Anmeldelse: The Visit, Krudttønden (That Theatre Company)

Af Xenia Winther

Fra man kommer ind i salen for at se forestillingen The Visit, er man i England. Scenen er sat. Scenografien, som er synlig fra start, leder tanker tilbage til H.C Andersens og Charles Dickens tid, og Englands nationalsang spiller, når man kommer ind i salen og skal finde sin plads, så man er ikke i tvivl om hvor og hvornår forestillingen skal foregå.

Forestillingen går i gang, og man er ikke på noget tidspunkt i tvivl om hvor dygtige, de tre skuespillere (Ian Burns, Peter Holst-Beck og Andrew Jeffers) er. De er i den grad til stede på scenen. Det er tydeligt, at der er fokus på karaktererne og på relationerne mellem dem – og det er de lykkedes med, via interaktion, samspil og deres ping-pong i humor og replikker.

Det er lykkedes Peter Holst-Beck at portrættere H.C Andersen på sådan måde, som han altid er blevet portrætteret – med angsthed, drømmende, nervøsitet og med høj hat. Han er irriterende, men man får også ondt af ham. Og måden H.C Andersen slår frem og tilbage i dansk og engelsk er smukt leveret, genkendeligt og morsom. Ian Burns har et godt tag om Dickens som en frembrusende og højtråbende mand. Og Andrew Jeffers er morsom og karikeret som både, ms. Dickens, togmand, kusk og meget mere. Det er virkelig lykkedes de tre skuespiller at opnå et godt samspil.

Forestilling tager plads i England hos Charles Dickens og hans kone. Hans gode ven H.C Andersen kommer på besøg, det skulle have været en kort visit, men sådan bliver det ikke, da Andersen kommer ti dage for tidligt. Andersen nyder det, men Dickens bliver til sidst meget frustreret over den besværlige gæst, som bl.a. ikke kan barbere sig selv, og ikke kan være i nærheden af åben ild. Og så snakker han utroligt meget. Dickens vil helst tage den helt med ro, og snakke om bøger, men Dickens og hans familie ender næsten med at servicere og passe på Andersen, og venskabet bliver aldrig det samme igen.

Forestillingen er i det hele taget morsom, og der er en humor, der måske er lidt ældre falde på halen humor – i virkeligheden Dirch Passer-agtig. Men det bliver for langtrukkent og i sidste ende kedeligt. Til tider kan det føles som om, at alt hvad forestillingen har og byde på er denne humor, der meget hurtigt er brugt op. Det er ærgerligt, for i store træk er forestillingen vellykket, i forhold til de dygtige skuespillere, det gode samspil, stemningen og scenografien. Men når historien og plottet faktisk er fraværende, kan dette ikke veje op.

Da jeg gik ud af salen igen, stod jeg med disse spørgsmål: Hvad handlede forestillingen egentlig om? Udover at H.C Andersen besøger Dickens naturligvis, og det er morsomt, hvordan de ikke kan enes? Men der mangler en mening med historien – udover komikken. Hvorfor var det vigtigt at vide, de to forfattere var venner? Hvilken betydning har venskabet og visitten? Hvad er følgerne af visitten? Hvorfor er det relevant i dag? Og derfor kan forestillingen også virke irrelevant, for vi kommer ikke rigtig tæt på hverken Dickens eller Andersen. Og det er svært at forstå, hvorfor de er venner.

That Theatre Company

Krudttønden, Serridslevvej 2, 2100 København Ø

Spilleperiode: 19. februar-21. marts 2020

Set den 19. februar 2020

Fotos: Begitte Panduro Andersen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://krudttonden.kk.dk/event/visit

og

Medvirkende: Ian Burns, Peter Holst-Beck og Andrew Jeffers

Instruktør: Barry McKenna

Dramatiker, forfatter: Barry McKenna og Peter Holst-Beck

Varighed: Ca. 70 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Bang & Betty, Forscenen

Af Emil Møller Christensen   Det flyder med spiritus i glassene i teatersalen på ...

Anmeldelse: En anden krop, Dansehallerne (Anders Christiansen)

Af Amalie Sloth de Fine Licht   Publikum bliver sluppet fri i videnskabsmandens laboratorium. ...

Anmeldelse: VHS vs. Betamax, Teatret Svalegangen

Af Sara Brun Nielsen, gæsteanmelder   I blinkende neon står året 1979 kort inden, ...

Anmeldelse: Living Dead, Aarhus Teater (Aarhus Teater og Sort/Hvid)

Af Lea Damgaard   Christian Lollikes nyeste favntag på flygtningekrisen er en gyserforestilling, der ...