Anmeldelse: What is love, Fredericia Musicalteater
Af Lea Hjort Thalund
Fredericia Musicalteater starter sæsonen ud med et brag af en fest, i hvert fald hvis man er til 90’er-bangers. Der er skruet fuldt op for synthesizeren og de elektroniske beats, når store numre som ”What is love”, ”The Final Countdown” og ”Mambo No. 5” flyder ud i scenerummet i musicalen What is love, der præsenteres i samarbejde med AHA Creations, Vi elsker og Chief 1.
What is love er en nyskrevet jukebox-musical til Fredericia Musicalteater. Det, der kendetegner en jukebox-musical er, at handlingen er skrevet til allerede kendt musik og ikke omvendt. Således har man også grebet denne musical an, hvor omdrejningspunktet er 90’ernes hits. Det kan desværre have den ulempe, at handlingen føles meget tynd flere steder. Man undrer sig også lidt over, hvad den vil os i dag udover at skabe en nostalgi blandt publikum.
I forestillingen møder vi den ældre Peter, spillet af Rasmus Fruergaard, som er inviteret til at fortælle en efterskoleårgang om sin musiksucces op igennem 90’erne. Hans erindringer tager os tilbage til et ungdomsværelse, hvor unge Peter, spillet af Vito Borggild Gram, og vennen Amir, spillet af Diluckshan Jeyaratnam, netop er i gang med at finde lyden af 90’erne, som de selv kalder det. De opdager hurtigt, at de skal bruge en kvindelig forsanger og finder efter kort tid sangerinden Lisa, spillet af Mary Jean Moore.
Der går ikke langt tid fra deres første job på Crazy Daisy, til de står med en signeret pladekontrakt og en verdensturné. En kærlighed opstår mellem Lisa og Peter, men berømmelsen sender Peter ud i et misbrug og ud af bandet. Lige så hurtigt, som de når toppen, forsvinder de også derfra, og vi sendes tilbage til nutiden og efterskoleårgangen.
Fortællingen er selvsagt en, man er stødt på før. Handlingen rummer ikke et dybere lag og karaktererne ligeså. Teateret skriver selv, at de vil ”[…] udvikle genren, vi vil være Danmarks musicalcentrum, og … levere musicals i verdensklasse.” Dét føler jeg ikke ligefrem sker her – det er lidt skuffende – den føles meget mere kommerciel fremfor det kunstneriske præg, som Fredericia Musicalteater gerne vil sætte. Magnus Iuel Bergs manuskript er derfor det svageste punkt i denne opsætning, som med sin hyldest til 90’ernes musik på den ene side og kritik af musikbranchen på den anden side rammer lidt mellem to stole.
Når dette så er sagt, så leverer de fire skuespillere, ensemblet og danserne en enorm mængde energi, der ikke kan andet end at skabe en fest på scenen. Peter Friis meget levende koreografi, der bruger alle rummets niveauer er godt skabt. En højdynamisk koreografi, som trækker på nye såvel som de moves der blev berømte i 90’erne. Ligeledes ramte boyband-koreografien af Peter Friis plet i tidsånden.
Det unge trekløver af Gram, Moore og Jeyaratnam synger røven ud af bukserne, og deres samspil er troværdigt og ægte. Moores levering af ”Beautiful” i 2. akt skaber en sårbarhed, som man har savnet i forestillingen. Da Jeyaratnam åbner med de første toner af ”What is love”, sidder man allerede her med gåsehud over hans stemme. Man kan ligeledes kun rose Gram for hans flotte debut og sangstemme, der kan følge med de to garvede sangere på scenen. Lige så jordnær Fruergaard leverer den ældre Peter, lige så meget skaber han et pengegrisk svin af en producer ved navn John John, som hertil synger ”I’m Too Sexy”.
Det er ligeledes værd at nævne Teit Samsø som den karikerede livsnydende Dj Buffalo og Patrick Tendrup som den flamboyante producerassistent Janus. Hertil skal der lyde store roser til resten af ensemblet og danserne.
Den helt store spiller i denne forestilling er hverken musikken eller skuespillerne på scenen, men derimod det kæmpe scenografiske satsning, som de har fået stablet på benene. Scenerummet er delt i to og i midten tårner sig en elevator op i tre separate dele og tre etager. Publikum er således placeret på begge sidder af scenen og man kan nogle gange komme i tvivl om, om man er til koncert eller i teateret.
Der er dog ingen tvivl om, at scenografien den virker! Selve scenepodiet strækker på tværs af rummet og skaber en platform i hver ende, der er hævet nogle meter over gulvet. Det giver skuespillerne en mulighed for at træde uset ind i bunden af elevatoren og blive hejst direkte op midt i scenografien. Eilev Skinnarmo har skabt intet mindre end en genial og alsidig koncertscenografi, som nemt kan skifte betoning af storslået koncert til lille hjemmestudie, og tidstypiske kostumer. Alene scenografien gør den værd at se.
Selvom handlingen føles tynd, er der en fest på scenen, både skuespillere imellem og mellem skuespillerne og os. Flere steder giver forestillingen os mulighed for at grine af de kiksede ting ved 90’erne og der er indskrevet så mange referencer, at jeg hverken nåede at skrive dem ned eller fangede dem alle.
What is love er en lettilgængelig musical, som byder en fantastisk scenografi og ekstremt velsungne numre, som distraherer en fra den noget simple fortællingen. Når det er sagt, så skal den opleves for at få et ekstra skud energi, genfinde 90’er-nostalgien og glemte hits, eller blot for at opleve, hvor vild man kan skabe en scenografi.
Fredericia Musical Teater, Store Scene, Prinsessegade 29, 7000 Fredericia
Spilleperiode: 20. september-8. november 2025
Set den 20. september 2025
Fotos: Søren Malmose
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Rasmus Fuergaard, Vito Borggild Gram, Mary Jean Moore, Diluckshan Jeyaratnam, Teit Samsø, Patrick Terndrup, Ema Fauerby Lauritsen, Emil Asbjørn Madsen, Christian Collenburg, Helene Duch Kjær, Oliver Aagaard-Williams, Minou Deilert, Benjamin Dupont Igens, Isabel Brogaard Petersen, Amanda Frederikke Traun og Ebba Hulterström
Dramatiker: Magnus Luel Berg efter historie af og samarbejde med Cheif 1
Iscenesætter: Anna Schulin-Zeuthen
Scenograf og kostumer: Eilev Skinnarmo
Musikproduktion: Cheif 1
Koreografi: Peter Friiis
Varighed: Ca. 2 timer og 15 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod