Anmeldelse: Spillemand på en tagryg, Odense Teater
Af Mette Herschend
Ja, hvor skal jeg dog begynde? Odense Teaters opsætning af ’Spillemand på en tagryg’ er så velkomponeret på så mange niveauer. Forestillingen er et overflødighedshorn af pragtfulde skuespilpræstationer og spændende musik og scenografi med et tema, der er hjerteskærende aktuelt.
Når man ikke helt ved, hvor man skal starte, er det vel bedst at begynde – med starten. Lyset er stadig tændt i lysekronerne på Odense Teater, da Anders Gjellerup Koch i rollen som Tevye træder ud på scenen og begynder fortællingen. Salen bliver tys, og fra sidedørene på gulvet kommer en håndfuld spillemænd ind og står blandt publikum og akkompagnerer Tevyes fortælling, lysekronerne slukkes, scenen fyldes med liv. Min interesse er med det samme vakt med denne lidt utraditionelle åbning, og ironisk nok indleder skuespillerne med en sang omhandlende det, der skal blive et af de større problematikker i handlingen, nemlig tradition.
Vi befinder os i det lille fattige landsbysamfund, Anatevka, i Rusland i 1905. Med patriarken på forsædet og rabineren ved rattet har vi det lille jødiske samfunds bærende kræfter, og alt skal gå, som traditionen, fatter og rabineren foreskriver. Men verden udenfor ændrer sig, hvor jøder lægges for had, og en dag banker virkeligheden også på døren i lille Anatevka.
Anders Gjellerup Koch i hovedrollen præsterer at skabe en eminent sammensat karakter i Tevye, der hele tiden må afveje med Gud, hvordan en spillemand skal balancere på en tagryg. Anders Gjellerup Koch har en stemme, der får hårene til at rejse sig, og så er han bare en hammer, hammer dygtig skuespiller. Og hvis jeg bliver småfilosofisk, synes jeg også, det er lidt smukt, at han indtager samme rolle, som hans far gjorde 50 år tidligere.
Men det, der jo også gør stykket 6 blodsdråber værd, er de øvrige større roller og ensemblets helhjertede skuespil og det fantastiske liv, de bringer på scenen – alle er 120 % dedikerede, og det kan mærkes helt nede på bagerste række. Koreografierne sad også lige i skabet, og med de 7 spillemænd på scenen, som nogle gange også bliver en del af folkemængden, skaber det en rigtig god dynamik på scenen.
Når vi nu er ved dynamikken, skal drejescenen også nævnes. For den giver en rigtig god effekt, når der skal symboliseres bevægelse men også stilstand, når Tevye taler alene med Gud. Igen er scenografien præget af minimalisme og funktionalitet, og de sparsomme rekvisitter forstærker oplevelsen af fattigdom, og hvem kunne vide, at trækasser kan have mange funktioner?
Hvis vi virkelig skal gå i detaljer, er programmet også meget veludført med en historisk oversigt over stykkets liv fra novelle til Broadway-musical.
Jeg er både begejstret for og bjergtaget af ’Spillemand på en tagryg’ på Odense Teater. Stykket er for alle aldre, men da der er så mange lag, kræver det en vis portion eftertænksomhed for at få det hele med – min anbefaling er derfor 23+.
Odense Teater, Jernbanegade 21, 5000 Odense C
Spiller indtil 19. marts 2016
Spilledato: 26. februar 2016
Fotos: Emilia Therese
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://www.odenseteater.dk/forestillinger/spillemand-paa-en-tagryg-2
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod