Spotlight: Københavns Musikteater
Af Jonas Gudmand
”En Reumert-nomineret mand og en professionel stuntkvinde”
I Ungt Teaterblod vil vi i vores anden ”Spotlight” rette spottet på Københavns Musikteater. I vores første ”Spotlight” snakkede vi med lektor Stig Jarl om unges forhold til teater. Nu skal der rettes fokus på et teater, som har deres egne erfaringer med hensyn til unge i teateret. Men ellers har vi også været nysgerrige på at lære nærmere om dette teater mere generelt.
Vi har været så heldige at få os en snak med begge deres teaterchefer. Den ene er Allan Klie, der har ansvar for teatrets kunstneriske linje. Han er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2001. Her kan jeg komme med et bonusfact om, at han i 2001 blev Reumert-nomineret for sin præstation som Hamlet i ”Hamlet” på Aalborg Teater.
 |
| Anne Rasmussen & Allan Klie |
Den anden teaterchef er Anne Rasmussen, der har ansvaret for teaterets administration, økonomi, kommunikation og organisation. Hun er cand. mag. i Teatervidenskab fra Københavns Universitet. Hun har bl.a. arbejdet på Teater V og Teater Grob. Bonusfact om Anne er her, at hun er en af de få professionelle stuntkvinder i Danmark. Hun f.eks. har været stunt double for Helene Christensen.
Nå, jeg skal ikke fortabe mig yderligere i disse tos baggrund, selv om det er nogle interessante mennesker. Lad os kigge nærmere på Københavns Musikteater.
”Byens mest oversete teater”
De fortæller os, at de i sæson 08/09 lavede en reklamekampagne, hvor de kaldte Københavns Musikteater: ”Byens mest oversete teater”. Dengang kunne deres slogan findes på plakater gemt halvvejs bag skraldespande og busstoppesteder. Grunden til denne type kampagne er, at teateret ikke har et særlig stort budget. Derfor måtte de prøve at gøre opmærksom på sig selv viralt (sprede et budskab, der udnytter eksisterende sociale netværk), så folk kom til at snakke om deres teater. Journalister laver tit den joke i dag, at de ikke er oversete mere.Det viste sig også for dem, at kampagnen virkede. Den gennemsnitlige teaterpublikummer er en kvinde 55+, der har en videregående uddannelse og bor nord for København eller på Østerbro. Kampagnen ”Byens mest oversete teater” har siden givet dem et publikum nærmere de 30 år.
Uden særlig mange penge har de valgt at højne aktivitetsniveauet til 25-27 forestillinger per år. Aktiviteten sker bl.a. ved at satse på vækstlaget, altså de mange der prøver at få en fod indenfor i teaterbranchen. På Københavns Musikteater har de derfor ”Sidescenen” med plads til 40 publikummer, som de startede op sidste år, hvor de udvalgte projekter giver de unge chancen.
”Alt skal ikke være for alle, men der skal være noget for alle”
Allan fortæller os, at de har en sjov profil, hvis de netop er et musikteater. De skiller sig ud fra andre teatre ved, at andre teatre har dyre billetter på de forreste rækker. Men på Københavns Musikteater er alle rækker 1. række. De har nemlig indrettet sig, så der opstår en intim atmosfære i scenerummet. Når de laver deres forestillinger, flytter de rundt på rummet og skaber en anderledes form for teater. De fortæller at i deres ”Store Sal”, ønsker de at have en mangfoldighed af forestillinger. Allan siger: ”Alt skal ikke være for alle, men der skal være noget for alle”.
”Unge: hvorfor skal jeg gå i teateret, når de lader som om, at jeg ikke er der?”
For noget tid siden var de ude og samarbejde med nogle unge omkring det at lave teater. Her lærte de meget om de unges forhold til teater, da nogle af dem spurgte: ”Hvorfor skal jeg gå i teateret, når de lader som om, at jeg ikke er der?”. De oplevede også, at de unge ikke føler sig velkomne i teatrene, bl.a. fordi de efterlades helt alene ude i teatermørket, uden der tages stilling til om de er der eller ej.
Allan og Anne supplerer hinanden om, at kunstdannelsen er forsvundet de sidste 10 år. Der bliver kun lavet teater for børn og unge op til 15 år og dem over 25 år. De 17-25 årige mangler noget målrettet teater. I deres første år som teaterchefer forsøgte de at ændre det ved at prøve at ramme de unge ved at have en aktiv koncertscene, mens de stadig havde deres teaterforestillinger. Men de lærte, at forestillingerne og koncerterne slet ikke havde de samme besøgende.
Butique Requiem
Det har inspireret dem til at tænke i nye måder at lave forestillinger på. Et eksempel på det er deres aktuelle forestilling ”Butique Requiem” (som vi også har anmeldt på bloggen), hvor teateret om dagen fungerer som butik for Røde Kors, og om aftenen når der er forestilling laves butikken om til et scenerum. Scenerummet inddrager publikummet før, under og efter en forestilling. Det ses f.eks. ved, at de til generalprøven fik solgt en sofa fra deres forestilling, og det er ellers muligt at købe stort set alle tingene i scenerummet!
”Teater er hvad, der sker inde i tilskueren”
Når de laver teater generelt, er de opmærksomme på at være inddragende overfor publikum. For som Allan siger: ”Teater er hvad, der sker inde i tilskueren”. Det er den samlede oplevelse der tæller – ikke bare forestillingen. Derfor sender de e-mails og sms’er ud til publikum inden en forestilling, så de føler sig velkomne og taget hånd om.
For fremtiden vil de forsøge henvende sig til en ny målgruppe. Og det bliver de 40-60 årige mænd. Derfor tør jeg godt sige, at der er mange mænd i den alder, der kan finde glæde i at lære Københavns Musikteater bedre at kende.
Jeg kan udtrykke varmt og hjerteligt, at vi på Ungt Teaterblod er store fans af Københavns Musikteater, pga. de mennesker der står bag, og hvordan de driver deres teater. Vi glæder os til at følge deres kommende forestillinger.
Københavns Musikteater, Kronprinsensgade 7, 1114 København K
Fotos: Jonas Gudmand