Anmeldelse: Vild med dans – The musical, Østre Gasværk Teater

Af Henriette Devantier

Der er dans på programmet de kommende uger på Østre Gasværk Teater. De har taget fat i tv-programmet ”Vild med Dans” og ifølge dem selv transformeret den folkekære tv-dansekonkurrence om til en musical med den klingende titel Vild med Dans – The musical. Om det så i virkeligheden er en musical, kan diskuteres.

Det følgende afsnit plejer jeg at dedikere til den pågældende forestillings handling og introduktion af denne. Men det bliver svært med Vild med Dans – The musical for øje. Jeg kunne ikke finde nogen egentlig handling i forestillingen – udover en række små sidehistorier med de involverede i konkurrencen, som kunne være undværet. De små handlingstråde, der kunne være blevet til noget, tillod den overfladiske dramaturgi ikke, at der blev samlet op på. Der zoomes ind på menneskeskæbnerne, som befinder sig midt i denne konkurrence fyldt med op- og nedture.

Musicalens præmis går på, at ”Vild med Dans”-programmet for første gang nogensinde lader helt almindelige danskere indtage dansegulvet. Kvinden bag programmet, værtinden Kira, har med hjælp fra forestillingsleder og publikumsanimator, Ulrik, udvalgt de endelige live-deltagere, og herefter forløber programmet fra første runde af konkurrencen til finalen med sporadiske hop til træningslokalerne. Den overordnede handling er utydelig, men man må konkludere, at forestillingens koncept er bygget op om konkurrenceelementet af ”Vild med Dans”-programmet.

Forestillingens dramaturgi fremstår overfladisk. Alting går stærkt, og forestillingen får aldrig lov at komme ned i dybden. Flere handlingstråde åbnes men bliver aldrig fulgt til ende. Vi undres f.eks. over, hvorfor en sekvens med Thomas (Niels Ellegaards karakter) og hans forsøg på at finde sammen igen med ekskonen, som nu er showets producer, fylder så unødvendigt meget – og uden at tilføre resten af handlingen noget.

Vi får et utroværdigt sneak peak ind i en overfladisk verden, som jeg har på fornemmelsen ikke stemmer overens med virkeligheden. Dette undrer mig, da der netop er flere af de medvirkende fra tv-programmet ”Vild med Dans” med. Det er svært at forestille sig at henholdsvis Michael Olesen, Morten Kjeldgaard og Asta Björk finder denne forestilling troværdig.

Disse tre dansere, vi kender så godt fra ”Vild med Dans”, står overfor en række klassisk uddannede skuespillere som Lise Koefoed, Niels Ellegaard, Iben Dorner og Camilla Bendix. Det en haltende konstellation. Den ene halvdel af castet kan danse, men ikke spille skuespil, mens den anden halvdel mestrer skuespillet, men ikke dansen. Men momentvis fungerede det, når de hver især fik lov at gøre det, de er bedst til. Det var skønt at se dygtige dansere, og Lise Koefoed var bedårende i sit portræt af den unge og naive Maiken, der ser sin store chance for et gennembrud gennem ”Vild med Dans”. Men mixet af dansere og skuespillere, der skal mestre begge genrer, fungerer ikke, og af og til fremstår det tåkrummende – særligt når de dygtige dansere skal agere skuespillere.

Mille Gori indtog rollen som programmets værtinde, Kira. Hun var pæn men lidt for fersk i sin rolle, der endvidere havde for mange ligegyldige replikker. Men hendes baggrund som professionel danser kan man ikke tage fra hende! Troels Thorsen som publikumsopvarmer gjorde sit bedste for at være sjov, men i stedet tenderede han til det mere irriterende. Produceren Sara blev spillet af den ellers dygtige Camilla Bendix. Hendes karakter var der desværre heller ikke meget kød på. Og for mig forblev hun ”bare” modspil til Niels Ellegaards rolle; Thomas’ kærlighedssorger.

Det, der skulle have været musical-elementet i forestillingen, fungerer godt. Men jeg kan ikke stå inde for at kalde det musical – snarere dansenumre akkompagneret af musik og sang. Dansenumrene løfter forestillingen og danseglæden, der smitter, titter frem. Det er ikke skuespillerne, der synger det brede repertoire af sange, men derimod dygtige James Sampson og Gry Trampedach, der skal agere sangere i live-bandet à la ” The Antonelli Orchestra”. Bandet var velspillende, sangerne velsyngende, og danserne veldansende.

For mig er der intet ”Vild med Dans” uden de altid skarpe, fornøjelige og karakterdrevne dommere. Men dem måtte vi også undvære til opsætningen. Det må siges at være et underligt valg netop at udelukke dommerne, der ellers kunne have bidraget med et ekstra pift og noget modstand til forestillingen.

Scenograf og kostumedesigner Karin Betz har til gengæld formået at ramme ”Vild med Dans”-universet på kornet. Ikke nok med at hun har fanget de festlige, farverige og vilde kostumer har hun også formået at skabe scenografien med Østre Gasværk Teaters fascinerende arkitektur in mente.

Det er ikke skuespillerne og dansernes skyld, at Vild med Dans – The musical ikke kommer i mål. De valg der er truffet for forestillingen tillod ikke, at historierne om menneskeskæbnerne i denne danseverden fik lov at gå i dybden. Thomas Markmanns manuskript var fladt og ensidigt, og Rolf Heims iscenesættelse ændrer desværre ikke på det mindre gode forlæg. Det lod ikke spillerne tage rigtig fat og skabe en historie og en danseglæde, hvilket er synd. Forestillingen varer kun 2 timer og 10 minutter inkl. pause – det er en skam, at man ikke har troet mere på projektet og givet den fuld skrue; vi kunne sagtens have tålt lidt mere, hvis bare grundlaget var i orden.

Det er tydeligt at se, hvordan holdet bag Vild med Dans – The musical har forsøgt at opbygge et fiktivt univers rundt om ”Vild med Dans”-programmet. Forsøget på at give et helstøbt indblik i denne danseverden lykkes bare ikke. Det rører os aldrig rigtig, hvem der ryger ud hvornår – vi har jo alligevel aldrig lært dem at kende, og parrene sendes blot ud af showet uden dommerindflydelse, ping-pong og al den dynamik, der kendetegner spændingen og forløsningen i det virkelige TV-show. Jeg sidder stadig med en tvivl om forestillingens egentlige handling og formål, der i sidste ende giver en uforløst fornemmelse af, hvad der kunne være blevet en dansefest.

Østerbro Teater, Østre Gasværk Teater, Nyborggade 17, 2100 København Ø

Spilleperiode: 22. februar-26. april 2020

Set den 22. februar 2020

Fotos: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Morten Kjeldgaard, Michael Olesen, Asta Björk, Mille Gori, Niels Ellegaard, Lise Koefoed, Troels Thorsen, Camilla Bendix, Iben Dorner, Katrine Nørgaard, Rasmus Grandt, Anete Lotus Jensen, Troels Graakjær, James Sampson og Gry Trampedach

Instruktør: Rolf Heim

Dramatiker: Thomas Markmann

Scenograf & kostumedesigner: Karin Betz

Koreograf: Peter Friis

Musikalsk arrangør: Mikkel Gomard

Orkesterarrangører: Mikkel Gomard og Daniel Johannes Johansson

Kapelmester: Mikkel Gomard

Musikere: Daniel Johannes Johansson, Frederick Menzies, Lars Vissing, Hans Find Møller, Eliel Lazo, Aske Drasbæk, Yohanier Ramón, Søren Reiff, Jens Gotholdt m.fl.

Lyddesigner: Morten Frank Nebelong

Lysdesigner: Brian Njie

Varighed: Ca. 2 timer og 10 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads