Anmeldelse: Askepot, Den Fynske Opera

Anmeldelse: Askepot, Den Fynske Opera

Af Christian Skovgaard Hansen

Den Fynske Operas version af Askepot er nærmest Askepot i nye klæder. Forventer du Disneys version med hjælpsomme mus, et græskar, der kan blive til en karet og den gode fe, så bliver du slemt skuffet. I Gioacchino Rossinis operaversion af eventyret er de overnaturlige elementer taget ud, og indtil flere ting er vendt på hovedet – og nogen endnu mere i denne opsætning.

Askepot er – stadig – en sød, lydig og underdanig pige. Der er stadig to onde stedsøstre, som gør livet surt for Askepot, alt imens de to prøver at gøre sig attraktive og lækre. Den onde stedmor er blevet til en fordrukken stedfar, der har drukket alle hendes penge op, og som er mere interesseret i flasken end i Askepot. En dag kommer en prins for at finde en ægtekone. Askepot må gå grueligt meget igennem, men hun kommer til fest hos prinsen. Der er stadig en tabt sko – eller støvle… – og de to søstre prøver at hugge en hæl og skære en tå for at kunne passe den. Men det er Askepot, der vinder og ender hos prinsen.

Der er mange forskellige kvindetyper i eventyret om Askepot – og det er ikke alle typerne, der portrætteres lige kønt. Fokus er på netop fremstillingen af kvinden. Det viser sig allerede i åbningen, hvor vi møder Jesper Buhl som den fordrukne stedfar, som sidder i sofaen, alt imens han læser op fra Camille Rainvilles digt ”Be A Lady They Said” fra 2017. Vær en rigtig dame. Hvad skal der til for, at man bliver en dame? Måske endda en dame, som prinsen vil kunne lide…

Kvindeidealet udfordres også i de to stedsøstre, som forsøger at overgå hinanden i udseende, og de strækker den langt i forsøget på at blive attraktive. Spørgsmålet er, hvornår det bliver for uægte, og hvornår man i stedet for attraktiv i stedet bliver det modsatte! Modsætningerne mødes også hos Askepot, der sendes til bal hos prinsen i blå prinsessekjole og høje røde lakstøvler – hvor hun naturligvis mister den ene.

Emma Oemann er en tilknappet og lydig pige i titelrollen som Askepot. Undervejs åbner hun dog op, og hun skaber en glødende, dyb og selvstændig kvinde. Mette-Maria Øyen og Sidsel Eriksen er de to stedsøstre, mens Mathias Hedegaard er prinsen, og Thomas Storm hans tjener. I stedet for den gode fe, får vi stedet Jesper Brun som klog filosof og bindeled, så vi altid er med i handlingen, og så Askepot får en hjælpende hånd i ny og næ. Der er ikke en finger at sætte på solisterne, som alle synger fornemt med fin dybde og perfekt timing.

I Anne Barslevs version af Askepot på Den Fynske Opera får vi egentlig grundhistorien, som vi kender den, men der er yderligere nogle ting vendt på hovedet, så vi gang på gang overraskes. De fleste tag på historien fungerer ganske godt, og langt det meste er ganske opfindsomt og originalt – og morsomt. Både de to søstres overdrevne pyntesyge, de tos forsøg på at passe støvlen ved at kappe en hæl og hygge en gå, Askepots tur til fest, og det kloge bindeled i forskellige afskygninger fungerer godt. Men enkelte steder kammer det over, så det enten bliver underligt, eller det bliver trukket lidt for længe, så det i stedet bliver for meget. Adam og Eva-referencen kan jeg til nød forstå, men det bliver lidt for absurd hen mod den nøgne – og måske nutidige? – slutning, som jeg ikke helt kan gennemskue.

Det hele foregår i det næsten nøgne rum, hvor eneste scenografi er Gøje Rostrups skrå scene i midten, hvor der står en sofa som eneste faste rekvisit. Om man kan lide, at man kan se de øvrige sangere gå fra og til scenen, er en smagssag, men det bliver til tider en kende forstyrrende.

Operaen synges på dansk, så det er til at følge med i sangen. Som altid er det dog ikke al operasang, der er lige nemt at forstå, hvorfor det ville have hjulpet med en tekstning samtidig.

Denne nye version af Askepot er en forfriskende og anderledes operaopsætning. Opsætningen har mange gode toner med overraskelser og humor, men Anne Barslevs iscenesættelse er ikke alle steder helt i balance. Det gør dog ikke noget, når musikerne er så velspillende, som her, og når alle solisterne synger glimrende, får man dog alligevel en seværdig og interessant udgave af eventyret om Askepot.

Den Fynske Opera, Filosofgangen 19, 5000 Odense C

Spilleperiode: 30. oktober-14. november 2020

Set den 13. november 2020

Fotos: Skovdal Nordic

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Emma Oemann, Mathias Hedegaard, Thomas Storm, Jesper Brun, Jesper Buhl, Mette-Maria Øyen og Sidsel Eriksen

Musikere: Peter Møllerhøj (klaver), Morten Østergaard (fagot), Matilde Zeeberg (bas), Natalie Harris (klarinet), Philip Sandholt Andersen (horn), Ragnhildur Josefsdottir (fløjte) og Halel Levin (obo)

Musik af: Gioacchino Rossini

Libreto: Jacobo Ferretti

Musikalsk ledelse: Peter Møllerhøj

Instruktør: Anne Barslev

Scenografi og kostumer: Gøje Rostrup

Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *