Anmeldelse: Sangen om Oda og Anton, Teater V (teater RUM)
Af Kirstine Harloff Birckner
I Sangen om Oda og Anton møder vi to mennesker, der er helt sig selv – men også dig og mig. Emnerne, der behandles i forestillingen – forelskelse, kærlighed, parforhold, sorg, at turde forfølge sine drømme, m.fl. – er almenmenneskelige, og blandt publikum vil både unge og gamle kunne genkende sin egen historie i Oda og Antons. Det skaber en opmærksomt lyttende stemning blandt publikum og en fornemmelse af, at historien tilhører os alle sammen.
Både Oda og Anton voksede op på landet i tiden omkring Anden Verdenskrig. Oda kunne lide at løbe, og Anton gik og ventede på kærligheden. Deres veje krydsedes første gang til et bal, og de faldt pladask for hinanden – man fristes til at sige, at Oda løb ind i Antons ventende arme. To mennesker mødes, og deres skæbner forandres for altid.
Herfra følger vi parrets vej gennem livet, hvor de bliver gift, får datteren Line, oplever at være groet fast i hverdagen og efterkrigstidens kønsnormer, kommer igennem sorgen over at miste deres barn til sygdom og finder en ny mening med tilværelsen som plejeforældre og landbrugsejere.
Trods sin enkelhed er historien gribende fra første replik. Man kommer til at holde af de to karakterer, og mens replikkerne danner levende billeder på nethinden, og skuespillerne giver karaktererne liv og personlighed, sidder man med krydsede fingre og håber til det sidste, at livet vil lykkes for dem. Men som bekendt er livet ikke altid nemt – heller ikke for Oda og Anton, som udover at opleve det utænkelige i at miste et barn også til tider har svært ved at forstå hinanden, og deres kærlighed sættes på prøve.
Det er Ene Øster Bendtsen, der med råstyrke og handlekraft portrætterer Oda, og Lars Dammark, der sindigt og hjertevarmt spiller Anton. Samspillet mellem de to og det velskrevne manuskript (af samme Lars Dammark) skaber en uimodståelig skøn og betagende fortælling – det er nærmest som at høre en bedsteforælder fortælle om fordums tid, hvor man samtidig får lov at se historien udspille sig live. Der er kun de to skuespillere på scenen, men deres nærvær og ro gør, at man ikke savner flere rekvisitter eller mennesker på scenen.
Der er brugt ganske få virkemidler i forestillingen, men som alle har stor effekt. Fortællingen har en god fremdrift, som er skabt ved at veksle mellem nutid og datid i replikkerne, hvor især nutidsformen sørger for, at der bliver dvælet ved de vigtige nedslag. ”Less is more”-tankegangen kommer også til udtryk i Claus Helbos scenografi, som i sin enkelhed består af en række små og store træstole. De skifter funktion og plads i ét væk og hjælper publikum med at forstå de forskellige spring i historien. Ej at forglemme er der musikken af Johannes Smed, som sætter stemningen på en underspillet og behagelig måde.
Oda og Anton holder sammen gennem et langt liv i kærlighed og sorg – og de insisterer på, at det skal være et godt liv i overensstemmelse med deres værdier. Det giver publikum grobund til at reflektere over, om man selv lever det liv, man kunne tænke sig? Det er ikke alle forestillinger, der følger én ud af teatersalen – men det gør denne, og længe efter forestillingen er slut, lever Oda og Antons fortælling videre.
Teater RUM
Teater V, Prøvehallen, Porcelænstorvet 4, 2500 Valby
Spilleperiode: 23.-25. maj 2026 under CPH Stage samt på turné rundt i landet i efteråret 2025 og foråret 2026
Set den 25. maj 2025
Fotos: Sophia Juliane Lydolph
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Ene Øster Bendtsen og Lars Dammark
Instruktør: Rasmus Ask
Manuskript: Lars Dammark
Scenograf: Claus Helbo
Dramaturg: Gitte Villadsen
Komponist: Johannes Smed
Lysdesign: Anders Kjems
Kostumer: Elsebeth Hede Jensen
Produktion, teknik og byg: Søren la Cour
Varighed: Ca. 1 time og 15 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod