Anmeldelse: Scener fra et ægteskab, Det Kongelige Teater

Posted by - Sofie Riis Endahl
On - 23. august 2018

Af Sofie Riis Endahl

En scene. Et gråt bagtæppe. En kvinde. En mand. Et ægteskab. 7 scener.

Scener fra et ægteskab er bygget på Ingmar Bergmans TV-serie fra 1973. Men i teaterversionen er rollerne byttet som. Her møder vi den klassiske kernefamilie med et moderne twist: Mor Marianne (Stine Stengade), den stærke selvstændige karrierekvinde fuld af selvtillid, og far Johan (Morten Kirkskov), den bløde følsomme skilsmisseadvokat. Og så to døtre, vi kun hører om.

Alting går godt. Rigtig godt. Måske lidt for godt. Hverdagen er fastsømmet i skemaer: Søndagsmiddag med svigerfamilien, kærestetid i teateret og kvalitetstid med ungerne. Alligevel går det galt. Noget så grueligt galt.

Det hele vælter, da Marianne en dag kommer hjem fra arbejder og meddeler Johan, at hun tager til Paris med den 23-årige Paul i morgen. Og måske aldrig kommer hjem igen.

Johan, der elsker Marianne umådeligt højt, er sønderknust og tigger og beder om, at hun skal blive, og sidst i 1. akt kommer vi til stykkets mest rørende scene: Da Johan ringer til et af deres vennepar for at betro sig om Mariannes flygt fra det perfekte fastlåste liv – og det viser sig, at vennerne har kendt til Paul i lang tid. Johans smerte i det øjeblik viste Kirkskov på en måde, der fik salen til at gå til pause med en klump i halsen.

Den nyere fortolkning med ombytningen af kønsrollerne passer godt til det moderne samfund og giver forestillingen en ny aktualitet, der gør, at stykket passer ligeså godt (hvis ikke endnu bedre) til år 2018 som 1973. Her ser vi kvinden som den aktive part, der forlader manden, mens manden er passiv og ikke har noget valg.

Morten Å. Axelsons scenografi var enkel: Det grå bagtæppe og så brug af mindre rekvisitter som en dyne, en notesbog og en stol. Men den minimalistiske scenografi gjorde kun bedre plads til de helt store følelser, som både Stengade og Kirkskov leverede til perfektion. Fokus var hundrede procent på dialogerne, problemerne og temaet uden stor scenografi til at distrahere.

Kirkskov var helt fantastisk i rollen som Johan, og hvor havde jeg lyst til at give ham et kram og råbe og skrige af Marianne, at hun skulle komme tilbage – ligesom han selv gør det.

Stengade var også god i sin rolle. Det eneste, jeg savnede hos hende, var en større sympati for Marianne, der fra starten af gik mere og mere i opløsning, som livet skuffede hende, da den unge Paul alligevel ikke var så spændende. Sympatien lå klart hos Johan, og det kunne have givet stykket endnu flere nuancer, hvis den havde ligget hos dem begge. Det er dog svært at vurdere, hvorvidt den manglende sympati lå i manuskriptet eller Stengades fortolkning af det.

Scener fra et ægteskab er et utroligt rørende og vedkommende drama. Jeg er 17 år og min ledsager 78 år, og alligevel følte vi begge, at stykket kom tæt på os. Halvdelen af alle ægteskaber går i stykker, og stykket satte virkelig tanker i gang om, hvor store konsekvenser det har at gå fra hinanden, og hvordan der stadig sidder følelser i klemme. Mange unge på min egen alder er vokset op i skilsmissehjem – og dette stykke kan også for dem bringe ting i perspektiv.

Forestillingen er derfor en tragedie med mange nuancer: Om de menneskelige relationer, ægteskabet som institution, om vores samfund, om hvordan vores valg har konsekvenser for andre, om stræben efter det perfekte, om ”kunsten at feje ting under gulvet” (som også var titlen på den første scene), om den menneskelige opløsning.

Da forestillingen er en tragedie, er det også vigtigt at huske, at de syv scener på ingen måde er repræsentative for alle ægteskaber eller udgør hele Johanne og Mariannes ægteskab. Hele den kærlige, fantastiske side af ægteskabet er gemt væk – og den skal man huske, for ikke at forlade teateret helt modløs.

Jeg vil anbefale Scener fra et ægteskab til alle, der har været vidne til en skilsmisse. Det vil sige alle. Det sætter tanker i gang og viser flere facetter af skilsmissen og ægteskabet end, hvad jeg før har set i kunsten.

Og lad os alle sammen huske på pointen i den allersidste af de syv scener: Måske skulle man ikke tale så meget og hele tiden reevaluere sit liv, men bare holde om hinanden.

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Store Scene, Sankt Annæ Pl. 36, 1250 København K

Spilleperiode: 17. august-2. oktober 2018

Set den 21. august 2018

Foto: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/skuespil/scener-fra-et-agteskab/

Medvirkende: Stine Stengade og Morten Kirkskov

Iscenesættelse og bearbejdelse: Thomas Bendixen

Scenografi og lysdesign: Mårten K. Axelsson

Kostumedesign: Sara Mau

Lyddesign: Jonas Vest

Oversættelse: Lars Kjeldal