Anmeldelse: Spillemand på en tagryg, Det Ny Teater

Af Emil Møller Christensen

Traditioner er vigtige. Det slår stykkets hovedperson Tevye, i Tommy Kenters skikkelse, fast. Traditionerne er det, der holder sammen på en familie. Traditionerne er kendetegnede for det miljø, der udspiller sig i den russiske by Anatevka, hvor mælkemanden Teyve bor med sin familie her i året 1905. Han er patriarken. Familiens overhoved, som med sin godhed og efter bedste vilje, forsøger at få hverdagen til at glide, selvom der ikke er mange penge at rutte med, og en hetz mod den jødiske befolkningsgruppe i Rusland lurer.

Teyve har tre døtre: Tzeitel, Hodel og Chava, levende sat på scenen med en energisk glæde af henholdsvis Karin Nordly Holst, Isabel Schwartzbach og Lærke Belle Juul Hansen. De er i den giftemodne alder, men det går ikke helt, som far Teyve regner med, for hans døtre vil selv vælge deres kommende ægtefælle.

Tommy Kenter er lun og varm i hovedrollen som den hårdtarbejdende mælkemandsfader. Med en dyb inderlighed sidder han på sin skammel og taler med Gud om hverdagen og familielivets udfordringer. Afslappet og umådelig hjerteligt.

De varme følelser, troen på det gode, humoren og livsnerven går igen i Det Ny Teaters opsætning af Spillemand på en tagryg, iscenesat stilsikkert og poetisk af Daniel Bohr, idet opsætningen tegner et subtilt portræt af den lille russiske by og dens indbyggere, hvor elementet af menneskelig skrøbelighed slås an fra begyndelsen med introduktionen af spillemanden som gennemgående figur. Denne skrøbelighed suppleres af den menneskelige overlevelsesevne og optimisme.

Spillemanden på tagryggen er billedet på livets gang. Et liv i balancegangen mellem at være tro mod sine værdier, sine traditioner, men samtidig følge sine døtres ønsker, forhåbninger og drømme. Det er dén ”tagryg”, som Tevye selv balancerer på gennem hele forestillingen, og som Kenter balancerer med en timing af sårbarhed og oprigtighed, styrke og overlevende humor.

Med opsætningen af Spillemand på en tagryg på Det Ny Teater har Tommy Kenter valgt at sige farvel til store teaterroller i fremtiden. Det vil være savnet ikke at skulle se Kenter i en ny hovedrolle, men man må sige, at han virkelig får sat et eftertrykkeligt smukt punktum med denne præstation. Savnet i hovedrollefaget vil han være, fordi han gennem de seneste årtier har været en markant scenekapacitet, og fordi han med Spillemand på en tagryg beviser det brede følelsesspektrum, han kan favne i én rolle, hvad enten det er i sang eller i tale.

Efter næsten tyve års fravær fra teaterbranchen er Ann-Mari Max Hansen tilbage på scenen som den forstående, samlende og hjertelige mor og Tevyes hustru, Golde – et flot comeback. Ann-Mari Max Hansen favner rollen med en lyst og en glæde ved at være tilbage i rampelyset. Det kan vi andre tillige glæde os over.

En række skuespillere ses i bærende roller, som indtages nydeligt af Jesper Asholt som tilbeder, for hvem det ikke lykkes at blive en del af Tevyes familie, Michael Lindvad som gammel rabbiner, mens unge Kristian Rossen er iøjnefaldende som den ambitiøse og iltre underviser Perchik, hvis hjerte både brænder for den mellemste datter, Hodel, og for sin politiske overbevisning om at ændre samfundsforholdene. Morsomst er dog Marianne Høgsbro som den sladrende og nysgerrige Yente – en udladning af storladen komisk situationsbevidsthed.

Skildringen af det jødiske miljø i denne mindre by i Rusland omkring århundredskiftet er kærligt og æstetisk flot i den scenografiske udformning, som Paul Farnsworth står bag. Scenens bagvæg udgøres af træbrædder, der tilfører byen, som historiens omdrejningspunkt, en varme. Mens dekorationens mange træer giver en fornemmelse af fjerne, afsidesliggende omgivelser, som er fattige, og som kan være barske.   

Festlighed er dog en del af livet blandt byens beboere. De store fællesnumre, sange- og dansenumre, er frydefulde. Sangene leveres med passion og kraftfuldhed. De er skønne, mangfoldige i sine toner, spillende på de væsentligste følelseslag – fra det tempofyldte, strålende af glæde til det rolige, afdæmpede og sensitive. Lige sådan leveres numrene også af såvel de medvirkende sangere som skuespillerne. Opsætningen er et udstyrsstykke med sine dygtigt orkestrerede og velkoreograferede scener, som koreografen Lee Proud er hovedpersonen bag.

De smukke øjeblikke ville ikke være noget uden forestillingens ledsagelse af orkestreret, hvis musikalske indstudering Per Engström står bag. Forestillingens følelsesmæssige lag lever i betydelig grad også på grund af den levende musik.

De jødiske indbyggere står overfor at skulle flytte, gå fra hus og hjem, jaget ud af deres hjemland. Det tidslige perspektiv i historien som er baseret på fortællinger af den jiddische forfatter, Sholem Aleichem, er altså særdeles konfliktfyldt og dramatisk, hvor russiske jøder blev sat i den ufatteligt udsatte position at skulle vandre fra land til land på grund af forfølgelse.

Det tematiske indhold i Spillemand på en tagryg har i dag, 55 år efter musicalens førsteopførelse, en forbindelse til vores samtid, hvor forfølgelse af etniske eller religiøse befolkningsgrupper stadig finder sted i verden, ligesom konflikter mellem forskellige livsmåder og livsopfattelser er en del af den offentlige debat. Opsætningen rammer nogle væsentlige og eksistentielle forhold for menneskers tilværelse i dag, som kan være yderst dramatiske og konfliktfyldte. Spørgsmålene om, hvem vi er som mennesker, splittelsen mellem traditioner og fornyelse, som opsætningen får fremhævet, giver anledning til videre refleksion.

Det er ikke mindst en rørende oplevelse at se Tommy Kenter og Ann-Mari Max Hansen i deres samspil. Der er en helt særlig tone og kemi mellem dem på scenen. Det er samspil med både værdighed og ikke mindst ægthed, især når de sammen synger nummeret ”Elsker du mig?”. Det er bevægende, følsomt og varmt, og det er den kærlighed, der holder sammen på historien.

Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29, København V

Spilleperiode: 26. september-15. december 2019

Set den 26. september 2019

Fotos: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.detnyteater.dk/spillemand-paa-en-tagryg/

Medvirkende: Tommy Kenter, Ann-Mari Max Hansen, Jesper Asholt, Marianne Høgsbro, Karin Nordly Holst, Sebastian Harris, Isabel Schwartzbach, Kristian Rossen, Lærke Belle Juul Hansen, Markus Emil Borg, Michael Lindvad, Anne Suppli, Mia Karlsson, Carl Christian Rasmussen, Martin Loft, Kristoffer Sass, Jørn Pedersen, Piotr Gasior, Mikkel Hoé Knudsen, Niklas Frandsen, James Leece, Thomas Mark, Jacob Hughes, Thea Boel Gjerum, Rie Sørensen, Johanne Milland, Maria Wichmann, Simon Fichman, Anna Frederikke Heerulf Christiansen/Freja West Taravillo/Clara Ross, Lisa Maria Birk Pohl/Olivia Powers/Sophia Johar og Rigmor Glipstrup/Dagmar Grønbech Palsbro/Emma Hastrup

Orkester: Francesco Cali/Mads Søndergaard (accordion), Nikolaj Schultz/Lars Frederiksen (reed 1), Emil Goldschmidt (reed 2), Jens Gotholdt/Carsten Michael Larsen (trumpet 1), Uffe Fogtmann/André Bak (trumpet 2), Ian Price/Kim Aagaard (trombone), Piotr Gasior/Wladyslaw Marchwinski (violin), Lisa Ekmark/Cansin Kara (cello), Thomas Maintz/Anders Westfall (guitar), Henrik Simonsen/Eva Skipper (bass), Timothy Lutte/Ulrik Brohus (percussion)

Baseret på fortællinger af Sholem Aleichem

Special tilladelse: Arnold Perl

Manuskript: Joseph Stein

Musik: Jerry Bock

Tekst: Sheldon Harnick

Original New York-produktion, instrueret og koreograferet af: Jerome Robbins

Iscenesættelse: Daniel Bohr

Scenografi: Paul Farnsworth

Musikalsk indstudering: Per Engström

Koreografi: Lee Proud

Lysdesign: David Howe

Oversættelse: Jens Louis Petersen

Resident choreographer: Hayley Franks Høier

Resident director: Michael Lindvad

Assisterende kapelmester: Jesper Frank Christensen

Varighed: Ca. 2 timer og 45 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod