Anmeldelse: Som i himlen, Edison (gæstespil af ”Teatret” og Teater O)

Anmeldelse: Som i himlen, Edison (gæstespil af ”Teatret” og Teater O)

Af Christian Skovgaard Hansen

Se ’Som i himlen’, hvis du vil opleve en dyb og gribende fortælling om livet. Igennem forestillingen er du vidne til en række af de klassiske ingredienser, som vores liv består af, og til de historier, som ligger både før, nu og efter. Se forestillingen, hvis du vil opleve en forestilling, hvor fortællingen og skæbnerne er det vigtigste, frem for en række hurtige sceneskift, vilde effekter og meget andet gøgl.

Forestillingen er bygget over filmmanuskriptet til Kay Pollaks fil ’Så som i Himmelen’ fra 2003. Vi følger mødet mellem den verdensberømte dirigent Daniel Daréus og det lille lokalt forankrede kirkekor i Lysager. Dette møde vender op og ned på hverdagen i det lille lokalsamfund, og intet vedbliver med at være, som det var før.

1

Daréus har købt byens gamle skole, og han modtages ved ankomsten til byen af præsten. Præsten ønsker, at Daréus påtager sig at lede det lokale kirkekor, men Daréus undslår sig længe. Til slut lykkedes det dog at overtale ham, og hans arbejde med koret kan gå i gang. Det er dog ikke alle, som er lige begejstret for hans tilstedeværelse i byen.

Daréus mener, at al musik allerede findes; det er blot ”deroppe”. Spørgsmålet er så blot, hvem der kan/vil kunne tage den ned. Han er af den opfattelse, at enhver har sin egen unikke grundtone, så det er muligt at finde ens egen musik, og at det hele skal komme indefra.

Der er altså tale om en kunstner, som stræber højt. Det lykkedes da også, at få koret gjort stærke og professionelle, så de kan synge til forårsfesten. Men det har sin pris. Præsten er ikke længere helt tryg og tilfreds med at have fået Daréus til at lede koret, og han forsøger at få ham afsat – hvilket til sidst også lykkedes. Ellers er vi vidne til korets store mangfoldighed. Vi oplever den unge kønne Lene, som forelsker sig i Daréus. Vi oplever præsten og hans kone Inger og knasterne i deres forhold. Vi oplever den underkuede yngre kvinde Gabriella og hendes voldelige mand Kurt. Vi oplever Lis den lokale korleder, Arne den lokale, dominerende farvehandler, Sigfred den lokale landmand med den nedsatte hørelse, men som egentlig hører ganske udmærket, de to ældre mennesker Olga og Erik samt ikke mindst den unge retarderet mand Thor, som går lige i hjertet på publikum. Synes du, at du genkender nogen af disse typer? Formentlig – mange af disse typer findes i ethvert lille landsbysamfund. I øvrigt stor cadeau til Daniel Bevensee for rollen som Thor; at spille en retarderet ung mand på en realistisk måde uden, at man får følelsen af, at der bliver gjort grin med handicappet, er flot.

Igennem forestillingen er vi vidner til karakterernes forvandling. ”Kan ikke” findes ikke; ”vil ikke” og ”tør ikke” er en anden sag. Vi er vidner til, hvordan livet forandres, og hvordan livet vitterligt leves og mærkes for forestillingens og landsbyens forskellige karakterer – og ikke mindst deres ud- og/eller afvikling.

Scenografien passer godt til fortællingen. Scenografien er enkel, og omdrejningspunktet er det flytbare klaver midt på scenen, og dette suppleres perfekt af ”bagtæppet” af sortmalede kommoder med udtrækkelige skuffer samt de få øvrige rekvisitter, der indgår i forestillingen. Klaveret kan bruges til mange forskellige ting, og det må blandt andet også agere disk hos den lokale købmand, hvor Daréus første gang møder den unge kønne Lene. På intet tidspunkt tager scenografien fokus fra forestillingens egentlige centrum: Fortællingen og skæbnerne.

Som nævnt er fortællingen og skæbnerne det vigtigste. ’Som i himlen’ rummer en masse små hverdagsfortællinger flettet ind i den overordnede fortælling, og alle disse fortællinger har en masse usagte, men velkendte og identificerbare under- og overtoner. Alle skuespilpræstationerne er flotte, og de er kun med til at forstærke dette billede.

Handlingen skrider langsomt, men sikkert frem mod det uundgåelige. Forestillingens hastighed er både dens force, men samtidig også dens akilleshæl. Den varer godt 2 timer og 15 minutter inkl. pause, og særligt i forestillingens første akt kan det tænkes, at det yngre publikum vil mene, at det går lidt vel langsomt, og at handlingen er lidt vel flydende.

Det er samlet en flot, dyb og nærværende forestilling, som du bør unde dig selv. Forestillingen rører et og andet i dig. Hvis man strammede op hist og her og skar forestilling helt til, ville det være en endnu mere glimtende lille perle. Som den er her, får forestillingen 4 store flotte ringe ud af 6 mulige set i forhold til vores målgruppe.

”Teatret” og Teater O

Edison, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C

Spiller d. 16.-21. juni 2015 under CPH STAGE


Spilledato: d. 16. juni 2015

Fotos: Per Pedersen


Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:
http://www.teatret.dk/somihimlen og http://www.somihimlen.dk/


Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod


Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *