Anmeldelse: Vild med cirkus!, Cirkus Arena

Af Jonas Gudmand

 

Det er fortræffeligt at være tilbage som publikum i cirkus efter mange års pause. Vi skal nok minimum 10 år tilbage, før jeg senest var det, og tænk engang – Cirkus Arena formåede at leve op til de mange gode cirkusminder, jeg har.

 

Jeg så frem til at lugte cirkuslugten igen, fordi jeg så tydeligt kan huske den. Men det overraskende mig meget, at der ligefrem duftede, da jeg trådte ind til alle cirkussets boder. Og jo, mine ledsagere og jeg var grebet af stemningen, så der blev købt candyfloss og brændte mandler. Lad cirkusset underholde os!

 

forestillingsbilled_1_20160315_2071202989

 

Og det gjorde det. Fra det første nummer af formåede de at overraske mig ved at vise et originalt nummer med “Lasermand”, hvor en mand leger og jonglerer med noget laserlys. Jeg gennemskuede ikke helt, hvordan han gjorde, men det så altså ud til, at der var nogle timingsproblemer. Men hallo du, futuristisk cirkus – så er vi alligevel i gang.

 

Efter nummeret kom der tre personer ind og bød velkommen. Og minsandten om ikke pragtfulde James Sampson var med, som jeg bl.a. husker fra ‘Stjerne for en aften’. Wow! Han kan stadig synge. Jeg er pjattet med ham.

 

De to andre var Sara Maria Franch-Mærkedahl og Patrick Berdino. Jeg må være ærlig at sige, at jeg ikke anede, hvem de var. Efter at have læst programmet kan jeg så forstå, at de kender hinanden fra ‘Vild med dans’, og at Patrick Berdino er Benny Berdinos (cirkusdirektørens) barnebarn, og præmissen var derfor, at han havde inviteret to af sine nye venner med til at underholde mellem cirkusnumrene.

 

forestillingsbillede_5_20160315_1887546535

 

Jeg burde nok vide, hvem Patrick Berdino var!? Men deres indbyrdes historie igennem forestillingen bliver for indforstået for os uindviede. James og Sara Maria skal gøre sig fortjent til at få en guldjakke, ligesom Patrick har – og der gik en halv forestilling, før jeg forstod nogenlunde, hvem han var, og hvorfor han allerede havde en guldjakke.

 

Det er så ekstra ærgerligt, at jeg ikke var imponeret af Patrick Berdinos optræden sammen med de seks dromedarer og seks lamaer. De ville ikke altid helt det, han ville have dem til.

 

Men, men, men inden det kommer til at lyde al for negativt, var der nogle fantastiske optrædener, der fortjener at blive set af en masse mennesker.

 

forestillingsbilled_4_20160315_1206655083

 

Jimmy Folco er husklovnen, der får publikum med sig, og det er helt uden klovnenæse. I stedet spytter han bl.a. med vand sammen med en lille dreng fra publikum. Derudover får han også tre voksne publikummer op, hvor han dirigerer dem på en ufattelig anderledes måde. Det skal ses.

 

Paulo Kaiser underholdte med stor autoritet og maskulinitet med rola rola, som er et bræt med en cylinderformet tingest under, hvor han så skal bevare balancen, mens han laver kunster. Det er blæret at gøre det så sejt. Han fejlede faktisk, men det kunne jeg godt lide. Det vidnede for mig om det høje niveau, han lagde for dagen.

 

Nonstop team præsterede et nummer, som jeg heller aldrig har set før. De hoppede fra et højt stillads ned på en af to trampoliner, der stod siden af. På denne måde fik de udvist en enorm timing og koordination, mens de fik lavet akrobatiske grumspring, mens de sprang rundt mellem hinanden.

 

Trio Creation var tre piger på kun 11, 12 og 13 år, der lavede noget, der kaldes poetisk håndstand. I kan se dem på et af billederne, og her ses det, hvordan de balancerer med udgangspunkt i deres arme og hænder og herfra får skabt nogle smukke billeder med deres kroppe. Tænk at de har styrken, balancen og smidigheden til det. Ufatteligt.

 

forestillingsbillede_3_20160315_1036826311

 

Og så var det altså fantastisk at se Mario Berousek indtage scenen mod slutningen. Han var optaget i Guiness World Records som hurtigste jonglør, og han levede op til den titel med vilde moves og klædelig udstråling.

 

Udover de allerede nævnte lamaer og dromedarer, fik vi også besøg af nogle heste, elefanter og søløver. Det bjergtagede mig slet ikke, som de netop beskrevne numre, og det spillede måske ind, at jeg ikke følte, at der var noget nyt i det, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan dyrene mon egentlig havde det.

 

Men det så nu ud til søløverne Viktor og Oskar morede sig. Det er i hvert fald det eneste nummer med dyrene, som jeg gerne så igen, fordi der var en morsom timing mellem dyrerne og de to mennesker, der lavede kunstner med dem.

 

Og så fandt jeg ud af, at det var lugten fra elefanterne, der var den cirkuslugt, jeg havde som barndomsminde.

 

Der er mange ting, der er værd at sige om denne oplevelse, og det vidner for mig om, at det har gjort et stort indtryk, fordi jeg gider have så mange meninger om det.

 

Jeg tror klart, at det her kan være en oplagt idé til en alternativ date eller hyggelig og festlig tur for de fleste både unge og ældre, fordi cirkusset kan så mange fede og underholdende ting. Der går ikke over 10 år, før jeg er tilbage i Cirkus Arena.

 

 

Cirkus Arena

 

Cirkuspladsen ved Bellahøj ligger på hjørnet, hvor Borups Allé og Hulgårdsvej krydser
Spilleperiode: Spiller i København frem til d. 10. april 2016. Efter det fortsætter turnéen til Jylland, Bornholm, Fyn og Sjælland.

 

Set d. 3. april 2016

Fotos: Christian Warrer

 

Lyst til at købe billetter? Læs nærmere her:

http://www.arena.dk

 

 

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: De overlevende, Betty Nansen, Edison

Af Jonas Gudmand Tag af sted og se den. Hvorfor? Fordi hele måden forestillingen ...

Anmeldelse: H.C. Andersens samlede eventyr, Teater Momentum (Mungo Park)

Af Mette Herschend   Denne forestilling er en repremiere. Vi anmeldte også forestillingen, da ...

Anmeldelse: Divaer i Glas, Tivoli

Af Christian Skovgaard Hansen Ved du, hvad Marlene Dietrich, Birgit Brüel, Monica Zetterlund, Ella ...

Anmeldelse: Iliaden, Teaterøen (Asterions Hus)

Af Eva Gudmand   Titlen ’Iliaden’ er skræmmende i sig selv, da den vækker ...

Anmeldelse: Scener fra et ægteskab, Det Kongelige Teater

Af Diana Marckmann   ”Kunsten at feje ting ind under gulvtæppet” udtaler akademikerparret Marianne ...

Anmeldelse: Menneskedyr, Det Kongelige Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   Sort. Tankevækkende. Forunderlig. Underligt. Legende. Overraskende. Skævt. Dette er ...