Anmeldelse: Svantes lykkelige dag, Nørrebro Teater

Anmeldelse: Svantes lykkelige dag, Nørrebro Teater

Af Eva Gudmand

 

Efter forestillingen stod jeg tilbage med en blanding af berigelse og total forvirring, hvor jeg flere gange var i tvivl, om jeg skulle grine eller græde. De banale dilemmaer forestillingen tager op over for den storslåede kunstneriske metaforik, gjorde det ikke nemt at forholde sig til denne forestilling. Hvilket i bund og grund måske netop bliver et udtryk for livets evige problemstilling, hvor der ses tilbage på et langt liv: ”Bag mig er misbrugte dage. Foran mig noget jeg ikke ved.”

2016_11_15_nrrebro_teater_svantes_lykkelige_dag_gennemspilning_0157

Forestillingen kommer ind på alle livets aspekter, fra livets banaliteter i pølsevognen til, hvordan man skriver storslået lyrik. Som stykket skrider frem, lærer man forfatteren og Svante at kende. Svante er født i Skåne og er ofte ulykkelig både i forhold til livet og kærligheden til Nina. Svante omsætter sin ulykke i sine digte, hvor han skriver om livet på godt og ondt. Over for Svante står forfatteren, som er træt af, han ikke tør springe ud som digter og derfor lever af at komponere og spille musik.

Denne dobbeltrolle bliver spillet af Anders W. Berthelsen, hvilket han gør særdeles fremragende. Han spiller de to roller med denne dobbeltsidighed mellem sorg og lykke, som både præger Svante og forfatteren. Lise Baastrup spiller modstykket til Berthelsen samt kvinden i Svantes liv, Nina. Sammenspillet mellem de to virker utrolig humoristisk og sammen leverer de nogle utrolig flotte skuespiller- og sangpræstationer.

Humoren mellem de to bliver til tider meget fjollet og revy-lignende, hvor man som publikum er uforstående overfor, om der spilles skuespil eller, om det er meningen. Måden hvorpå viserne bliver sunget fanger essensen af viserne, hvor eks. Berthelsens fortolkning af Svantes Sorte Vise fanger dets humor og mørke. Lise Baastrup synger ”Svantes lykkelige dag” med stor glæde og lykke i stemmen, hvor man ikke kan lade vær at beundre hendes smukke sangstemme og bliver glad over denne nyfortolkning.

2016_11_15_nrrebro_teater_svantes_lykkelige_dag_gennemspilning_0079

Melankolien og humoren i stykket bliver stærkt underbygget af scenografien, som er skabt af Julian Toldam Juhlin. Scenografien er inspireret af naturen, hvor det primært er birketræet, fuglene og stærke farvekoder, som er gennemgående. Fuglene kan være en henvisning til verselinjerne i Svantes lykkelige Dag: ”Fuglene flyver i folk// når de er mange nok”. Scenens baggrund viser de ensomme fugle, som sidder på el-ledninger, hvilket bliver et udtryk for længslen og ensomheden i at turde flyve ud og være sig selv – hvilket underbygger forestillingens budskab.

2016_11_15_nrrebro_teater_svantes_lykkelige_dag_gennemspilning_0449

Som del af scenografien og musikken er Nørrebro Teaters folkekor, som virkelig gør stykket interessant og nyskabende. Koret har en hel central rolle i at formidle og underbygge viser og stemninger. Koret løfter scenerummet og leverer en smuk sangpræstation, som sætter et stort præg på Benny Andersens viser, hvor både lyrikken, kompositionen og budskaberne kommer i fokus. Musikken og musikerne bliver desuden en integreret del af scenerummet, hvilket understreger vigtigheden af forfatterens og Svantes viser.

Selvom Niclas Bendixen beskriver ”Svantes Viser” som ”en del af danskernes DNA”, tror jeg desværre ikke, denne DNA er gået videre til hele den danske ungdom. Jeg sad det meste af forestillingen og undrede mig over ”Hvem er Svante og hvem skal manden i regntøjet forestille?” Til sidst nåede jeg frem til den anerkendelse, at det måske slet ikke var det dilemma, der var det vigtigste, men de budskaber de hver især forsøger at formidle.

Det kræver en vis indsigt i Benny Andersen og Svante Svendsen (født Svensson) liv, at forstå dette stykke. Dette bliver ikke nemmere af, at Anders W. Berthelsens rolle bliver tosidig pga., han bliver udtryk for én og samme person og dermed skriver Benny Andersen ind i den autofiktive genre, hvor fortæller og forfatter bliver udtryk for samme person. Dermed bliver stykket også et udtryk for en nyere litterær tendens, hvor vi ikke kan adskille de to personer, hvilket Benny Andersen ”leger” med i sine viser og ligger grund for denne forvirring for os, som ikke har det store kendskab til viserne.

2016_11_15_nrrebro_teater_svantes_lykkelige_dag_gennemspilning_0027

De lyriske og personlige dilemma som tages op undervejs i stykket, kræver desuden en interesse i sproget, da det ofte bevæger sig fra et helt banalt plan over i et filosofisk metaplan, hvor man skal holde tungen lige i munden for at kunne følge med. Hvis jeg skulle se denne forestilling igen, ville jeg slå mine tanker væk fra Benny Andersen og Povl Dissing i forsøget på at forstå personernes fremtræden i stykket. I stedet ville jeg lade mig suge ind i universet og lade det udspille sig på sine egne præmisser og derefter lade fortolkninger komme til mig. Dette stykke henvender sig altså, efter min mening, til et ældre segment med interesse i det folkekære eller for unge med en vis interesse i det lyriske og Benny Andersen.

I bund og grund bør vi dog alle lytte til Benny Andersens budskab om, vi skal forene vores personlige jeg med vores indre Svante. Svante er vores indre stemme som fortæller os om virkeligheden og banaliteterne, som vi så oftest har pakket ind i metaforer og forestillinger. Vi skal stå inde for hvem vi er og forene de to, vi skal stoppe med at ”at lide af selvhad og være en smule selvglade”.

 

 

 

Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, 2200 København N.

Spilleperiode: 23. november–23. december 2016

Set den: 23. november 2016 

Fotos: Ulrik Jantzen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://nbt.dk/forestillinger/svantes-lykkelige-dag/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *