Anmeldelse: Tryllefløjten, Det Kongelige Teater

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Mozarts eventyrlige opera Tryllefløjten i instruktør Marco Arturo Marellis fortolkning, der blev skabt til Operaens 10 års-jubilæum i 2015, kan nu i sæson 2017/17 opleves igen – denne gang under Enrico de Feos instruktion. Fortolkningen har fået et lidt nyt og friskt tilsnit, som også vil tiltale et yngre publikum.

Tryllefløjten-_Y4Q4159d [1600x1200]

Operaen blev uropført i Wien i 1791. Selv her over 225 år senere holder operaen og dens historie stadig. Det vil føre for vidt at gengive hele handlingen her. Men de grundlæggende kampe i livet, kraften der vil noget andet end det, som man forventer, kærlighed, venskab, livets skæbner og kampen mellem det gode og det onde er universelle emner, som også eksisterer den dag i dag, og de er her pakket ind i et storslået eventyr. Her samtidig tilsat lidt fjolleri og norske sekvenser, som letter operaen og giver en underholdende og mindre tung stemning.

Tryllefløjten-_Y4Q3902d [1600x1200]

Musikken – denne aften under ledelse af dirigent Joana Mallwitz – er imponerende. Det Kongelige Kapel rammer perfekt og fylder uden mislyde rummet, og hans fine musik, både den muntre og den mere dystre, sidder i kroppen også efter, at man har forladt Operaen. De fleste kan formentlig genkende uddraget om fuglefængeren Papageno, der ville gerne fange andet end fugle i sit net.

Tryllefløjten-_K1P5213d [1600x1200]

Sangerne og Det Kongelige Operakor er også i top denne aften. (Vær opmærksom på, at der er forskellige hold sangere alt efter spilledagen). Palle Knudsen er en frisk, glad og omfavnende Papageno. Papagena (Frøy Hovland Holtbakk) er sød, og samspillet mellem de to er kærligt og humoristisk – ikke mindst udtrykt i deres ensartede skovmandstøj, som dog ikke kan komme hurtigt nok af, da de endelig mødes!Tryllefløjten-_K1P4726d [1600x1200]

 

David Danholt er fin og modig som Prins Tamino, og Henning von Schulman som Sarastro har karakter, og han leverer en mørk og kraftfuld præstation. Vassiliki Karayanni som Nattens dronning har kraft i sin ”Hævnarie”, hvor hun giver Pamina en dolk og beordrer hende til at dræbe Sarastro, og særligt hendes koloratur (hvor musikkens høje toner ”udsmykkes” ved at synge dem let, hurtigt og med triller, spring og smidighed) får det til at løbe en ned af ryggen.

Til gengæld fungerer Marco Arturo Marellis scenografi ikke helt optimalt. Drejescenen og de høje vægge, som både har forskellige døre, og som kan sammensættes på forskellig vis, rummer et stort potentiale. Dets forskellige åbninger, og scenekanten mellem orkestret og publikum, som også tages i brug, giver en fin dynamik. Men generelt er væggenes farver og sammensætning ganske enkelt for grå, kolde og ensartede.

De ”store” øjeblikke som forestillingens åbningsscene med Prins Tamino og slangen samt senere Tamino og Papagenos prøvelser bliver for ensformigt og kedeligt for øjet. Scenografiens potentiale udnyttes derfor desværre aldrig helt fuldt ud, og den store magi og evntyret, som fortællingen rummer, udebliver.

Tryllefløjten-_Y4Q4111d [1600x1200]

Forestillingens store force ligger i historien og dens fantastiske musik og sang. Indholdet er imponerende, mens indpakningen trækker lidt den anden vej, hvorved det ikke er en helt harmonisk pakke, som Marco Arturo Marelli har lavet. Abstraher til en vis grad fra det visuelle og hengiv dig til musikken og sangen!

Selvom operaen varer 3 timer og 10 minutter (inkl. pausen), og vi skal meget igennem i historien, føles tiden bestemt ikke lang, og den er relativt let tilgængelig også for den ikke så erfarne operagænger. For at få det fulde udbytte af operaen anbefaler jeg dog, at man kort læser op på handlingen inden, da man ellers kan risikere at blive hægtet lidt af.

Tryllefløjten opføres på tysk med danske overtekster.

 

Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene

Spilleperiode: 25. november 2017-11. marts 2018

Set den 4. januar 2018

Foto: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/opera/trylleflojten/

Medvirkende: Henning von Schulman, David Danholt, Vassiliki Karayanni, Gisela Still, Palle Knudsen, Frøy Hovland Holtbakk, Jan Lund, Johan Reuter m.fl. (denne aften – forskellige hold alt efter spilledag) og Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel

Komponist: Wolfgang Amadeus Mozart

Dirigent: Joana Mallwitz (denne aften)

Instruktør: Marco Arturo Marelli

Scenograf: Marco Arturo Marelli

Lysdesign: Marco Arturo Marelli

Kostumedesign: Dagmar Niefind-Marelli

Instruktør ved genopsætning: Enrico de Feo

Varighed:3 timer og 10 minutter inkl. pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Scener fra et ægteskab, KGL AKUT

Af Christian Skovgaard Hansen   Det Kongelige Teaters ’Scener fra et ægteskab’ er en ...

Anmeldelse: A Musical X-Mas ll, Fredericia Teater

Af Sanne Halkjær Hebsgaard   Da jeg træder ind i Fredericia Teaters Lille Sal, ...

Anmeldelse: Helte, Edison (gæstespil af Glad Teater)

Af David Jørring, gæsteanmelder  En gruppe usandsynlige helte, med lige dele gode intentioner og ...

Anmeldelse: Den allersidste dans, Aveny-T (gæstespil fra Mungo Park)

Af Carina Blangsbøll Forestillingen er for dig, der godt kan håndtere et skiftevis grinende ...

Anmeldelse: Nissepatruljen, Tivoli (Eventyrteatret)

Af Julie Vad B. Madsen Eventyrteateret lukker op for deres jubilæumsjuleforestilling. Det er nu ...

Anmeldelse: Imagine, Aarhus Teater

Af Sofie Amalie Dammeyer Johansen   Han er tilbage! Han er rasende aktuel, og ...