Anmeldelse: Albert Was Here, Teatret Svalegangen (Herning Ny Teater)

By: Maja Sode Bach-Lauritsen
On: 6. april 2025

Af Maja Sode Bach-Lauritsen

Herning Ny Teaters forestilling Albert Was Here tager udgangspunkt i yotuberen Albert Dyrlunds alt for korte liv. Vi tages med gennem Alberts liv – fra hans karrieres begyndelse til hans død, og de tre skuespillere Lue Støvelbæk, Kimmie Liv og Johannes Nymark fører os elegant fra Albert til Albert. Men det er også en forestilling, der vil have os til at tænke over den SoMe-tidsalder, vi lever i, og de konsekvenser, den kan have.

Skuespillerne er klædt i matchende, sorte joggingsæt, og vi møder dem skiftende (og af og til samtidig) som Albert. Når de er ham, lyner de lidt ned i hættetrøjen, så et ”A” titter frem på t-shirten under. Desuden bærer de en rund, sort hat, der kan gives videre som en form for stafet, når det skifter, hvem der er Albert. Når skuespillerne ikke er Albert, udfylder de en lang række, mere og mindre tydelige, roller, som hjælper historien frem. De udgør alt fra abstrakte, uhyggelige repræsentanter for markedskræfterne til Alberts familie og venner.

Clara Sofie Fabricius har bearbejdet Alberts musik, som synges live på scenen af de tre skuespillere. Selve sanguniverset bliver en fin hyldest til den musikalske del af Alberts karriere, men dramaturgisk set falder det lidt ved siden af. Sangene bliver ikke en naturlig del af forestillingen, og mange steder virker de lidt tilfældigt placeret.

I Tomas Lagermand Lundmes tekst mangler en tydeligere ramme, som kan holde sammen på forestillingens mange dele, og det er svært at finde ud, hvem forestillingen retter sig imod. Men enkelte steder, fx med den mareridtsagtige udgave af nummeret ”Vafler”, bliver sangene medfortællende, og så går det op i en højere enhed.

Vi møder tre versioner af Albert i løbet af forestillingen. Først møder vi Lue Støvelbæks Albert, som er i starten af teenageårene og har sin spæde begyndelse på YouTube. Han drømmer stort, er ikke bange for noget og elsker at lege. Intet kan stoppe ham. Det er en Albert, som endnu ikke er blevet udsat for internettets og markedets kræfter. Og netop dét er en vigtig pointe i forestillingen: Når først man er steget på internettets og markedskræfternes tog, er det umuligt at stige af igen. Da det tog for alvor begynder at køre, giver Støvelbæks nu skræmte Albert stafetten videre til Kimmie Liv, som står på og kører med videre ind i næste del af Alberts liv.

For Livs Albert er livet på internettet ikke sjovt og legende, men et sted styret af markedskræfterne, hvor man må ty til ekstremer for at få likes.

Denne higen efter likes og anerkendelse illustreres fint gennem Edward Lloyd Pierces scenografi. På bagvæggen hænger selvlysende ikoner, som man kender fra de sociale medier, og de understreger den konstante tilstedeværelse af sociale medier i Alberts (og vores) liv. Desuden køres et stort, selvlysende like-ikon ind, som ved første øjekast er både imponerende og overvældende, men det snyder. Ikonet har nemlig tremmer, og det bliver en tydelig kommentar til bagsiden ved sociale medier og likes, som Livs Albert især mærker konsekvenserne af. Først er det rart og bekræftende, men mere vil have mere og til sidst bliver det et fængsel, man ikke kan komme ud af igen.

Portrætteringen af sociale medier som et mørkt og farligt sted gør sig gældende i store dele af forestillingen. Publikum iscenesættes af skuespillerne som skærmforbrugere, der sidder i mørket og følger med. Vi er dem, som altid vil have mere af Albert. Dem, der (for)bruger ham.

En enkelt gang tændes lyset på publikum, og Kimmie Liv spørger os, hvor høj vores skærmtid er. Spørgsmålet besvarer hun selv, men det peger på en dobbelthed i publikums funktion. Vi er både publikum og forbrugere i Albert Was Here, men det bliver også et billede på forestillingens ubeslutsomhed. For det er lidt som om, at den ikke helt kan beslutte sig for, om den mest vil være en hyldest til Albert eller et indspark i debatten om sociale medier. Det skaber en tvetydighed: Hvad er det, vi skal tage med, når vi går derfra?

Til sidst møder vi Johannes Nymarks Albert. Den Albert som mistede livet i sommeren 2021. Herning Ny Teater har lavet en forestilling fuld af respekt for Alberts liv og historie. En forestilling om den, Albert var. Om alt det levende. Og selv da Nymarks Albert fint, nøgternt og uden dramatisk effekt beskriver, hvordan Albert døde, opfordres vi til at tænke over, hvor meget han faktisk levede. Hvor meget han var her. Og om vi egentlig har været her lige så meget som ham. Det bliver en virkelig fin afslutning, der peger på livet og nuet og understreger, at forestillingen ikke er om Alberts død, men om det liv han levede.

Gæstespil fra Herning Ny Teater

Teatret Svalegangen, Store Sal, Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 2.-5.april 2025

Forestillingen spiller desuden igen på Herning Ny Teater i perioden 9.-11.april 2025 og på Aveny-T på Frederiksberg i perioden 23-30. april 2025

Set den 3. april 2025

Fotos: Mingo Photo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.svalegangen.dk/events/gaesteforestillinger/2024-2025/albert-was-here

Medvirkende: Lue Støvelbæk, Johannes Nymark og Kimmie Liv

Idé: Michael Asmussen

Tekst: Tomas Lagermand Lundme
Instruktør: Christoffer Berdal

Scenografi og lysdesign: Edward Lloyd Pierce