Anmeldelse: Z – Monica Zetterlund, Teatret ved Sorte Hest

Posted by - Christian Skovgaard Hansen
On - 4. november 2018

Af Christian Skovgaard Hansen

Monica Zetterlund (1937-2005) var en svensk skuespiller og internationalt anerkendt jazzsangerinde. Teatret ved Sorte Hest præsenterer forestillingen som, at ”Monica Zetterlunds sange får lidenskabelig kvindekrop.” Det er værd at bemærke, at forestillingen altså ikke handler om Monica Zetterlund som sådan, men at den i stedet bruger hendes sange som springbræt.

Iscenesætter Jan Hertz har taget et udvalg af hendes sange, som er blevet oversat til dansk, og sammensat dem til kvinden midt i livet, der spejler sig i fortiden, nutiden og fremtiden. Vi følger hende gennem livet på en rutsjebanetur gennem livet og hele følelsesregistret: Forelskelse, kærlighed, ensomhed, begær, drama og jalousi. Følelser, som de fleste gennemlever i forskellige stadier gennem livet. Samtidig spiller æbler en stor rolle. For – et æble om dagen holder doktoren borte.

Hele forestillingen foregår i Marianne Nilssons fornemme scenografi. Vi sidder på taget over byen, hvor vi kan se byens tagrygge, skorstenene og det hængende vasketøj. Det er heroppe livet stimuleres, men også hvor vi kan gemme os i mørket og ensomheden. Inde bag skråvinduet sidder musiker Benjamin Nørholm Jacobsen. Vi hører ham, mens vi kun lige aner ham gennem forestillingen. Scenen passer perfekt til Zetterlunds jazzede univers i storbyens aften.

Camilla Bendix er kvinden. Hun giver fint sangene kvindekrop, hvor hun lægger både lidenskab og sjæl i sangene. Uanset hvilken sindsstemning, som kvinden er i, skildrer hun følelserne med tilpas inderlighed og nerve. Det er i høj grad hendes nærvær og stemme, der – sammen med Benjamin Nørholm Jacobsens fine musik – holder sammen på forestillingen.

Forestillingen er et potpourri af sange fra Monica Zetterlunds karriere. Det overordnede tema i sangene er det samme: Livet. Den dejlige melodi er livets melodi. Men husk, at lykken og livet er kort. Lev livet og husk dine drømme.

Men netop det, at det ”alene” er et potpourri, er også forestillingens største svaghed, da det giver forestillingen et lidt for løst præg. Vi får kun brudstykker uden mellemspil eller mellemtekster til at binde sangene – og dermed livet – sammen. Der mangler derfor desværre en rød tråd, så der er en dramaturgisk udvikling i forestillingen.

Forestillingen varer samlet kun ca. tre kvarter, så vi når aldrig rigtig hverken at kede os eller blive hel berørt. Vi får sangene, og dermed indtrykkene, sanserne og ikke mindst følelserne i en mere eller mindre vilkårlig rækkefølge. Det gør desværre også, at rutsjebaneturen får nogle gevaldige bump, hvor følelserne ikke rigtig rækker ud over den enkelte sang, og det er ikke rigtig til at sætte en egentlig genre på forestillingen. Forestillingen kunne sagtens have tålt at være tillagt lidt mere tid og krop.

Sangene(s indhold) vækker en række forskellige følelser i en, men desværre følges de ikke helt til dørs. Når det er sagt, er Z – Monica Zetterlund en fin, lille hyldest til Monica Zetterlund, og til livet og dets indtryk. Nyd sangene og tænk over, hvad de egentlig siger til os. Som poetisk og eftertænksom livsfortælling fungerer forestillingen til gengæld fint.

Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150, 1620 Købehavn V

Spilleperiode: 17. oktober-17. november 2018

Set den 2. november 2018

Fotos: Robin Skjoldborg

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.sortehest.com/forestillinger/z-monica-zetterlund/

Medvirkende: Skuespiller: Camilla Bendix og Musiker: Benjamin Nørholm Jacobsen

Idé og Iscenesættelse: Jan Hertz

Scenograf: Marianne Nilsson

Tekst og musik: Povel Ramel, Hasse & Tage og Beppe Wolgers

Oversættelse: Ulrik Bencard

Lysdesigner: Lasse Svarre