Anmeldelse: 2 på tur, Folketeatret

Af Daniel Lassen

Hvad ville du gøre, hvis du kun havde en uge eller fjorten dage tilbage at leve i? Dette lyder måske som en kendt reference til en Nik og Jay-sang, men det er dog langt fra tilfældet! Her er det nemlig Folketeateret, der har taget forestillingen 2 på tur op. Og her er omdrejningspunktet netop det med, hvad man ville bruge sin sidste tid i verden på. 2 på tur eller ”Moins 2”, som den hedder i original version, er skrevet af den franske dramatiker Samuel Benchetrit. Den har før haft kæmpe succes i Frankrig, og nu er den så kommet til lille Danmark, hvor de to ældre skuespillere Peter Schrøder og Kurt Ravn spiller titelrollerne.

Peter Schrøder og Kurt Ravn spiller to kræftpatienter, som kun har ganske kort tid tilbage at leve i. De beslutter sig derfor for at stikke af fra hospitalet, så de kan nyde den sidste tid, de har tilbage. De når dog ikke særlig langt, da de møder en del forhindringer undervejs, hvor de blandt andet skal hjælpe med at finde en gravid kvindes mand, som er stukket af. Igennem forestillingen får vi mange sandheder på bordet fra de to ældre herrer, og man finder ud af, at de måske ikke altid har haft et så sjovt liv, som man lige på overfladen skulle tro.

Peter Schrøder og Kurt Ravn, der begge to er meget garvede indenfor branchen, spiller begge forrygende og får sammen et sjovt makkerskab op at køre igennem forestillingen. Men de formår samtidig begge to at få os rørte, og de får os til at reflektere lidt over, hvad meningen med livet i virkeligheden er.

Kristine Yde og Paw Henriksen, der begge spiller flere karakterer under forestillingen, får det fulde bytte ud af deres roller og supplerer de to garvede kunstnere flot, og får dybde, nærvær og loyalitet med ned i deres roller.

Scenografen Marianne Nilsson formår at få en superenkel kasse scenografi til at fungere upåklageligt, og den får en skøn balance, mellem sceneskifterne.  

Desværre bliver forestillingen et langt stykke hen ad vejen lidt for forudsigelig, og den er og bliver bare bedst, når den formår at overraske os med nye vinkler. Blandt andet er der en historie om Kurts karakter, der aldrig har mødt sin datter; historien fylder så meget, at man ikke er et sekund i tvivl om, at han i sidste ene vil komme til at møde hende.

Men alt i alt har instruktør, Geir Sveaass, med god hjælp fra Kurt Ravn og Peter Schrøder altså formået at få 2 på tur til at blive en hyggelig og intim forestilling, der både sætter gang i lattermusklerne, eftertænksomheden og følelsesregisteret. Og så er det jo på alle måder en dejlig oplevelse at se skuespillere, som virkelig kan deres håndværk. Måske er det banalt at sige at man skal huske at leve livet, men det er lige hvad denne forestilling vil og får os til at tænke på, og det er jo i sig selv en smuk tanke.

Folketeateret, Hippodromen, Nørregade 39, København K

Spilleperiode: 18. februar-15. april 2020 (turné – se spillesteder i linket)

Forestillingen spiller herefter i perioden 17. april-16. maj på Folketeatret

Set den 18. februar 2020

Fotos: Thomas Petri

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.folketeatret.dk/shows/2-paa-tur/

Medvirkende: Kurt Ravn, Peter Schrøder, Paw Henriksen og Kristine Yde

Instruktør: Geir Sveaass    

Dramatiker: Samuel Benchetrit

Oversættelse: Ninette Mulvad og Geir Sveaass        

Scenograf: Marianne Nilsson

Koreografi: Jeanette Binderup-Schultz  

Varighed: Ca. 1 timer og 30 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: De danser alene, Rialto:Teatret (Mammutteatret)

Af Christian Skovgaard Hansen   Som teatret skriver, så er forestillingen ’De danser alene’ ...

Anmeldelse: Lizzie, Fredericia Teater

Af Mette Herschend   Fredericia Teater genopsætter rockmusicalen “LIZZIE”, men denne gang i den ...

Anmeldelse: ≈[cirka lig med], Odense Teater

Af Mette Herschend Hvad betyder penge for dig? Har du tænkt over det? Efter ...

Anmeldelse: Hjem, svære hjem, C:NTACT

Af Sidsel Stoustrup   ’Hjem, svære hjem’ er et politisk teaterstykke, der ikke blot ...