Anmeldelse: Messias i nat, Husets Teater (MA Archive)

Posted by - Emil Samaras Eriksen
On - 11. december 2018

Af Emil Samaras Eriksen

Det er juletid, og således er det også tid til en række forskellige teaterstykker, som udfolder højtiden. Således præsenterer Husets Teater MA Archives fortolkning af ”Messias”, som er en hyldest til den religiøse frelser. ”Messias” er oprindeligt komponeret af Georg Friedrich Händel i 1741. Fungerer det, når et teater i 2018 forsøger at nyfortolke et snart 300 år gammelt oratorium, som for øvrigt kun består af bibelcitater? Svaret er – måske overraskende – ja!

Messias i nat, som denne nyfortolkning hedder, indeholder en nyskrevet version af Alexandra Moltke Johansen af dialogen fra det oprindelige stykke. Det er en mere moderne og aktuel pendant til det originale værk. Denne nye version forsøger at levere et lys i mørket for publikum i de mørke, danske juledage – et spirituelt håb, så at sige.

Mystikken er tydelig og effektiv fra starten af. Instruktør Liv Helm har iscenesat oratoriet, sådan at publikum sidder i en firkant rundt om det nøgne scenerum, og der er ingen på scenen – før en mand blandt publikum pludselig bryder ud i sang. Flere kigger forvirret rundt blandt publikum, og pludselig begynder endnu en solist i ”forklædning” blandt publikum at bryde ud i sang og tale. Hvem taler? ”Ingen svarer… ingen taler”, synger de 4 solister. Pludselig får de opbakning fra et helt kor af stemmer blandt publikum, hvilket virker som en kæmpe afsløring – ikke bare var der fire solister blandt publikum, der er også et helt kor på 10 mennesker!

Forestillingen er blot en times tid lang, og består af Liv Helms iscenesættelse af komponisten Mathilde Böchers dybfølte musik til Alexandra Moltke Johansens tekst, sunget af de fire solister – nogle gange synges de ”imod” hinanden, og andre gange samarbejder de med koret, som på smuk vis komplimenterer solisternes stemmer.

Især Steffen Bruuns dybe stemme bliver ofte en kontrast til både de andre solister og publikum, og i et specielt bizart tidspunkt i stykket kaster han ”jord” (mon ikke det er jord, henset til tidspunktet, hvor man skal op til Gud) på resten af solisterne og koret, og især i dette øjeblik føles han som en intimiderende kraft, som nærmest skal besejres af koret. Men alle fire solister, Steffen Bruun, Morten Grove Frandsen, Christian Damsgaard og Katinka Fogh Vindelev, både supplerer hinanden, men giver også deres egen røst sit eget liv. Det kan være svært at følge med i handlingen, men følelserne kan tydeligt høres i de dygtige artisters stemmer og mimik.

Det er lidt ærgerligt, synes jeg, at dele af teksten i sangen er svære at høre. Dette er karakteristisk denne type sang, men de dele jeg hørte, virker som om de ulmer af tematik og potentiale. ”Pas på tænderne, de er skarpe, vi hjemsøges af sulten fra milliarder af mennesker – og rige skider i fade af guld”. Samtidig er det så fascinerende, at man næsten glemmer, at man sidder i et teaterrum, hvor der ikke sker den store sceniske udvikling. Det hele står stærkest, når man kan hengive sig til sangen.

Efter at have læst hele scriptet, som man får udleveret efter stykkets afslutning, er det også centralt for stykket, at hele pointen i det oprindelige ”Messias” er forandret. Demokratiseret, kunne man sige. Hvor der i det oprindelige Messias står ”Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejjrig”, står der i Messias i nat: ”Konger vil flygte – med møbler på nakken – konger vil snuble – og sluges af mos og cement.” Tematikken bliver en helt anden: Nemlig at folket, os, og ikke konger og rige mennesker, er de sande frelsere. Håb og viden, men også frygt træder frem.

Det er en inspirerende tanke, og jeg ville blot ønske, at man havde forstået denne pointe tydeligere i selve stykket. Lidt tydeligere replikker eller et klarere narrativ havde hjulpet gevaldigt. Stykkets dialog er et samfundskritisk vidunder, som desværre ikke altid trænger igennem til mine ører. Det er en skam, idet replikkerne virkelig er skarpe.

Koret beviser, at de er Messias, og replikkerne er ofte syleskarpe. Hvor der i det oprindelige oratorium synges om en fårehyrde, synges der her i stedet: ”Der kommer ingen hyrde – for vi er ikke får – vore mødre behøver ingen leder”. Det er da en skam, at jeg ikke kunne høre sådan et feministisk guldkorn under selve forestillingen!

Det vigtigste er dog, at Messias i nat i høj grad føles ”folkeligt” i ordets bedste forstand. Koret gemmer sig som almindelige mennesker, og når de rejser sig og synger, bliver de nærmest en slags manifestation af publikum, en nedbrydning af barrieren mellem performer og gæst.

Og i denne forstand kommer budskabet frem – at ”vi alle” er Messias, i den forstand, at håbet og drømmene om en bedre fremtid ligger i os alle. Det fremgår tydeligt for mig, uden at have forstået hele teksten, da jeg så stykket, og det er sigende for stykkets kvalitet, at det kan skabe så inspirerende følelser bare med sang og mimik.

Man føler sig som en del af noget større, når man forlader Husets Teater. Det er en times eftertænksomhed midt i en (jule)stresset hverdag. Og så anbefaler jeg at læse teksten bagefter – og tænke over den. Hallelujah!

MA Archive

Husets Teater, Halmtorvet 9B, 1700 København V

Spilleperiode: 1.-12. december 2018

Spiller endvidere som ren koncert i Mariakirken, Istedgade 20, 1650 København V den 13. december 2018

Set den 9. december 2018

Fotos: Henrik Ohsten Rasmussen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.husetsteater.dk/forestillinger/messias-i-nat/ og

http://www.husetsteater.dk/forestillinger/messias-i-nat-i-mariakirken/

Medvirkende: Solisterne Morten Grove Frandsen, Christian Damsgaard, Katinka Fogh Vindelev og Steffen Brunn samt et kor

Instruktion: Liv Helm

Komponist: Matilde Böcher