Teaterblik: Anbefalinger til CPH STAGE 2017

Teaterblik: Anbefalinger til CPH STAGE 2017

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Årets teaterfestival CPH STAGE 2017 er i gang!

Her er Ungt Teaterblods bedste anbefalinger. Men derudover er resten af festivalen naturligvis fyldt med en masse gode og spændende forestillinger. Vores anbefalinger er ikke noteret i en prioriteret rækkefølge.about-CPH_STAGE

Se mere på festivalens hjemmeside. Her finder du også nærmere informationer om forestillingerne, deres spilleperiode, priser osv.

 

Status – Husets Teater

Erlend Loes roman ’Status’ er kommet ind i den dramatiske maskine og ud er hoppet en forestilling, som både er hylende morsom og en skarp kommentar til vores udslettende marketingskultur. Absurditeten i dagligdagen undersøges.

https://ungtteaterblod.dk/anmeldelse-status-husets-teater/

‘Status’ Foto: Henrik Ohsten Rasmussen

Brevet – Paolo Nani Teater – Østre Gasværk Teater

Nonverbal mesterlig performance. Paolo Nani har spillet ’Brevet’ over 1.200 gange og det er der en grund til. Timing og komik forenes i en lille perle af en forestilling. Det er det er godt, gedigent skuespilarbejde. Ikke som klovne til en børnefødselsdag, men rigtige følsomme klovne, som vi kan spejle os i. Det er spændende at arbejde med klovneri i vores moderne verden, fordi det hører en anden tid til.

Farlige forbindelser (ballet) – Det Kongelige Teater

Forestillingen er ikke alene en ballet. Man har ladet de to skuespillere Mads Rømer Brolin-Tani og Marie Dalsgaard spille henholdsvis Valmont og Merteuil, og de to fungerer som den ballettens overordnede ramme, hvor de er forestillingens fortællere, som ser tilbage på handlingens forløb. Hertil danser Den Kongelige Ballet selve balletten. Vi følger derfor skuespillernes fortælling og dansen parallelt. Det en fantastisk flot danset ballet, hvor særligt scenografien, musikken og ikke mindst dansen forfører dig.

https://ungtteaterblod.dk/anmeldelse-farlige-forbindelser-kongelige-teater/

'Farlige forbindelser' Foto: Costin Radu
‘Farlige forbindelser’ Foto: Costin Radu

Rød kanin hvid kanin – Teater V

’Rød kanin, hvid kanin’ er et eksperiment. Ingen ved, hvad manuskriptet indeholder; heller ikke skuespilleren, indtil han/hun åbner manuskriptet og forestillingen går i gang. En anderledes og tankevækkende teateroplevelse.

Dschingis Khan – Sort/Hvid

Den ser spændende ud, fordi det virker som et vildt udgangspunkt med personer med downs syndrom på og bagved scenen.

Random – Livingstones Kabinet – Dansehallerne

Livingstones Kabinets forestillinger er generelt gode til at lege med teateret, især musikalsk. Det er interessant at sammenligne den menneskelige natur med en rodebutik.

Kort over glemte forbindelser – Teater Får302 (Teater Legio)

Vi lokkes til af labyrinter, absurditet, tivoli og gys. I løbet af den korte, men intense, time, som ’Kort over glemte forbindelser’ varer, byder Ghita Mahowskas tredje stykke om opbrud og identitet på bitre anti-semitiske instruktører, moderne usikre ansættelsesforhold, drømmescener og talende frøer. Vi kommer med andre ord hele paletten rundt.

https://ungtteaterblod.dk/anmeldelse-kort-glemte-forbindelser-teater-faar302-teater-legio/

Mand – Kvinde – Hund – Husets Teater

En natkabaret med én mand på scenen og en kvindelig musiker til at supplere. Hvad pokker skal det gøre godt for, og hvad er en natkabaret overhovedet? Forestillingen viser, hvad teater også kan, og den overrasker tilskuerne. Det kan ramme livssjælen.

https://ungtteaterblod.dk/anmeldelse-mand-kvinde-hund-husets-teater/

Surstrømning – Folketeatret (Vendsyssel Teater, Teater Nordkraft, Randers EgnsTeater, Teatret Svalegangen, Folketeatret og Team Teatret)

Forestillingen er en satirisk forestilling, der sætter os og dem, danskheden og Danmark i fokus. Spændende samproduktion mellem teatre i hele Danmark, herunder skuespillere fra hele landet. Kan vi stå distancen mod svenskerne – og kræver det, at vi står sammen hele landet?!

Mungo Park – Betty Nansen Teatret (Mungo Park)

(NB! Det er den engelsk sprogede version, der spiller under CPH STAGE)

I forestillingen kan du blive en del af en Mungo Parks opdagelsesrejse, der er både historisk spændende og teaterinteressant. Og det er en rigtig god forestilling for unge mennesker, der er trætte af den mere klassiske teaterstil, man kan risikere at falde i søvn til. https://ungtteaterblod.dk/anmeldelse-mungo-park-mungo-park/

'Mungo Park' Foto: Jon Kort
‘Mungo Park’ Foto: Jon Kort

3 x Beckett – Østre Gasværk Teater

Forestillingen er ikke for alle – men vil du prøve noget anderledes, og vil du have et indblik i Becketts forfatterskab er det en glimrende forestilling at starte ud med. Når du forlader teatret, er hovedet fyldt, og det kan være svært at finde hoved og hale i aftenens tre tekster. Det er ikke letfordøjelig og underholdende teater. Men ved nærmere eftertanke, mens tiden går, og man venter på bussen eller toget hjem, begynder man at forstå det Beckett’ske univers.

https://ungtteaterblod.dk/anmeldelse-3-x-beckett-oestre-gasvaerk-teater/

01 3 x Beckett, foto Christina Hauschildt [1600x1200]
‘3 x Beckett’ Foto: Christina Hauschildt
Helligtrekongersaften eller Hvad I vil – Det Kongelige Teater

Det er en forestilling, der med sin (forholdsvis) simple historie, gakkede, til tider platte, humor og smukke, gamle ord kan appellere til et bredt spektrum af publikummere. Og man kommer ikke til at kede sig. Kort sagt er det en forestilling, der formår at tage et femhundrede år gammelt stykke, og gøre det både interessant og vedkommende.

https://ungtteaterblod.dk/anmeldelse-helligtrekongersaften-kongelige-teater/

 

CPH STAGE, www.cphstage.dk

 Fotos: CPH STAGE, Costin Radu, Christina Hauschildt, Jon Kort og Henrik Ohsten Rasmussen

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod 

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *