Spotlight: Nikolaj Hübbe

Af Henriette Devantier

 

Ungt Teaterblod retter denne gang spottet mod Nikolaj Hübbe, der er balletmester for Den Kongelige Ballet på Det Kongelige Teater. Han åbner sin 11. sæson som balletmester med balletklassikeren ”Giselle”, der har premiere fredag den 31. august på Gamle Scene.

Den Kongelige Ballet har et kompagni bestående af ca. 80 dansere. Udover danskere består kompagniet af dansere fra USA, England, Frankrig, Belgien, Polen, Østrig, Sverige, Spanien, Australien, Canada, Brasilien, Korea, Albanien, Kazakhstan og Monaco.

Vejen til balletmester

”Fyr løs,” lød det fra Nikolaj Hübbe, da jeg mødte ham på hans kontor en mandag formiddag, efter jeg havde fortalt, at jeg havde alverdens spørgsmål om alt mellem himmel og jord omhandlende hans karriere, livet som balletmester, ballettens ståsted i samfundet og hos unge og til den kommende sæson. Disse mange spørgsmål kommer af en nysgerrighed, da jeg altid har følt, at Nikolaj Hübbe besad den samme mystik, som man oplever i de røde plyssæder, når tæppet går op til en af hans balletter.

Netop denne mystik og magi blev han selv ramt af som lille dreng, da hans forældre tog ham med i teatret for at se ”Nøddeknækkeren”.

”At tage mig med i teatret var billigere end en babysitter,” siger han og ler. Nikolaj forelskede sig i balletten og netop det, den giver mulighed for; at forsvinde ind i en anden verden. Herefter begyndte hans plageri til forældrene. Han ville til optagelse på balletskolen. Det lå ikke i forældrenes plan for Nikolajs fremtid, men til sidst gav de efter.

Han blev optaget på Det Kongelige Teaters balletskole som 9 årig. Årene på balletskolen gik slag i slag, som han selv beskriver det. Han blev herefter en del af balletkompagniet hos Den Kongelige Ballet, og som 23 årig skiftede han den danske Bournonvilletradition ud med Balanchines amerikanske og mere neoklassiske balletstilart i New York som danser ved New York City Ballet. Her havde han en stor karriere i 17 år, indtil han fik tilbuddet om igen at komme til Den Kongelige Ballet i Danmark – denne gang ikke som danser, men som balletmester.

Han takkede ja til denne stilling, fordi han følte en ambition, en pligt og en lyst til at give videre. Som han selv siger det: ”Jeg følte, at jeg havde noget at byde på, og hvis du har det, så skal du give videre.”

Ambitioner og visioner!

Nikolaj havde mange ambitioner og visioner for balletten i København. Han drømte om at højne det tekniske niveau hos kompagniet og derved skabe en funderet base, der gjorde det muligt i højere grad at lege og eksperimentere. Et at de helt store punkter på listen, som han brændte for, og stadig gør i dag, var, at udbrede Det Kongelige Teater og dansen og ikke mindst nedbryde de fordomme om balletten, som han blev mødt af. Så som, at balletten kun er for det finere borgerskab. ”Det er det ikke!,” understreger Nikolaj

”Dans er basalt, eviggyldigt og allemandseje. Jeg har fået så meget ud af dansen og kunsten selv, så det er min pligt at forkynde det, udbrede det og proklamere det, fordi jeg under alle den følelse, den glæde og det spark i røven, det kan give” siger han og ler.

Budskabet står soleklart i Nikolajs ord: ”Vi er cirka 5 millioner danskere, der hver især betaler en lille procentdel til teatret igennem skatten, og derfor er det vores (underforstået teatrets) pligt at besvare. Det er danskernes ret at have os, og det skal vi leve op til på største vis.”

Da Nikolaj kom til Det Kongelige Teater som balletmester, gjorde han brug af nye, anderledes metoder, end man før havde set hos Den Kongelige Ballet, der indtil da lagde stor vægt på tradition. Tradition er også vigtigt for Nikolaj, men man skal også kunne se ud over traditionen og finde ud af, hvor langt man kan strække, provokere og samtidig være tro mod danseren, musikken og værket, man arbejder med.

Som f.eks. han har gjort med balletterne ”Napoli”, ”Svanesøen” og ”Raymonda”, der er blandt flere af de balletter, som Nikolaj har nyfortolket. Man skal kunne vise kunsten i en ny ramme for, at det ikke bliver gentagelse på gentagelse på gentagelse. Teater må ikke blive statisk.

”Teatrets DNA skal være i konstant udvikling,” siger han og fortsætter: ”Fordi vi lever i en tid for film og ”den lille skærm” som netop er ekstremt fremherskende. Man har brug for en modpol til det statiske.”

”Vi har også med en kunstart at gøre, der er i konstant udvikling,” tilføjer han, og peger på et af de mange billeder, der pryder hans kontor. På billedet ses tre danserinder fra start 1900-tallet. ”Se bare på de tre danserinder – sådan ser danseres kroppe ikke ud mere. Den teknik og dansestil de havde, var fantastisk for den tid, men alt er foranderligt, og i dag er der nogle helt andre idealer”.

Kunstens grænse rykkes konstant – i takt med tiden og historien udvikles kunsten.

Balletten i nutidens verden

Man taler meget om teatrets værd og betydning i det samfund, som vi lever i i dag. Mange er bekymrede over den ændrede plads, kunst og teater har fået i nutidens samfund og i den enkeltes bevidst. Teatrene er i stærk konkurrence med bingewatching af serier på Netflix, hurtige nyheder på mobilen og scrolling på Instagram. Der er så mange andre tilbud, der overhaler teatrene indenom.

Men her er Nikolaj ikke enig. ”Det går godt!,” siger han. Det ser heldigvis ud til, at det levende medie kan noget, som de digitale medier ikke kan. Han har virkelig formået at føre sine visioner og ønsker om at udbrede balletten ud i livet og i hele Danmark.

Tiltag som Brunch n’ Ballet, Ballet og Bobler, Balletfestivalen og sommerturnéen virker, fortæller han. ”Gør døren høj, gør porten vid” er mantraet, han lever efter. Man må åbne teatret op for folk. Og den åbenhed, balletten deler ud af, bliver også positivt mødt. Nikolaj forklarer, hvordan de bliver mødt af åbenhed og nysgerrighed hos folk, og det er fantastisk, mener han.

Balancegangen mellem de gamle klassikere og nye tiltag ser ud til at virke for alle – både for publikummet og for danserne. De nye tiltag, hvor Den Kongelige Ballet lukker publikum ind, eller hvor de kommer til publikum, giver også danserne meget. De finder ud af, at der er nogen, der er nysgerrige på dem, og det giver en stolthed og bevidsthed. Det rykker også kunsten og nærværet til publikum, som gør noget godt for balletten.

Er ballet overhovedet for unge?

”Forholdet mellem ballet og unge er også inde i en positiv udvikling. Der er en høj ungdomssøgning,” siger Nikolaj, ”interessen for ballet er stigende.”

Det er vigtigt at fange den unge generation, mener Nikolaj. Ballet og kunst generelt skal præsenteres for de unge i en tidlig alder – både til gavn teatret og i særdeleshed for det enkelte menneske.

Det er også her, de mange nye tiltag kommer ind i billedet. De gør det lettere tilgængeligt, for især den unge generation hvor økonomien ofte kan stå i vejen, at få oplevelser i balletten. Nikolaj forklarer, hvordan han i starten af sin karriere som balletmester følte, at han måtte forny balletten som genre netop for at fange de unge. Men det viser sig slet ikke at være tilfældet. Det er en god balancegang mellem det nye og det gamle. De unge vil også se balletklassikerne! ”Svanesøen”, ”Napoli” og ”Nøddeknækkeren”. Disse balletter kender de unge til, og det er en god indgangsvinkel til balletten.

Nikolaj uddyber: ”Det er de unge, der skal tage over, når der er nogen, der slipper. Ungdommen er den nye generation og det nye publikum, der skal føre teatret videre.”

Den nye sæson – Hvad venter os i sæson 2018/19?

Snakken falder på den kommende balletsæson, som jeg ikke kan skjule min begejstring over – jeg kan simpelthen ikke få armene ned! Den Kongelige Ballet byder på balletter som ”Giselle”, ”Carmen”, ”Alice i Eventyrland”, ”Askepot” og ”Kameliadamen”.

Nikolaj forklarer lidt om tankerne bag dette program: ”Mange kvinder! Store følelser, modpoler, kontraster, skønhed og konflikt”. Og det er netop også dette, der fik min begejstring til at vokse, da programmet blev offentliggjort i foråret. Med sådan et program liggende som udgangspunkt er der så mange muligheder for, hver enkel forestilling kan blomstre – også som helhed. Det tegner jo godt.

Det er vidst lidt en tilfældighed med de mange kvinder, men Nikolaj supplerer: ”Idet der er mange kvinder med alle deres store følelser, er der jo selvfølgelig også mange mænd”. Modpolerne skaber dramaet, skønheden, konflikten og følelserne i dets afskygninger.

Det lyder lidt som om, det kommende program har skabt sig selv. ”Det blev bare sådan” siger Nikolaj, griner og fortsætter: ”Det bliver en homogen sæson med spejlinger af de to køn som yin og yang.”

Jeg spørger til sidst Nikolaj, om der er noget, som han ønsker, at jeg formidler til vores læsere, og han svarer: ”Uden det skal lyde som et reklamestunt, så del din begejstring for den kommende sæson. Anbefalinger skaber handling, og jeg drømmer om, at få så mange i teatret som muligt, for dans kan noget, der skal videreformidles, ellers får vi muskelsvind.”

Så hermed får I en anbefaling fra mig. Skynd jer at tjekke programmet for Den Kongelige Ballets kommende sæson ud, køb en billet (børn og unge under 25 år kan købe ungdomsbilletter med 40 % rabat til alle forestillinger – bare husk gyldig legitimation, når du går i teatret) og nyd, indånd og oplev magien! Det kan kun blive godt!

 

Fotos: Christian Als, Henrik Stenberg og Klaus Vedfelt

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod