Anmeldelse: SAVN – En hyldest til sorgen, Slottet (CoreAct og Teater Grob)

Foto: Karoline Lieberkind

Af Christian Skovgaard Hansen

 

’SAVN’ spiller på Slottet i De Gamles By, som er et område med plejehjem og ældreboliger, på Nørrebro. Forestillingen er en teaterinstallation/performance, som undersøger og behandler savnet og sorgen, og den er lavet i samarbejde mellem performanceduoen CoreAct bestående af Anika Barkan og Helene Kvint og af Teater Grob.

Forestillingen har undertitlen ”En hyldest til sorgen”. Der sættes derved lighedstegn mellem ”savn” og ”sorg”, selvom de to ting ikke er helt det samme. ”Savn” er en længsel, et tab og/eller et fravær efter noget/nogen, mens ”sorg” er en dybere, vedvarende smertelig følelse af tab eller modgang eller en bekymring om noget/nogen. I min optik behøver ”savn” og ”sorg” ikke nødvendigvis (men naturligvis kan og formentlig også ofte vil) at eksistere på samme tid, hvorfor sammenkoblingen er lidt malplaceret. Kan du acceptere den præmis, venter der dig en fin lille oplevelse.http___www.grob.dk_wp-content_uploads_2017_06_5 [1600x1200]

Ved ankomst til Slottet får du udleveret et navneskilt. Sonni, Nor, Kim eller Mai. Navneskiltet afgør, hvilken gruppe som du skal følges, og hver gruppe kommer gennem forestillingens rum og historie på forskellig vis. Hvert rum har sin egen installation og gennem den og de medvirkende fortælles savnet, sorgen, de forskellige stadier af de to og ikke mindst bearbejdelsen, og hvordan man kommer videre. De forskellige grupper blandes på må og få gennem forestillingen, så man får sin helt egen oplevelse.

 

Slottet fungerer fint som ”Sorgens hus”, som vi skal igennem i løbet af forestillingen. Lokaliteten, hvor man i rummene stadig kan ane, at huset fungerer som institution og plejehjem, er velvalgt, og det fungerer godt at lave forestillingen i et hus, som gennem tiden har oplevet megen savn og sorg – men naturligvis også lyspunkter og glæde ikke at forglemme!

Vi oplever nedbruddet – både for en selv, familien og omgivelserne. Hvordan klarer man sig igennem? Hvordan klarer man hverdagen? Og hvad skal der ske ”bagefter”? De fine installationer af Katrina Neiburga fungerer rigtig godt, og de illustrerer på sin egen fine vis det kaos, som man oplever ved savn og sorg. Alle rummene er i sig selv i balance, og alle rummene i sig selv kan sagtens stå alene, og detaljerne i rummene er mange. Publikum har selv chancen for at gå på opdagelse i rummene, når forestillingen er slut.

http___www.grob.dk_wp-content_uploads_2017_06_4 [1600x1200]

Hvert rum og historien er løseligt forbundne. Både installationerne og både de sagte og det usagte er fine, og symbolikken sætter nogle tanker i gang. Særligt toilettet med alle urene og rummet med hullet i gulvet, hvor afgrunden kommer tæt på er fine. Også det andet rum med Helene Kvints kvinde, der i stedet for at se tingene i øjnene, lader manden (forsøge at) gøre det hele, mens hun bearbejder den stadig ufærdige dej, er fornem. Heroverfor er Anders Mossling også elegant, hvor særligt hans trøje, som er fin og hel på forsiden, men flænset og delvist itu på bagsiden giver et godt eksempel på, hvordan savnet og sorgen kan opleves. Samlet leverer alle 4 skuespillere (Anders Mossling, Anika Barkan, Helene Kvint og Lukas Benedikt Racky) fine præstationer.

http___www.grob.dk_wp-content_uploads_2017_06_2 [1600x1200]

Under selve forestillingen inddrages få publikummer nænsomt i historien, og hele handlingen foregår helt tæt på os. Allerede ved ankomsten sættes tankerne også i gang i, mens publikum kan lade minderne og savnet flyve i ”minderummet”, og være med til at spille en alternativ omgang ”savn”-fisk i ”venterummet” – venten på hvad? I ”minderummet” klippes mindebilledecollager, som herefter sættes op på væggen. Det kunne være interessant at komme senere i spilleperioden og se udviklingen i minderne på væggen.

http___www.grob.dk_wp-content_uploads_2017_06_1 [1600x1200]

Overordnet er historien og stemningen tilpas alvorlig. Men visse steder, særligt i ”sorggymnastikken” og i den afsluttende fællesscene i rummet, bliver det hele lidt for fjollet, og det ødelægger lidt det fine helhedsbillede.

Forestillingen sætter nogle tanker i gang, som man som publikum tager med sig fra Slottet. Samlet er ’SAVN’ en fornem oplevelse, som stikker dybere end som så. ”Et menneske dør først helt, når ingen længere mindes det,” sammenfatter en ældre dames stemme på gangen, mens forestillingen afrundes. Så kort kan forestillingen sammenfattes.

 

CoreAct og Teater Grob

Slottet, De Gamles By, Agnes Henningsens vej 7, 2200 København N

Spilleperiode: 15. november-8. december 2017

Set den 16. november 2017

Foto: Karoline Lieberkind

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.grob.dk/forestilling/savn/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

hjemsvaerehjem_stor

Anmeldelse: Hjem, svære hjem, C:NTACT

Af Sidsel Stoustrup   ’Hjem, svære hjem’ er et politisk teaterstykke, der ikke blot ...

11076278_876966725675235_8448944883100373576_n-TheaL-C3-B8vgreen

Anmeldelse: Medea & Antigone, Skuespillerakademiet

Af Christian Skovgaard Hansen Forestillingen er for dig, der vil have en anderledes og ...

Lav Sol 01 [1600x1200]

Anmeldelse: Lav sol, Aarhus Teater

Af Anne Sophie Parsons   På mange måder var det stilheden før scifi-stormen, som ...

billede-4-froeken-julie-teater-birgitte

Anmeldelse: Frøken Julie, Teater Birgitte

Af Christian Skovgaard Hansen   ’Frøken Julie’ er skrevet af den svenske dramatiker August ...

3

Anmeldelse: Et latterligt menneskes drøm, TELL to JOY/Kapellet på Assistens Kirkegård

Af Christian Skovgaard Hansen ●●●●●○ Teaterkompagniet TELL to JOY opfører forestillinger med udgangspunkt i ...