Anmeldelse: I sidste øjeblik, Folketeatret

Af Christian Skovgaard Hansen
Marianne er i sit livs efterår og enke. Hun bor alene i den store lejlighed, og hun er lettere nedtrykt over alderdommen og alle dens følger, hvor hverken kroppen eller hovedet helt er, hvad det har været. Hverdagen er triviel, og livet er blevet ensomt og ensformigt. Der var engang.
Det hele brydes kun, når de tre ældre – både aldersmæssigt og i deres indbyrdes forhold – veninder, Marianne, Solvej og Anne-Louise, mødes. Det er mandag, og de tre veninder mødes som vanligt hos Marianne til først frokost og efterfølgende bridge. Tonen mellem de tre veninder er både direkte barsk og lettere barsk, og de er tre vidt forskellige typer – Marianne er den dominerende kraft i venindeforholdet, Solvej er den lettere flyvske, og Anne-Louise er den mere forsagt, som har sit bøvl med både maven og manden derhjemme. Men man fornemmer nu alligevel den underliggende respekt, som kommer et langt venskab, mellem de tre.
Men en dag har Anne-Louise sin fætter enkemanden Per med, og Marianne får besøg af ”Handy-Stefan” fra kommunen. Både Per og Stefan vender op og ned på veninders hverdag, og de faste rammer brydes på ny.
Lisbet Dahl i hovedrollen som Marianne gør det fremragende, og det er befriende at se hende i andet end Cirkusrevyen. Elsebeth Steentoft og Sonja Oppenhagen som de to veninder er også fine, mens Jeanette Binderup-Schultz som Mariannes fortravlede datter, der kun kan nå omkring sin mor imellem alle konferencerne, er mere anonym. Joen Bille som Per er både lun og charmerende. Sidst, men absolut ikke mindst er Søren Bang Jensen som den kejtede, homoseksuelle Stefan fantastisk underspillet, og man kan kun holde af ham gennem hans udvikling.
Det er, når vi kommer tæt på de store emner, at forestillingen rigtig bliver god. Venskab og kærlighed – ensomheden ctr. tosomheden – er de grundlæggende og gennemgående temaer, og moralen er, at livet skal leves, mens vi har det – og at det måske nok er i sidste øjeblik, at man egentlig indser det. Slutningen skal ikke afsløres her, men både venskaberne og kærligheden rystes og finder sammen på ny. Herrens – eller rettere kærlighedens – veje er uransagelige!
Under dette ligger også en række tankevækkende emner. Hvordan er det egentlig, at de ældre behandles? Hvordan er forholdet mellem de ældre og de offentlige myndigheder? Og hvad kan egentlig forlang af folk, der kommer og hjælper? Karriereræset, klientgørelsen af folk, økonomien og den mangfoldige seksualitet skildres også fint, hvor særligt sidstnævnte rigtig kommer til sin ret.
I sidste øjeblik er skrevet af den svenske forfatter og dramatiker Carin Mannheimer, mens komikeren Sebastian Dorset står for den danske oversættelse, der er blevet ganske vellykket. Den er lun og kvik på de rigtige tidspunkter, og den er både hjertevarm og alvorlig.
Til gengæld er Christoffer Berdals iscenesættelse til tider lidt sløv i betrækket, og særligt første akt bliver visse steder lidt langtrukken. Forestillingen ville have vundet ved at blive strammet lidt op, så tempoet også blev lidt hurtigere, mens muligheden er der. Lige som de tre veninder og Per og Stefan, der netop – i sidste øjeblik – indser, at livet skal leves, mens man har det.
Gennemsnitsalderen på publikum denne aften er tættere på de tre ældre veninders alder end min, og der er ingen tvivl om, at de er kernepublikummet. Men også et yngre publikum kan få noget ud af forestillingen. Dels er en række af forestillingens temaer universelle, dels kan det sætte lidt gang i tankerne om, hvordan vi egentlig selv lever livet – og hvordan vi ville ønske, at vi levede det.
Alt i alt er I sidste øjeblik en hyggelig lille forestilling om at både at blive og at være ældre. Tør du blive gammel? Ja! Og husk så, at begravelserne ikke bliver til de eneste fester, som du går til som ældre.
Folketeatret, Store Scene, Nørregade 39, 1165 København K
Spilleperiode: 31. december 2017-18. februar 2018
Set den 3. januar 2018
Foto: Thomas Petri
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://www.folketeatret.dk/shows/i-sidste-oejeblik/
Medvirkende: Lisbet Dahl, Sonja Oppenhagen, Elsebeth Steentoft, Joen Bille, Søren Bang Jensen og Jeanette Binderup-Schultz
Manuskript: Carin Mannheimer
Oversættelse: Sebastian Dorset
Instruktion: Christoffer Berdal
Scenograf: Marianne Nilsson
Varighed: Ca. 2 timer og 15 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod