Anmeldelse: La Voix Humaine, Det Kongelige Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Francis Poulencs opera La Voix Humaine (”Den menneskelige stemme”) bygger på en monolog af den fransk forfatter Jean Cocteau. Denne gang er det sopranen Sine Bundgaard, der synger rollen som kvinden Elle i Det Kongelige Teaters egen opsætning af operaen i Takkelloftets foyer Tidligere på sæsonen gæstede thatsYproductions Skuespilhusets Lille Scene med forestillingen ”Vox Humana”, som byggede på Poulencs opera.
Hende – og Ham. Omdrejningspunktet er kvinden Elle, som vi møder i hendes kamp efter et smertefuldt opbrud med ham, som nu har fundet en anden. Telefonen spiller en stor rolle. Den ringer. Kvinden er ulykkelig, og hun lyver og bedrager i et forsøg på overlevelse og at vinde den nu forhenværende elsker tilbage. Men det er hende selv, som hun bebrejder. Erindringerne kan hun ikke undgå, og tilbageblikket er stærkt. Facaden opretholdes – lige indtil den krakelerer, og hun bryder sammen. Spørgsmålet er, om pillen og selvmordet er den rigtige løsning.
Vi hverken møder, ser eller hører Ham. Mon han overhovedet er der? Mon han overhovedet lytter til hende? Eller er det nærmere hendes uligevægtighed, der spiller hende et puds, så hun lader følelserne og erindringerne tale, og hvor hun er nødt til at lyve for at kunne overleve? Det bliver aldrig helt klart for os. Det gør dog heller ikke noget. Det er fortvivlelsen og følelserne, som er i centrum. Det er dem, som vi gennem Hende møder.
På forreste række sidder Sine Bundgaard, og hun springer op, da telefonen ringer. Er det ham? Gennem de næste godt tre kvarters operamonolog kommer vi hele følelsesregistret igennem, og hun render foyeren rundt i forsøget på at finde et svar – og måske noget fred. Vi følger hendes bestræbelser og ligesom en dametaske rummer livet mange mere eller mindre ubrugelige genstande, som dog alle på en eller anden har eller har haft en funktion i livet. Sine Bundgaard synger med stor intensitet og lidenskab, nervøsitet og eftertænksomhed, så vi nærmest får gåsehud, mens tankerne, om hvorfor forholdet ikke holdt, kværner rundt i hovedet af os.
Mørket bag foyerens ruder og lyssætningen viser fornemt hendes sindsstemninger. Kamilla Wargo Breklings iscenesættelse er her stram, men samtidig gribende og med forståelse for Elles situation.
Som akkompagnement på scenen har Sine Bundgaard kun pianisten Ian Ryan. Mere behøver vi ikke. Ligesom Bundgaard formår Ryan at indfange tonen, så det – trods det mere alvorlige tema – er en fryd for ørene. Det er et fængslende samspil med stor integritet.
Denne opsætning af La Voix Humaine er på samme tid fascinerende og skræmmende. Ian Ryan er velspillende på klaveret, og vi kommer helt tæt på Elles følelser og tanker gennem Sine Bundgaards sang i Kamilla Wargo Breklings stramme, men gribende iscenesættelse. Det er på den måde samlet en intens forestilling, som lader os gå ud i novembers mørke med tankerne om, hvorvidt Elle egentlig overlever og finder kærligheden igen.
Det Kongelige Teater, Operaen, Takkelloftets foyer, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K
Spilleperiode: 11.-28. november 2020
Set den 14. november 2020
Fotos: Camilla Winther
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20202021/opera/la-voix-humaine/
Medvirkende: Sine Bundgaard
Instruktør: Kamilla Wargo Brekling
Pianist: Ian Ryan
Kunstnerisk konsulent: Karina Dichov Lund
Varighed: Ca. 50 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod