Spotlight: Aarhus Teater og Nanna Bøttcher

Af Lea Damgaard og Christian Skovgaard Hansen

 

Denne gang retter Ungt Teaterblod spottet mod Aarhus Teater. Vi satte pressechef på Danmarks største landsdelsscene, Morten Daugbjerg, i stævne til en samtale om, hvad der skal til, for at få unge mennesker til at gå i teatret.

Herudover har vi talt med skuespiller ved teatret Nanna Bøttcher. Hun er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2005 og senere videreuddannet på Auteur-uddannelsen på Odsherred Teaterskole (2011-13). Hun har været freelance i København, indtil hun nu igen er tilbage i Århus.

 

Danmarks største landsdelsscene

Aarhus Teater er Danmarks største landsdelsscene og opført i slutningen af 1890’erne på initiativ af en kreds af teaterinteresserede borgere i Århus. De fleste, som har været på teatret, kan nikke genkendende til den karakteristiske bygning, af arkitekten Hack Kampmann, beliggende ved Bispetorvet og Aarhus Domkirke.

Med en status som landsdelsscene, er Aarhus Teater forpligtet på at spille et bredt, alsidigt repertoire. Der skal være teater for alle, herunder at der er noget for alle aldersgrupper. Aarhus Teater sætter blandt andet en stor familieforestilling, som i efteråret 2016 er Bjarne Reuters ’Fakiren fra Balbao’. Også Opgang2’s ungdomsforestillinger har gæstespillet på teatret.

Bevillingerne til de danske teatre stiger ikke i de kommende år – og i bedste fald fastholdes de på aktuelt niveau. Det stiller nye krav til teatrenes evne til at finde alternative finansieringsformer, f.eks. i form af fondsstøtte og indgåelse af partnerskaber med andre teatre. Og det stiller nye krav til teatrenes evne til at retfærdiggøre deres eksistens i forhold til de forskellige interessenter i omverdenen lige fra kulturpolitikere og meningsdannere til teatrets eget publikum. Teatret skal vise sit værd ved hver eneste forestilling, for publikum skal jo helst komme igen. Derfor må man tænke kreativt og udfordre sit publikum og komme fordommene om teatret som en gammel og højtidelig institution til livs – for nok er Aarhus Teater fra år 1900, men dets indhold skal være relevant for nutidige mennesker – børn, unge, voksne og ældre.

 

Teatret er også for børn og unge

Aarhus Teater har derfor lanceret forskellige tiltag, der vil gøre teatret mere attraktivt for børn, unge og børnefamilier at gå i teatret.

De kendte fordomme om, at det er dyrt, besværligt og fint at gå i teatret, vil teatret ændre på. Tid og penge er de klassiske konkurrenceparametre, som der kan – og skal – skrues på. Herudover kræver det naturligvis også en indsats at få markedsføringen rettet mod de unge. Det er det kunstneriske, som kommer i første række, hvorfor markedsføringen skal tilpasses både programmet og målgruppen.

Først og fremmest er man på teatret klar over, at der er mange, der kæmper om de unges gunst, og derfor forsøger man nu i særlig grad at gøre teatret til en ramme om noget socialt; altså en god oplevelse, som man kan dele med sine venner. Et andet tiltag på Aarhus Teater har været at sænke billetprisen til 50 kr. til alle teatrets forestillinger i sæsonen for studerende og unge under 25 år. Dermed er prisen ikke længere et argument for f.eks. at vælge biografen frem for teatret, når man skal ud med sine venner.

Alle disse ting ser teatret som en investering i forsøget på både at gøre teatret mere tilgængelig, og så det bliver et kulturtilbud, som er top of mind for det unge publikum på lige fod med biografen, museet og andre kulturtilbud. Han mener også, at teatret som kunstart nok skal overleve, da det som live kunstart kan noget særligt i forhold til de mange digitale kulturtilbud, der findes i dag.

Man kan naturligvis spørge, om børn og unge overhovedet skal i teatret. Ifølge Morten Daugbjerg er svaret: ”Ja – hvis de selv ønsker det – børn og unge skal gå i teatret, fordi de har lyst til det. Vi skal ikke trække dem ind mod deres vilje, det giver ingen mening. Og derfor er et rigtig vigtigt, at vi er relevante for målgruppen – både i det vi spiller på scenen, men også i måden vi kommunikerer til dem.” Derfor udarbejder teatret nyhedsbreve, som er særligt skrevet til de unge og tilbyder arrangementer, som er særligt for dem, som f.eks. lounges og møde med skuespillerne over en øl efter forestillingen.

Et af teatrets store tiltag er, at vække de unges interesse for teater allerede i folkeskolen og gymnasiet. Det har bl.a. betydet, at Aarhus Teater har indgået et 3-årigt partnerskab (’Ej blot til lyst’) med en række lokale folkeskoler, hvor der tilbydes attraktive forløb for både elever og lærere, forløb som ikke kun er “flødeskum”, der styrker trivslen i klassen, men som også kan indgå i skolernes faglige undervisning. Derfor har man ansat teaterpædagoger, som netop kan arbejde i mellemrummet mellem teater og skole. Herudover tilbyder Aarhus Teaters læringsafdeling teater- og skriveværksteder, lærerkurser, møde med skuespillere, rundvisninger og meget andet. Ønsket med de teaterpædagogiske tilbud er blandt andet, at teatret skal give mening for eleverne ved at involvere dem aktivt udover ’blot’ at sidde som publikum i salen. På den måde håber man, at teatret ”afmystificeres”, så barriererne nedbrydes tidligt. Herved bliver børn og unge vænnet til at gå i teatret – med håbet om, at de bliver ved med det!

 

”Kunstnerisk Kattegat-bro” og ny dansk dramatik

For at teatrets forestillinger kan blive set af flere publikummer, har Aarhus Teater etableret en kulturel Kattegat-bro” gennem samarbejder med bl.a. Aveny-T i København med forestillingerne ’Imagine’, ’Dig og mig for altid’ og senest ’American Spirit’ og et nystartet samarbejde med Sort/Hvid og Christian Lollike (første forestilling Living Dead). ”Det er et rigtig godt med samarbejder, for vi kan deles om produktionsomkostningerne, flere mennesker kan få glæde af vores forestillinger i både Aarhus og København, og så får vi udnyttet kulturmidlerne bedre,” fortæller Morten Daugbjerg.

Et af Aarhus Teaters varemærker er satsningen på ny dansk dramatik og udviklingen af dette. Det sker bl.a. gennem et tæt samarbejde med Dramatikeruddannelsen, men også gennem teatrets husdramatiker (pt. Peter-Clement Woetman), der egentlig er uddannet lyriker fra Forfatterskolen) og det førnævnte nye samarbejde med Sort/Hvid, som netop arbejder med ny samtidsdramatik, der bryder grænser for hvad teater og dramatik kan være og udfordrer det traditionelle teater og afprøver hele tiden nye formater.

I det hele taget er man glade for at have Dramatiker- og Skuespilleruddannelserne i byen. Betydningen af disse uddannelser er stor for teatret, og de har et glimrende samarbejde med hinanden. De to institutioner kan drage nytte af hinanden og i fællesskab styrke ”fødekæden” af kommende dramatikere og skuespillere.

 

At være skuespiller ved Aarhus Teater

Vi har også talt med skuespiller Nanna Bøttcher, som er tilknyttet teatrets ensemble. Ifølge hende er driften for at blive skuespiller, at man har lysten til at fortælle, faktisk at man ikke kan lade være; at man kan lide at samarbejde, for at få det bedste resultat. Der opstår et særligt fællesskab på teatret.

Nanna er uddannet i Århus, men har herefter haft base i København i mange år. Men hvorfor komme tilbage til Århus?

”Der er flere ting, der trak mig – og familien – tilbage til Århus”, siger Nanna, ”først og fremmest, tiltaler tanken om ensembleteater mig, og Aarhus Teater er et kunstnerisk kraftcenter, med hele 4 forskellige scener, som gør det muligt at skabe alle mulige forskellige slags teater. Privat var vi på et stadie i livet, hvor buddet om at komme til teatret kunne holdes op mod freelance-tilværelsen, som nok er spændende, men også ofte indebærer skiftende spillesteder og lange turneer. Som familie trængte vi til at vågne op samme sted og spise morgenmad sammen. Og til sidst naturligvis Århus som by!”

Som skuespiller skal man altid gøre det ypperste og aldrig lade sig nøjes. Man har et ansvar overfor publikum, men som Nanna udtrykker det, er det ikke en envejskommunikation.

”Det skal være fedt at gå i teatret, og børn og unge skal naturligvis drages hertil. Og det bliver de kun, hvis vi hele tiden gør os umage. Umage med at fortælle de bedste og vigtigste historier. Umage med hele tiden at undersøge og udvikle teatrets mulige udtryk. Men det er samtidig en tovejskommunikation, da vi alle er tilstede i det samme rum. Vi kan mærke hinanden. Der er energier i salen, energier på scenen og det er ”øjeblikket”, der deles. Vi er nærværende og tilstede sammen i nuet. Det er mødet mellem scenekunsten og publikum, der gør en forskel”, siger Nanna.

Teatret kan noget særligt. Det er også sammenholdet og nærværet, der gør, at man som skuespiller kan holde dampen oppe. Det er en holdpræstation, hvor det er nuet, der gælder.

Man har et ansvar overfor publikum. Teatret skal ville noget. Gerne røre. Hvad enten det er lattermusklerne eller følelserne. Men det må også godt kræve noget af sit publikum indimellem; udfordre og ikke mindst sætte noget i gang. Tanker og følelser. Der er intet ”normalt”, ingen ”kasse”. Alt skal kunne ske i teatret. Som Nanna siger, ”så er det okay at have en underlig oplevelse. Ikke alt behøves at analyseres til bunds, og man må godt tænke, ”Hvad var det?!””

Men er det så vigtigt at unge også kommer i teatret?

”Ja!” siger Nanna, ”Teatret er et af de få ”live-rum”, vi har tilbage. Et rum for oplevelser. Og et rum for refleksion. Og her skal der også være plads til de unge. I er vores fremtid. Og vi har brug for at opleve og reflektere sammen med jer. De unge er måske vant til et vist tempo og har adgang til mange medier og diverse platforme med høje visuelle niveauer. På teatret kan du også få store visuelle oplevelser. Og små intime. Altid her – og – nu. Du kan ikke sætte et teaterstykke på ”pause”, og tingene tager den tid, som de nu en gang tager. Derfor kan teatret også tilbyde en modvægt til ”zapper-kulturen”, som de fleste af os, uanset alder, efterhånden er blevet en del af. Fordi teatret fordrer, at man er tilstede. Vi sidder eller står her, rent fysisk. Sammen. Og det tror jeg på er vigtigt. Teatret har bestemt ikke udspillet sin rolle. Man skal ikke undervurdere sit publikum; heller ikke det unge. Og det forpligter alle os der beskæftiger os med teater – vi skal gøre det så godt, at de unge simpelthen ikke kan lade være med at komme. Vi skal have tillid til de unge – og de går faktisk også i teatret – heldigvis.”

Det er oplevelsen, der er vigtig. Vores nysgerrighed skal vækkes, og teatret skal ”turde ”, det kan eksperimentere, reflektere og række ud til forskellighed. Fastholder vi det, er der ifølge Nanna også en fremtid for teatret – og så for de unge!

Netop nu spiller Nanna med i teatrets familieforestilling ’Fakiren fra Bilbao’. Du kan læse Signes anmeldelse af forestillingen her.

 

Fotos: David Bering, Isak Hoffmeyer, Emilia Therese og Christian Skovgaard Hansen

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod