Anmeldelse: The Sound Of Music, Aarhus Teater
Af Emilie Lund Skovby Kristensen
Lyset bliver varmere, hver gang musikken begynder, og i det øjeblik ved man, at The Sound of Music stadig kan løfte hjerter og humør – også på Aarhus Teater i 2025. Under Viktor Tjerneld iscenesættelse leveres musicalklassikeren med både kærlighed, humor og nænsom respekt for traditionen.
Historien er velkendt: Maria, nonneaspiranten med sang i hjertet, forlader klosteret for at blive guvernante for syv børn i hjemmet hos den strikse enkemand, Kaptajn von Trapp. Marias livlige og varme tilgang smelter gradvis både børnene, hushjælpen og den stålsatte fader op – midt i en tid, hvor nazismens skygge vokser i Europa.
Amanda Friis Jürgensen er forestillingens ubestridte hjerte i rollen som Maria. Hun synger med kraft og klarhed, men det er især hendes begejstring, nærvær og finurlig energi, der bærer rollen. Jürgensens Maria stråler af musikalsk overskud og spilleglæde – om end karakteren til tider fremstår en smule flyvsk i iscenesættelsen. Over for hende står Jacob Madsen Kvols som Kaptajn von Trapp – en fraværende og striks fader, som langsomt tøer op under Marias indflydelse. Has portræt kunne dog have vundet ved lidt mere følsomhed og indre konflikt. Desuden kunne deres forelskelse med fordel være bygget mere gradvist op; den fremstår en anelse for brat til at få den dybde, den fortjener.
Og så er der børnene – en gruppe unge talenter, alle under 15 år, som leverer en imponerede indsats. Modsat filmens længere vej til accept, finder von Trapp-børnene hurtigt melodien sammen med Maria – helt bogstaveligt talt, og deres charme og timing fanger straks publikums hjerter.Børneflokken anføres af ensemblets Clara Sophia Phillipson som gør stort indtryk som Liesl – den ældste datter. Hun balancerer troværdighed og humoristiske momenter, og hendes dynamik med Oscar Salvatore som Rolf er et højdepunkt. Deres version af ”Seksten, meget snart sytten år” er legesyg, koreograferet med lethed og fanger ungdommens både længsel og uskyld.
Flere af de øvrige karakterer gør også indtryk. Anders Baggesen er charmerende og snu som Max Detweiler, og i samspil med Anne Vester Høyers Elsa skabes en overklassestemning med vid og glamour – især i deres overdådige musiknumre, der giver forestillingen en let og vittig tone.
Franciska Zahles scenografi byder på et farvestrålende og simpelt udtryk, der bevæger sig fra klosteret kølige enkelthed til von Trapp-villaens pastellysrøde tryghed og videre ud i bjergendes åbne landskab. Men netop her savnes lidt af den naturkraft, der ellers gennemsyrer forestillingens musik og tematik. Det grønne gulv og det abstrakte bagtæppe, der formentligt skal forestille en alpehorisont, virker en smule fesent og formår ikke helt at indfange den storslået, østrigske landskabsmagi.
Heller ikke alle sceneskift er gnidningsfrie. Bedst fungerer det, når scenen tages aktivt i brug – som i den stemningsfulde overgang, hvor Maria bevæger sig gennem byen på vej mod von Trapp-villaen. Her går scenografien, musik og iscenesættelse op i en højere enhed, når byen langsomt fyldes med borgere, hver med deres egne gøremål. Overgangen bliver levende og fortællende. I andre tilfælde virker sceneskifterne mere bratte og mindre integrerede i spillet, hvilket skaber en vis ubalance i forhold til forestillingens ellers stærke rytme.
Men netop som man har ladet sig forføre af sangglæden og trygheden, siver mørket ind og ændrer straks forestillingens tone. Den farverige lethed får modspil af et dystert, skræmmende udtryk: Nazisternes indmarch i Østrig iscenesættes i en stram, koreograferet sekvens af Melker Sörensen, hvor uniformer, march og totalt mørke overtager scenen. Denne visuelle og musikalske kontrast fungerer effektivt og minder os om alvoren bag fortællingen.
Kapelmester Henrik Svenning fortjener særlig ros. Han har fornemt styr på sit orkester og er en afgørende drivkraft bag forestillingens succes. Arrangementerne er friske, velbalanceret og leveres med præcision. Flere numre løfter sig ud over scenen og rammer publikum direkte – og på vej hjem fra teateret tager man sig selv i at gå og nynne dem.
Trods enkelte ujævnheder står det klart, at The Sound Of Music er en velspillet, velkomponeret og hjertevarm opsætning, der holder sig tro mod traditionen – og med rette. For denne klassiker behøver ingen radikal nyfortolkning for at røre og samle sit publikum. The Sound of Music synger stadig klart og smukt, og jeg fristes til at sige: ”The hills may be alive with the sound of music” – men denne gang er det Aarhus Teater, der synger højest. Forestillingen er en varm og opløftende afslutning på Aarhus Teaters 24/25-sæson.
Aarhus Teater, Store scene, Teatergaden, 8000 Århus C
Spilleperiode: 1. maj–14.juni 2025
Set den 1. maj 2025
Fotos: Emilia Therese
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.aarhusteater.dk/thesoundofmusic
Medvirkende: Amanda Friis Jürgensen, Jacob Madsen Kvols, Clara Sophia Phillipson, Maria Skuladottir, Anders Baggesen, Anne Vester Høyer, Oskar Salvatore, Frank Thiel, Nanna Buhl Andresen, Kjartan Hansen, Jacque Lauritsen, Christina Marie Skodborg, Laura Kjær Jensen, Emilie Groth, Christina Elisabeth Mørkøre, Mathias Flint med flere
Musik: Richard Rodgers
Sangtekster: Oscar Hammerstein II
Manuskript: Howard Lindsay, Russel Crouse efter idé foreslået af “The Trapp Family Singers” ved Maria Augusta Trapp
Oversættelse: Frank Rubæk og Steffen Gliese
Iscenesættelse: Viktor Tjerneld
Scenografi: Franciska Zahle
Kostumedesign og scenografisk barselsvikar: Karin Gille
Koreografi: Melker Sörensen
Kapelmester: Henrik Svenning
Lysdesign: Anders Kjems
Lyddesign: Lars Gaarde
Varighed: Ca. 3 timer inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod