Anmeldelse: The Sanjay Shah Shitshow, Teatret Svalegangen (Off Off/Produktion)

By: Thormod S. Kamban
On: 11. november 2025

Af Thormod S. Kamban

For lidt over et år siden faldt der – hvert fald for nu, da sagen er anket – endelig dom i den berygtede sag om Sanjay Shah, skattesvindleren der i ”cum-ex”-affæren eller udbytteskandalen, kostede Danmark i omegnen af 9 milliarder kroner. Det er en kompliceret sag med ikke så få omveje og smutveje.

Dette har Off Off/ Produktion ved Ina-Miriam Rosenbaum taget ind i scenerummet. Med sig medbringer hun trommeslageren og virtuosen Emil de Waal, som en slags højre hånd, til at assistere fortællingen.

Selve sagen, og dermed også forestillingen, handler om skattesvindleren Sanjay Shah, der har svindlet den danske stat for op imod 9 milliarder. I sin virksomhed Solo Capital har han bl.a. handlet med falske aktier omkring tidspunktet for udbetaling af udbytte. Det hele er orkestreret via hurtig aktiehandel (det daværende SKAT kunne simpelthen ikke nå at følge med i, hvem der reelt ejede aktierne på de kritiske tidspunkter), flere ”ejere” af samme aktie og falske dokumenter, der blev indsendt til SKAT af Shahs netværk.

Midt i virvaret af en fortælling står Ina-Miriam Rosenbaum i en scenografi bestående af røde lys formet som Dubai-templer, en hvid kontorstol, en storskærm, hvide perlegardiner og Emil de Waals musikalske setup bestående af trommer, en elektronisk trommemaskine og keyboards. Hun skal guide os igennem, så sikkert som muligt, og for at lave en ramme omkring dette hurlumhej af en historie, har man valgt at inddele den i tre dele.

I første del ser man fortællingen igennem kontorchefen Lisbeth Rømers øjne. I anden del får man en prolog, der egentlig forklarer om forholdene, der ledte op til disse huller i SKAT’s lovgivning. I tredje del får vi Sanjay Shah ind på scenen som konferencier, for et af sine velgørenhedsshows. Det hele er bundet op på Rosenbaums evne til at spille alle de forskellige karakterer, plus den nødvendige fortæller, der slagfærdigt snakker til publikum, kommer med meta-kommentarer, sammenligninger og referencer.

Specielt i hele første del er der skruet gevaldigt op for stand-up komikken undervejs med sammenligninger, og Rosenbaums lidt friske bud på en teatervenlig udgave af Jan Gintberg (”Det svarer jo til …” stønner hun utallige gange), falder en kende til jorden i den cocktail af indviklet plot, stand-up og alle de forklarende elementer. For det er meget kompliceret og bestemt ikke sådan lige til. Det er ganske givet et middel for at få alvoren og de komplicerede data til at glide lettere ned, men det gør også, at det hele bliver lidt for distanceret og farceagtigt.

Mange af de her sammenligninger til noget hverdagsligt, er jo sådan set nødvendige for at det kan blive mere relaterbart, eller mere forståeligt. Og det må jo være fordi at vi skal forstå sagens rette sammenhæng, og denne måde forestillingen hele tiden skal være to skridt foran, for at forklare og granske alle detaljerne nøje, bliver en kende for langhåret og kommer til at fylde enormt meget. Til et punkt, hvor det bliver lidt kedeligt.

Men denne lidt særprægede blanding, bliver aldrig for alvor sjov og heller ikke for alvor spændende. Karaktererne, der illuderes, forbliver også temmelig karikerede, og både Rømer (der spiller Ludo med sine børn derhjemme, fordi der vinder hun altid, i modsætning til på arbejdet), medarbejderen Sven og Sanjay Shah bliver for groft tegnet op, ift. at han er katalysatoren. Shahs motiv for at snyde kunne være spændende at forstå mere indgående.

Det endda selvom hele stykkets undertitel er ”Den utrolige historie om tillid”. Jo, men så vil jeg egentlig gerne forstå, hvorfor tilliden har så væsentlig en rolle? Stykket starter med Rosenbaum, der kommer ind med en bakke jordbær og forklarer om disse hersens vejboder, hvor man kan købe jordbær med kontanter eller mobilepay. Hun snuppede dem lige uden at betale, for det er vel bare at være smart? Da stykket kommer til sin ende, falder en pointe om, at der bliver færre vejboder, hvis ingen kan nære tillid til hinanden. Så vidt er starten og slutningen bundet sammen, men historien om tillid mærker man ikke meget til undervejs.

Ina-Miriam Rosenbaum gør, hvad hun kan for at holde dampen oppe. Hun knokler. Men desværre forgæves. Teksten af Kristian Halken vil for meget på én gang, og kunne måske godt fokusere, hvis den havde indsnævret sigtet mere på de forskellige genrekonventioner, den gerne vil mixe sammen.

De Waal og trommerne samt simple keyboard-riffs, giver forestillingen et understøttende komisk potentiale, og i en scene med en opremsning af årstal (der bl.a. understreger alle de gange, at SKAT og politikerne har været passive), spiller han lækre jazzbeats med whiskers på lilletrommen, og stiger i tempo i takt med hendes hurtigere og mere udmattende og opgivende opremsning. Den form for musikalitet i forestillingen, havde jeg gerne set mere af. Der er de på bølgelængde, og gør brug af hans tilstedeværelse. Der er gode ting i deres samspil, og et par morsomme optrin.

Instruktørerne Ina-Miriam Rosenbaum og Niels Ellegaard har påtaget sig et voldsomt ansvar med denne fortælling, og med en historie så forvirrende og kompleks, med så mange regelforklaringer og juridiske spidsfindigheder, er det måske også svært at gøre seværdigt? Farceelementet fylder måske en kende for meget, og det hele kunne bruge lidt mere dybde.

Dog skaber The Sanjay Shah Shitshow stadig en opmærksomhed på de problematikker, som er tydelige for enhver: Absurd lovgivning, korrupte banker og politikere i hobetal med det hele i kæften, og intet andet. Plus en verdensorden, der heller ikke synes retfærdig, men i høj grad præget af korruption og penge, der snakker. ”Money makes the world go ´round”. Det kan man græmmes over. Samtidig kan man forestille sig, hvordan vores lille land ville være, uden vejboder med friske røde jordbær.

Off Off/Produktion

Teatret Svalegangen, Ny sal, Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 4.-9. november 2025

Herefter fortsætter forestillingen turnéen rundt i landet i november og december 2025

Set den 4. november 2025

Fotos: Ea Werdoner

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.svalegangen.dk/events/gaesteforestillinger/2025-2026/the-sanjay-shah-shitshow

Medvirkende: Ina-Miriam Rosenbaum og Emil de Waal

Idé: Ina-Miriam Rosenbaum

Dramatiker: Kristian Halken

Instruktion: Ina-Miriam Rosenbaum og Niels Ellegaard