Anmeldelse: Himmel uden fugle, Odense Teater

Af Mette Herschend

 

Hvad er frihed for dig? Er det selvrealisering? Er det din sportsgren? Eller er det at sidde i Munke Mose med en kold bajer? Julie Mai Jakobsen sætter fokus på frihed i sit nye drama, og sjældent er stemningen så intens på Værkstedet, som da ’Himmel uden fugle’ havde premiere i torsdags. Forestillingen er medrivende, altopslugende, og jeg tager mig selv i at glemme at notere, som tingene tager fart på scenen.

Helst vil jeg undgå at fortælle om handlingen og blot henvise til Odense Teaters hjemmeside. Her får man nemlig præcis den nødvendige mængde information. Når man så sidder i klapstolen på Værkstedet, springer bomberne på stribe i forestillingen. Man filtres ind i 7 karakterers indviklede relationer og deres individuelle kamp for bevidst eller ubevidst at finde friheden.

’Himmel uden fugle’ er vanvittigt velskrevet og velinstrueret. Julie Mai Jakobsen, Jens August Wille og de 7 skuespillere har skabt en fortælling på scenen, som både er kold og varm, minimalistisk og samtidigt fuldfed af udtryk. I det kølige lys på scenen, som i øvrigt er ret sparsomt indrettet, får alle bevægelser, ansigtsudtryk og ord plads til at fylde rummet ud og få mere tyngde.

De 7 karakterer er både fortællerstemmen i deres egen historie samtidigt med, at de ”udlever deres liv”, og på den måde får publikum et dybt blik ind i karakterernes følelser og tænkemåder. Til tider lyder fortællingerne som poesi, og noget af det er også humoristisk, hvilket letter stemningen lidt i nogle af de mere tunge og grå handlingsstrenge.

Scenen er bygget i 3 niveauer i betongråt materiale, og med LED-skærmene som kulisser, loftet som lysende hvide kvadrater og store gulv til loft-vinduer får scenen et meget sterilt og koldt udtryk. Scenografien, lys- og lydsiden komplimenterer hinanden rigtig godt i denne forestilling og giver som sagt plads til, at skuespillerne helt naturligt er i centrum.

Derudover sidder publikum helt tæt på scenen, så forreste række kan mærke spyttet sprøjte og få direkte øjenkontakt med skuespillerne. I kraft af dette bliver intensiteten også ekstra forstærket.

Når skuespillerne ikke er ”på”, sidder de i siderne af scenen og følger med lige som publikum. I begyndelsen virker det underligt, men som tiden går, går de nærmest i ét med baggrunden, og man lægger ikke mærke til dem. Lige pludselig træder de i karakter og er aktivt med i scenen, hvilket giver en sjov og god dynamik i det nøgne scenerum.

De 7 skuespillere er et solidt cast; nogle er nye ansigter og nogle er ”gamle kendinge” fra denne og tidligere sæsoner. For Morten Brovns vedkommende er ’Himmel uden fugle’ hans sidste job på Odense Teater efter at have medvirket i teatrets forestillinger siden 2007, og han forlader Odense med et brag. Han skaber en stor del af den intensitet, forestillingen emmer af, med skildringen af karakteren Simon. Hannah spilles af Kathrine Høj Andersen, som jeg ikke har oplevet før, men hun udfylder rollen så ærligt og ægte, at jeg glemmer, hun ikke er Hannah i virkeligheden.

Til sidst kan man muntre sig med spørgsmålet igen: Hvad er frihed for dig? Eller som Julie Mai Jakobsen vil spørge: Er mennesket nogensinde frit? Hvis du vil have svar på spørgsmålet, er det ikke sikkert, du finder det direkte i ’Himmel uden fugle’. Men forestillingen giver i hvert fald anledning til en anelse selvransagelse, hvilket også er sundt en gang imellem.

Jeg vil anbefale ’Himmel uden fugle’ til teatergængere over 15 år, som vil have en stor teateroplevelse på en lille scene.

 

Odense Teater, Værkstedet, Jernbanegade 21, 5000 Odense

Spilleperiode: 6. april 2017-6. maj 2017

Set den 6. april 2017

Fotograf: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.odenseteater.dk/forestillinger/himmel-uden-fugle

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod