Anmeldelse: Bertolt Brechts Svendborgdigte, Teater Grob (BaggårdTeatret)

Af Christian Skovgaard Hansen

 

De fleste unge har nok ikke stiftet nærmere bekendtskab med den tysk forfatter og dramatiker Bertolt Brecht (1898-1956), udover måske mere eller mindre tvungent i dansk eller tysk på ungdomsuddannelsen. Det er synd, og her er en enestående chance for at få et indblik i hans forfatterskab. Samtidig er hans digte også – skræmmende – aktuelle endnu.

BaggårdTeatret i Svendborg har modigt dramatiseret nogle af hans Svendborgdigte (”Svendborg Gedichte”) fra 1939. Brecht blev tvunget i eksil af politiske grunde og i perioden 1933-1939 boede han i Svendborg, hvor han skrev disse digte. I 1939 fik Bertolt Brecht opholdstilladelse i Sverige, fordi det blev usikkert at være i Danmark.

Selvom det er 77 år siden, at Brecht skrev digtsamlingen er de stadig aktuelle og tankevækkende. Vel er der historisk sket meget, og vi befinder os et andet sted, men genkendelsen i teksterne er ikke til at tage fejl af. Tankerne ledes nemt til verdens nuværende situation med krig, flygtningen og immigration.

Vi lægger ud med uvejret og tordenen. Mørket, som varsler de dystre tider. Den tyske skuespiller Leif Erik Young optræder som Brecht, som fremfører digtene på tysk. Heroverfor står danske Jens Gotthelf, som både oversætter og med tiden nærmere ivrigt kommenterer Brechts digte. Hvad er det egentlig for en verden, som vi lever i i dag? Og er den så forskellig fra Brechts verden? Hvad kæmper vi for, og hvad er egentlig det gode og det onde? Gotthelf lader os vide, at det ikke sådan er lige til at forstå! En glimrende måde at bringe aktualitet ind på.

Når Young lægger ud med at fremføre digtene på tysk, kan det være svært at følge med, hvis man ikke er god til tysk. Til gengæld komplementerer Gotthelfs oversættelse flot teksten. Her illustreres også et af de største problemer med andre mennesker. Barriererne. Her en sprogbarriere, som udstilles på fornemmeste vis, men uden eksplicit at blive sagt. Samtidig er der også en forståelsesbarriere. Forstår vi nu egentlig det, som den anden siger, og forstår vi det i så fald rigtigt? Eller tolker vi selv det, som vi selv vil? Glimrende tanker af den tyske instruktør Petra-Leonie Pichler.

Det er ordene, der er de vigtige. Nikolaj Spangaas scenografi er der enkelt og virkefuld. På scenen står alene et træ, hvis blade næsten alle er faldet af, og et klaver. Vil træet beholde sine blade, eller må det også – som verdenen, som krig og fred – gå sin egen naturlig gang? Bagerst kører tre stofruller. På dem står dels digtenes tyske titler, dels en oversættelse af nogen af dem, og dels diverse farver og symboler. Mest skræmmende er nok, da der ”pludselig” er tre håndgranater på stribe. Normalt er det godt at have tre ens og vinde, men her er virkningen den stik modsatte. Til slut kører rullerne ud og lander på scenen, mens de tomme ruller stadig sidder fast øverst. Er det sådan livet, historien, krigen og freden mon ender?

Søren Huss har komponeret musikken til forestillingen. Musikken komplementerer fantastisk flot Brechts digte, og Huss har ramt den præcise tone i digtene. På en og samme tid bliver musikken digtenes tilflugtssted, mens musikken samtidig åbner digtene og tankerne for os. De musikalske indslag løfter forestillingen op. Musikkens dundertale til slut rammer os alle.

 

Selvom Brecht boede i Danmark, i Svendborg, i 6 år, følte han sig aldrig hjemme, aldrig dansk. Han var alene i eksil. Hvornår føler man sig hjemme et nyt sted?

Og hvem hersker egentlig? Lederen, generalen, folket…? Men nej – det er frygten og angsten, der er den egentlige hersker.

’Bertolt Brechts Svendborgdigte’ – både i Brechts egen version og i BaggårdTeatrets version – er et forsøg på at sætte ord på Brechts tanker og den verden, som han levede i; den verden, som var i forandring, den verden, som han både elskede og frygtede. Forestillingen giver anledning til refleksion, og den sætter tankerne i gang i dig. Brechts ord og tanker rumsterer stadig i hovedet på mig her dagen derpå. Vi får Brechts digte og hans tanker med hjem – men uden at det bliver gjort underlødigt eller politisk enstrenget.

Forestillingen er både skræmmende, rørende og frygtelig, men mest af alt er den aktuel og tankevækkende. I nuet er det ikke nødvendigvis nogen let forestilling, og formentlig slet ikke for det yngre publikum. Men den er mere end letkøbt og letfordøjelig underholdning. Den gør det, som teater kan, når det er bedst – den skaber en refleksion og en dybere tanke, som giver os noget med hjem. Samlet er det en smuk forestilling, som stikker dybt.

Det er ikke nødvendigt at have kendskab til Brecht og hans digte på forhånd, netop da hans digte og tanker er så aktuelle stadigvæk. Men for at få det fulde udbytte af forestillingen vil jeg anbefale dig, at læse kort op på Brecht og hans historie enten før eller efter forestillingen, for at få den fulde kontekst af både den tid, hvor han skrev digtene i, og den nuværende.

Vil du læse flere af Brechts Svendborgdigte, udgiver Forlaget Multivers digtene, for første gang i sin helhed på dansk, forventet i andel halvdel af december 2016. Læs mere om bogen her.

 

 

 

BaggårdTeatret, Svendborg

Teater GROB, Nørrebrogade 37, 2200 København N

Spilleperiode: 6.-10. december 2016

Spiller få gange mere i 2016 ude i landet og kommer på turné i foråret 2018

Set den 6. december 2016

Fotos: Rico Feldfoss 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.baggaardteatret.dk/forestilling/bertolt-brechts-svendborgdigte/ og http://www.grob.dk/forestilling/bertolt-brechts-svendborgdigte/

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod