Af Emil Møller Christensen
Det flyder med spiritus i glassene i teatersalen på Folketeatret, hvor Herman Bang er i færd med at iscenesætte den karismatiske skuespillerinde, Betty Nansen, i Strindbergs skandale-stykke ”Frk. Julie”. Vi præsenteres for en flot scene, med nogle medvirkende i tidsløse kostumer. Rummet er godt tilrøget, og lyssætningen skiftende. Stemningsskabende er det.
Det er lidenskaberne, der skal vises på scenen af fru Nansen i rollen som Julie spillende over for den unge uprøvede skuespiller, Fritz Boesen, som Jean. Der er nok at dulme sorgen over og de indre smerter med i spiritussens tåger under prøverne. For nemt er det ikke at være Herman Bang – udsat for hån og latterliggørelse i dagspressen og af kolleger – og nu en uopnåelig kærlighed og forelskelse til denne unge Fritz. Men samtidig er Herman Bang selvbevidst, excentrisk – til tider kolerisk og ondskabsfuld.
Herman Bang er en enspændernatur. Det er svært at adskille sit professionelle virke fra de private følelser. Eller er det blot fordi, Bang er i følelsernes vold? Der tales om et sjælekompleks. Det betyder, at ”lasten kommer til at ligne dyden”, som Bang siger. Han vil det frie liv. Livet er meget bedre ude i det store Europa end i det lille København, der efterhånden er blevet mere og mere emsig, for ikke at sige smålig. Småligheden og bornertheden bliver i den grad sat på spidsen i Bangs øjne, da den idealistiske forfatter, Johannes V. Jensen, gør sin entre på Folketeatret. Det gør ikke stemningen bedre, at han senere udtrykker sig nedladende overfor Bangs homoseksualitet.
Jakob Weis’ tekst er levende. Vi mærker den historiske virkelighed og fascineres ved tanken over, at stykkets personer har levet. Autenticiteten kan vi ikke tage fejl af. Teksten er vidt voksende At vi løbende bliver præsenteret for så forskelligt et persongalleri som Bang, Betty, Boesen og Johannes V, er med til at skabe udvikling og progression i stykkets konflikt.
Interessant er det, at dramaet omkring opsætningen af ”Frk. Julie” er meget større, end selve ”Frk. Julie”; et stykke om den svære, forbudte kærlighed – en parallel til situationen omkring prøverne på Folketeatret. ”Frk. Julie” begynder i ”in medias res”. Det er her, ”katastrofen er sket” fortæller Bang, og sådan er det også i virkeligheden. Katastrofen er allerede sket, da han forelsker sig i Fritz. Ugengældte følelser og samtidig en ubetinget blindhed fra Bangs side. Han kan slet ikke se, Fritz’ talentløshed.
Det er en del af Skuespillerakademiets hold, som står bag forestillingen. Lasse Lind viser præcist en drenget Fritz. Blottet for videre indsigt, umiddelbart virkende umoden, uvidende, men med en sødme, som Bang er faldet for. Det på trods af, at Betty er af en anden mening. For måske er Fritz klogere end først antaget. Måske er han en forfører, som Betty diskret påpeger.
Michael Hedstrøm er utrolig stærk i sin fremstilling som Herman Bang. Smukt sminket er han. Hvid sminke med dybe, sorte øjne. Et tegn på Bangs skrøbelighed. Hedstrøm viser os Bang-karakterens selvoptagethed, hans excentriske væremåde i højeste potens. Han er i endnu højere grad selviscenesættende, end han er iscenesætter af den forestilling, stykket er bygget omkring. Hans tiltagende spiritusforbrug pakket ind i et bedagede, dannede, forfinet sprog, med en meget tydelig diktion. Et snakketøj, hvorfra den ene flotte metafor efter den anden udslynges. Fremhævelsen af spiritusmisbruget forstærker, den dimension af sårbarhed, Hedstrøm giver rollen. Det er en rammende præstation.
Bang og Bettys forhold er et had-kærlighedsforhold. Overfor Michael Hedstrøm står Louise Bindseil i rollen som Betty. Hvad jeg kunnet have ønsket var, at Hedstrøm og Bindseil i rollerne i højere grad havde vist os dette had-kærlighedsforhold i et større udbrud. De spiller til hinanden med en form for distance, men virkeligheden er, at de kender hinanden særdeles godt. Frustrationen og gnisterne opstår mellem karaktererne. Det viser de to i rollerne dog også, men jeg ville gerne have set det i endnu højere grad. Bettys modspil overfor Herman Bangs dominans må gerne være større. Det er trods alt to lige store personligheder i samme rum. Her får jeg følelsen af, at Hedstrøm i rollen som Bang skygger for Bindseils Betty, der ikke lever sin indre koleriker og temperament helt ud. Det er lidt ærgerligt.
Hedstrøm har både længslen, smerten og afmagten i sig. Frustrationen over den manglende kærlighed og en offentlighed, der fryser ham ude. Det er en Bang, for hvem situationen bliver mere og mere tilspidset. De anspændte forhold mellem stykkets personer trækkes op, og de medvirkende skuespillere går fint ind på den præmis. Det bliver et spil mellem frustrationer hos dem alle. Herman Bang må flygte.
Forscenen, Skuespillerakademiet, Shetlandsgade 3, 2300 København S
Spilleperiode: 1.-8. marts 2018
Set den 1. marts 2018
Foto: Louise Eriksen
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Michael Hedstrøm, Louise Bindseil, Lasse Lind/Dennis Due og Mathias Sauer.
Dramatiker: Jakob Weis
Konsulterende instruktør, scenograf og lysdesigner: Morten Dahl Lützhøft
Afvikler og lyddesigner: Emil Strube
Regissør m.m.: Mathias Sauer
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod
Show Comments (0)