Anmeldelse: Stalins død, Nørrebro Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Vi i Sovjetunionen i starten af 1950’erne. Vi er i koncertsalen, hvorfra statsradioen sender koncerten – live! Det er i sig selv ikke et problem, men det bliver det, når diktatoren, Josef Stalin, ønsker en optagelse. Så må man jo starte koncerten forfra. Sådan noget kan kun en diktator diktere.
Stalin var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knap 31 år indtil hans død i 1953. Han var en hensynsløs diktator, der undertrykte det sovjetiske folk og sendte kritikere i Gulag i Sibirien. Og hvad sker der, når diktatoren, Stalin, dør? Hvem skal være hans efterfølger? Et grumt magtspil kan begynde. De næste i rækken i centralkomitéen står klar – men hvem skal det være? Og hvad gør man med Stalins børn? Det hele bliver et sprængfarlig miks, hvor alle er sig selv nærmest. Fortællingen ender med, at det måske ikke er den mest indlysende, der tager magten!
Forestillingen er baseret på Thierry Robins og Fabien Nurys tegneserie ”La Mort de Staline” og Armando Iannuccis prisbelønnede film ”The Death of Stalin”. De er nok baseret på virkeligheden, men historien er dog tilpasset. De to forlæg har Nicolei Faber bearbejdet til scenen, og Stalins død følger de samme groteske og humoristiske absurditeter og samme politisk satire.
At få sat humor til de politiske grusomheder kan være svært, og humor er naturligvis individuelt. Humoren kan tage brodden af alvoren, og hvis de to ting komplementerer hinanden fornuftigt vil det hele gå op i en større enhed. Men det er som om, at humoren ikke rigtig vil indfinde sig denne aften. Der er nogle grin, men det er som om, at det hele bogstavelig talt bliver kørt for langt ud, så pointerne bliver (for) udtalte, hvilket vander forestillingen ud. Det gør også, at hele forestillingen bliver noget lang i spyttet. Enkelte steder går det groteske samspil dog op i en højere enhed, som under obduktionen af Stalin.
Skuespilpræstationerne er også lettere ujævnt. Udover Stalins datter er der ingen kvinder i hverken den rigtige historie eller forestillingen her. Alligevel har man ladet kvindelige skuespillere spille flere af centralkomitéens karakterer. De er ikke dårlige, men det er som om, at de alligevel er fejlcastede til netop dé roller, hvor vi savner det brutale tilsnit, og en tro på, at de faktisk er farlige og grusomme ledende skikkelser i Sovjet-tiden. Det kan også skyldes, at Fabers instruktion ikke er klar nok – det skal jeg ikke kunne sige.
Bedre går det på herresiden, selvom det heller ikke sidder helt i skabet. Thomas W. Gabrielsson og særligt Anders Mossling har sine sproglige forbistringer, hvor det svenske ophav ikke hjælper dem. Mathias Flint lykkedes delvist som Stalin, men helt farlig og diktatorisk bliver han aldrig – dertil er hans fremstilling for pæn.
Thomas Mørk er derimod ganske glimrende som både Molotov og som en forvirret læge. Andreas Jebro boltrer sig også som general i Den Røde Hær. Her stikker den politiske korrekthed i alle retninger, og det bliver ganske befriende. Hvis hele skuespillet havde kørt efter den samme stil, kunne det have været, at skuespillet i det mindste var sejlet i sikker havn.
Som politisk teater kommer Stalins død delvist i mål, og der er ingen tvivl om, at den også taler ind i verdenens nutidige politiske billede, hvor magtspillet også hersker. Men samspillet med de nødvendige groteske og humoristiske absurditeter kommer aldrig rigtig til at fungere. Den politiske satire bliver aldrig rigtig farlig, og den gakkede gnist bliver ikke helt sat på spidsen, hvorved det bliver en lidt flad oplevelse, som et ujævnt skuespilhold heller ikke kan redde.
Forestillingen sætter dog tankerne i gang om, hvordan magten forvaltes og ikke mindst om, hvordan magt og frygt avler diktatoriske tendenser, som kan få fatale konsekvenser for hele samfundet. Eftertanken har vi her, men det morsomme halter lidt mere bagefter. Stalins død er derfor interessant, men den kommer aldrig helt i mål.
Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, 2200 København N
Spilleperiode: 17. februar-1. april 2023
Set den 21. februar 2023
Fotos: Emilia Therese
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Vicki Berlin, Mathias Flint, Thomas W. Gabrielsson, Isa Marie Henningsen, Solvej Sonne Horn, Andreas Jebro, Amalie Lindegård, Anders Mossling, og Thomas Mørk
Instruktion og bearbejdelse: Nicolei Faber
Scenografi og kostumer: Franciska Zahle
Manuskript baseret på filmen ”The Death Of Stalin” instrueret af Armando Iannucci og skrevet af Armando Iannucci, David Schneider og Ian Martin og på den grafiske novelle ”La Mort de Staline” af Thierry Robins og Fabien Nury
Oversættelse: Mads Andersen
Varighed: Ca. 2 timer og 35 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod