og en forvridning af hvad der er drømmeverdenen og vågen virkelighed: Søskendeparret Clara og Lothar kan kun se til fra sidelinjen, mens hovedpersonen Nathaniel bliver mere og mere fjern og deformt umenneskelig i sin søgen efter sig selv.
I den nye version af fortællingen, har Christian Lollike som dansk moderne teaters enfant terrible gået til den gotiske historie med overvågningssamfundets nagende, indsnævrende og belejrende styrke: I det opdaterede univers, udgør trekantsdramaet en prisme, hvorigennem skildringen af et samfund, hvor sandheden er op til dig selv bliver forelagt – Nathaniel præsenteres som ligelig magtkritisk og fabulerende i sine relationelle betragtninger, grænsende til manisk.

I rollen som den lidende unge Nathaniel ses Lasse Steen, der giver kropsligt nærvær til sin karakter, mens Andrea Øst Birkkjær er den bekymrede forlovede Clara, som ser sin kommende mand forfalde mere og mere til at trække sig væk fra samfundet og ind i sit eget mareridtsprægede sind, hvor groteske væsener befolker psykens mørke afkroge. I rollen som Claras bror, Lothar, ses Frederik Mansø, der er Nathaniels direkte modstykke i sin overgivelse til teknologiens muligheder igennem optimerede designerbriller, der giver klarsyn på alle tænkelige – såvel som utænkelige – måder.
Iscenesættelse af Jonas Corell Petersen indeholder både ånden af 1800-tals gotisk mørk stemning krydret med et dystopisk fremtidssyn, der lader teknologien sniger sig ubehændigt ind i alle dele af vores liv, mens scenografi og kostumedesign af David Gehrt rammer en ret præcis balancering imellem art pop og gotiske hvide gevandter, der har et drømmende, men også surrealt udtryk over sig, som passer perfekt til forestillingens svævende natur. Koreografien af Marie Brolin-Tani fremhæver på bedste vis Holstebro Dansekompagnis kompetencer og fysiske fantastiske formåen til ypperste vis, mens lysdesign af Anders Kjems rammer sømmet på hovedet med lysskift, der intentionelt får scenerne til at fremstå brudte og desorienterende, hvilket styrker den overordnede mareridtsfortælling.

DJ-kollektivet Den Sorte Skole har sat dunkende og primal musik til forestillingen, som skaber den helt rette ubehagelige og dystre stemning, der besnærer publikum med det specifikt designede lydunivers.
Mest iøjnefaldende og dragende ved den nye forestilling er på mange punkter Holstebros Dansekompagniets ensemble, der kropsligt omformer sig til adrætte monstre og som består af Bjørk-Mynte Buchgraitz Paulse, Mikkel Alexander Toettrup, Elena Nielsen, Jasmine Gordon, Jon Ipina og Matthew Rawcliffe, der dygtigt performer krævende koreografier.

Denne opsætning af Sandmanden tilbyder et kritisk syn på overvågningssamfundets faldgruber – uden at der gives klare svar, hvor man burde placere sig selv i forhold til sin stillingtagen. Som publikum har man i stedet første parket i forhold til at se hovedpersonen Nathaniel miste sig selv i et udefineret univers, hvor man aldrig selv kan være overbevist omkring, hvornår man befinder sig i drømmeverdenen eller betragter begivenhederne i virkelighedens kolde skær.
Aarhus Teater i samarbejde med Sort/Hvid og Holstebro Dansekompagni
Aarhus Teater, Scala, Teatergaden, 8000 Aarhus C
Spilleperiode: 24. februar-19. marts 2022
Spiller herefter på Sort/Hvid i perioden 1. april-3. maj 2022
Set den 2. marts 2022
Fotos: Rumle Skafte
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.aarhusteater.dk/det-sker/forestillinger/aktuelt/sandmanden/
og
Medvirkende: Andrea Øst Birkkjær, Lasse Steen, Frederik Mansø, Fra Holstebro Dansekompagni: Bjørk-Mynte Buchgraitz Paulse, Mikkel Alexander Toettrup, Elena Nielsen, Jasmine Gordon, Jon Ipina og Matthew Rawcliffe
Af: E.T.A. Hoffman
Dramatiseret af: Christian Lollike
Iscenesættelse: Jonas Corell Petersen
Scenografi og kostumedesign: David Gehrt
Musik: Den Sorte Skole
Koreografi: Marie Brolin-Tani
Koreografisk assistance: David Price
Lysdesign: Anders Kjems
Varighed: Ca. 90 min. uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod