Anmeldelse: Tør aldrig tårer bort uden handsker, Det Kongelige Teater

Anmeldelse: Tør aldrig tårer bort uden handsker, Det Kongelige Teater

Af Ea Melissa Christiansen

 

”Det som fortælles i denne historie er sket. Alt er sandt. Jeg var en af dem, som overlevede. Jeg ville bryde tavsheden. Jeg har gjort det nu.”

Sådan indledes forestillingen Tør aldrig tårer bort uden handsker, som forleden havde premiere i Skuespilhuset, på deres mellem scene Mellemgulvet.

Da jeg skulle i gang med denne anmeldelse, måtte jeg tage en masse pauser. Både kunstpauser og tænkepauser. Tør aldrig tårer bort uden handsker er Jonas Gardells egen beretning om, hvordan det var at springe ud i 1980’ernes bøssemiljø. En fortælling, som går lige i hjertet. Historien blev først udgivet som en romantrilogi og er senere udgivet som en tv-serie. Tv-serien er den mest sete hidtil på svensk tv.

Tøraldrig...-test6842 [1600x1200]

Historien kredser om Benjamin og Rasmus. Benjamin, som spilles af Peter Christoffersen, er Jehovas Vidne og bor i Stockholm. Byen er bøssernes mødested i 1980’erne, og byen er der, hvor Rasmus, som spilles af Simon Bennebjerg, får lov til at springe ud af skabet. Han har færdiggjort sin studentereksamen, og NU skal han endelig ud, og vise sin røv frem. Bogstaveligt talt!

Rasmus møder Poul i bøsseringen. Poul er en charmerende bøsse med løst håndled, lys stemme og vulgære jokes. Han holder juleaften for sine venner og Rasmus inviteres med. Han bliver hurtigt en del af en stor vennekreds og her møder han Benjamin.

Juleaften skal ikke holdes traditionelt, nej den skal fejres med pølser, boller og sovs! Nå ja, og så er julesangene skiftet ud med ”Røvens vise”, som muntert bliver demonstreret i en simpel koreografi, mens skuespillerne synger: ”Røven slasker over isen…”

Det gælder om at være vaks under forestillingen, da sceneskiftende er hurtige, hvilket sjældent efterlader et pusterum. Publikum får kastet en masse store følelser i hovedet, og inden vi når at grine eller græde færdigt, er en ny scene allerede i gang. Forestillingen køres i ægte tragikomedie stil, hvor det især er i scenerne med Johannes Lilleøre, at stemningen løftes. Hans talent til både at være seriøst i sin rolle, men samtidig være enormt humoristisk, er beundringsværdigt. Med komikken undervejs undgår vi, at historien bliver ”for tung”.

Tøraldrig...-AL4W6725 [1600x1200]

Alting går meget hurtigt herfra. Vi oplever ”honeymoon”-fasen af forelskelse, mens Peter Christoffersen og Simon Bennebjerg, springer på hinanden og knepper intenst, alt imens sangen ”Forever young” afspilles. Der er ikke ét sekund, hvor jeg tvivler på dem. De virker smaskforelskede. De er glade, lidenskabelige og virker stærkere end nogensinde, da de endeligt tør bryde tavsheden om deres bøsseliv.

Castet til forestillingen falder i kling med hinanden, på undtagelse af Amanda Collin, som jeg vil kalde for et fejlcast. Hun sjuskede med kostumeskift og hendes karakterskift virkede påtagede og overenergiske. Det ødelagde stemningen i forhold til hendes groundede medspillere, der var både tydelige i deres kropssprog og ansigtsmimik.

Tøraldrig...-crob6935 [1600x1200]

Benjamin og Rasmus flygter fra fortiden og flytter sammen. De er frie. Men uanset hvor hurtigt de flygtede, var de ikke hurtige nok. Rasmus ender som et offer af AIDS, ligesom resten af vennekredsen.

Pouls begravelse er, ligesom karakteren, et show i sig selv. Jeg elsker, hvor meget de gjorde ud af netop denne scene, modsat de andre sørgmodige begravelser. Begravelser, der viste, hvordan familierne i tiden efter benægtede bøssetilværelsen og hævdede, at deres sønner døde af kræft. Sammen oplever de, hvordan deres omgangskreds forsvinder i en bunke af død og selvmord. Alene oplever Benjamin, hvordan Rasmus bliver foreviget som ung, da han dør som 22-årig.

Selv om det blot er en forestilling, gør den ondt. Den gør helvedes ondt. Fordi vi ved at historien på sin vis er sand. Fordi Benjamin, som skal forestille at være Jonas Gardell, lever videre og bærer historien med sig, men har formået at skrive sine venner i live for en stund.

Forestillingen er noget for dig, som intet har imod at blive kneppet godt og grundigt i følelsesregisteret. Den er noget for dig, som elsker forestillinger med fuld fart på, eller har en fetich for perverse jokes. Herudover er det et fund, for de blot 85 kr., som billetterne koster! Men pas på. Tør aldrig tårer bort uden handsker følger højst sandsynligt med dig rundt i timerne efter, sammen med sangene ”Forever young” og ”Røvens vise”.

Tør aldrig tårer bort uden handsker er en fortælling om at turde elske. Om at bryde tavsheden. Tør du?

 

Eventministeriet

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Mellemgulvet, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K

Spilleperiode: 26. januar–18. februar 2018

Set den 26. januar 2018

Foto: Marc Fluri

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/skuespil/tor-aldrig-tarer-bort-uden-handsker/

Medvirkende: Peter Christoffersen, Simon Bennebjerg, Morten Burian, Esben Dalgaard, Johannes Lilleøre, Amanda Collin, Andreas Berg Nielsen og Patrick Baurichter

Idé, koncept og manuskriptbearbejdelse: Anders Lundorph

Instruktør: Peter Christoffersen og Morten Burian

Tonemester: Jonas Jensen

Lysdesign: Jesper Moritz Hansen

Kostumer: Anne Sofie Bruun

Producent: Rikke Hedeager

Forestillingsfoto: Natascha Thiara Rydvald/Foredilhorses

Producentassistent: Manda Jønsson

Varighed: 1 time og 20 minutter uden pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *