Anmeldelse: SneØjne, Folketeatret (Gazart)

Af Line Weien Hoffmann

SneØjne er en magisk fortælling om at opleve sne for allerførste gang – fortalt gennem moderne dans i børnehøjde.

Danseforestilling SneØjne er tiltænkt de allermindste, i alderen 0-4 år, og den består af en fysisk og sanselig undersøgelse af fænomenet sne. Hvordan oplever et barn en verden, der pludselig er dækket af sne? Hvilke øjne ser barnet denne verden gennem? Dette er, hvad forestillingen SneØjne, med sanserne og den barnlige nysgerrighedsom drivkraft, udforsker.

Forestillingens scenografi forestiller det fineste og eventyrlige snelandskab. Scenografien består af hvide balloner, diskokugler, et spejl, der ligner en frossen vandpyt, og en hvide dyne, der i løbet af forestillingen både fungerer som en snedrive, man kan gemme sig i, og som senere bliver til en snemand. De to medvirkende dansere Tomomi Yamauchi og Marie Sol Sandberg er også selv iklædt helt hvide kostumer inklusivt huer og handsker, og de ligner næsten selv to snefnug, som de legesygt danser rundt i det hvide snelandskab.

I undersøgelsen af, hvad sne er og kan, fører Tomomi Yamauchi og Marie Sol Sandberg publikum igennem både føle-, syns- og høresansen. Det starter med en undersøgelse af den hvide dyne, og hvordan sneen føles. De opdagede med synssansen, at sneen er skinnende, hvid og klar, da de bevæger sig rundt i snelandskabet med de hvide balloner. Til sidst undersøges sneen og isens lyd ved at træde på en frossen vandpyt.

Forestillingen rammer dens målgruppe rigtig godt. Den gør brug af en række sanselige virkemidler som musik, bevægelse og rekvisitter, der glimter eller kan sige en lyd, og den dykker ned i et enkelt virkemiddel og sanseligt område af gangen. Der er ingen tale i forestillingen, og der bygges altså ikke alt for meget ovenpå hinanden, der kunne overkomplicere fortællingen. I stedet holdes fortællingen simpel og sanselig, og resultatet bliver en fin og poetisk forestilling, der også kan nydes af børnenes forældre.

Man kunne mærke, at denne tilgang fungerede, for mange af børnene forholdt sig indtil forestillingens start lettere uroligt, og der var meget snak og spørgsmål. Men al denne snak og uro forstummede så snart de første toner lød fra Alex Jønsson Christensens elektriske guitar, mens han kom frem fra snedrive-dynen, hvor han havde ligget gemt. Denne opmærksomhed blandt børnene blev holdt gennem hele forestillingens 25 minutters længde.

Dette har også været koreografen Tali Rázgas vision, da hun oplevede en efterspørgsel på danseforestillinger for børn. Hun ser de alleryngste børn som det mest optimale publikum, da de er særligt sensitive og har en særlig indlevelsesevne, hvor de opfatter de mindste detaljer.

Alt i alt er SneØjne en rigtig vellykket forestilling, der både er underholdende og interessant for børnene og deres forældre. Med fokus på sanselighed og med dans, der forekommer let og legesyg, og som klart formidler den barnlige nysgerrighed og glæde, der er forbundet med den første oplevelse med sne, kommer kompagniet Gazart, koreografen Tali Rázga og de medvirkende dansere fint i mål med deres vision: at skabe en eventyrlig, magisk og poetisk i sin enkelthed danseforestilling for de allermindste.

Gæstespil af danse-/teaterkompagniet Gazart

Folketeatret, Nørregade 39, 1165 København K

Spilleperiode: 8.-27. februar 2020

Set den 12. februar 2020

Fotos: Gazart

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.folketeatret.dk/shows/sne%C3%B8jne/

og

Medvirkende: Tomomi Yamauchi, Marie Sol Sandberg og Alex Jønsson Christensen

Dramatiker: Christina Fentz

Koreograf: Tali Rázga

Scenograf: Ida Marie Ellekilde

Komponist: Søren Dahl Jeppesen

Varighed: Ca. 25 minutter

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: ON/OFF, Aarhus Teater

Af Sofie Amalie Dammeyer Johansen, gæsteanmelder Sæt et stort fedt kryds i kalenderen og ...

Anmeldelse: Kabaret Beatles, Teater Malstrøm

Af Emilie Elisabeth Bundgaard   Et mindre lokale med små kroborde med levende lys ...

Anmeldelse: Livsens ondskab, Nørrebro Teater

Af Amalie Sloth de Fine Licht   Gustav Wied skrev ’Livsens ondskab’ i 1899, ...

Anmeldelse: Alcina, Det Kongelige Teater (Operaakademiet)

Af Jonathan Stahlschmidt   Takkelloftet er en hyggelig lille scene, hvor man for tiden ...

Anmeldelse: Ronja Røverdatter, Docken

Af Rose Himmelstrup Hansen Det er et dejligt, nostalgisk gensyn, når Ronja, Birk, rumpenisserne ...