Anmeldelse (bøger): Helle Broberg Nielsen: Det er forestillingen, der er stjernen. Historien om Fredericia Teaters vej mod verdensklasse og Christian Have og Mikkel Elbech: Hvis man ikke sigter, kan man heller ikke ramme – historien om Søren Møller og Fredericia Teaters umulige succes

(begge bøger)

Af Christian Skovgaard Hansen

De fleste kender i dag Fredericia Teater, som har status som egnsteater i Fredericia, for deres store musicalopsætninger, som udover at spille hjemme i Fredericia også har fundet vej til ikke bare København og Århus, men også til udlandet. I dag går det godt, der er sorte tal på bundlinjen, og de laver de den ene succesforestillinger efter den anden – men sådan har det ikke altid været!

Sidste år udgav forlaget People’sPress to bøger om Fredericia Teater. Den ene med fokus på forestillingen og den anden med fokus på dets teaterchef Søren Møller. Selvom de ikke helt har samme fokus, fortæller begge bøger fortællingen om Fredericia Teater, vejen til hvor de er nu, og om personerne bag. Læser man begge bøger, vil man derfor også opleve en del gentagelser. Bøgerne har dog også deres forskelle – udover i udstyret.

Det er forestillingen, der er stjernen. Historien om Fredericia Teaters vej mod verdensklasse fokuserer – som titlen også antyder – mest på forestillingerne og deres betydning for teatrets succes, mens Hvis man ikke sigter, kan man heller ikke ramme mere er et portræt af Søren Møller og hans arbejde med at gøre teatret til en succes. Men hvorfor der skulle komme to bøger i stedet for én samlet er mig lidt en gåde.

Vil man have den største og mest informative læseoplevelse, skal man ikke vælge bog efter udseendet. Det er forestillingen, der er stjernen. Historien om Fredericia Teaters vej mod verdensklasse er flottest i udstyret; den er i hårdt bind med smudsomslag, lækkert, lidt kraftigt papir og med en masse flotte farvefotos. Til gengæld er den indholdsmæssigt noget lettere. Men det største problem er, at hverken tekster eller billeder er holdt kronologisk, så det hele føles som små nedslag, men uden at det kan placeres i et større hele.

dav

Hvis man ikke sigter, kan man heller ikke ramme er mere undseelig, hvor alle billederne er samlet i et indstik midt i bogen; lidt som i gamle dage. Bogen er inddelt i tre akter. I første akt får vi historien om manden bag teatret; vi får hele historien om Søren Møllers – lettere bumpede vej – til posten som teaterchef. Anden akt sætter fokus på folkene bag det hele – både ensemblet, men også andre personligheder, som har og har haft betydning for teatret. Tredje akt sæter fokus på musicalen som kunstart, det kreative miljø og nu- og fremtiden for Fredericia Teater. Her får vi historien kronologisk og med præsentation af alle de personer, som har haft betydning for teatret. Og så er denne bog endda billigst…

Fortællingen om Fredericia Teater viser, at det kan være alt afgørende at have den rigtige rollebesætning – mest af alt bag scenen, således der skabes de gode kontakter og den politiske opbakning. Vi får heldigvis her de ærlige historier om både ned- og opture.

Dermed ikke sagt, at dem scenen ikke også er vigtige. Det behøver dog ikke være kendisser for, at det skal være de rigtige; Fredericia Teater satser mere på forestillingen og på at finde rigtige skuespillere til forestillingen end på, at det skal være kendte skuespillere.

Begge bøger er fortællingen om en spændende, men også udfordrende og sej kamp for at vende skuden ”Fredericia Teater”. Der er var underskud i kassen, men heldigvis var der folk, f.eks. den lokale forretningsmand og direktør Anders Østergaard, der troede på projektet, så han stillede underskudsgaranti og økonomisk fagkundskab til rådighed for teatret. Sammen med en politisk velvilje i Fredericia – og en stigende kvalitet i teatrets musicals – var det med til at vende skuden, så teatret overlevede.

Samtidig er bøgerne også et interessant indblik i den kunstneriske proces, hvor store, men gode idéer, udholdenhed, stædighed og frihed har hjulpet teatret.

Denne skribents første møde med Fredericia Teater var med forestillingen ”Aveny Q” – en dukkeforestilling, hvor dukkerne taler om sex… – som i 2013 gæstespillede på Nørrebro Teater. Senere blev det til ”Aladdin” samme år og ”Den lille havfrue” året efter –begge om sommeren i Det Kongelige Teaters Operaen. Dét er nemlig også et af Fredericia Teaters kendetegn – man kan faktisk spille indendørsteater om sommeren, og få publikum ind i salen.

Men siden da er der løbet meget vand igennem åen, og teatret har vist sin berettigelse på musicalscenen. Regnskabet viser sorte tal, teatret producerer den ene publikumssucces efter den anden, og dets forestillinger er af stor kvalitet, og de viser os, at musicalen også kan have noget mere seriøst på hjerte, og at vi sagtens kan producere musicals af høj kvalitet herhjemme.

Vil du blive lidt klogere på Fredericia Teater og deres vej til musicalsuccessen, er her to gode bøger at starte i! Og så måske også selv tage en tur til Fredericia og opleve deres forestillinger!

Helle Broberg Nielsen: Det er forestillingen, der er stjernen. Historien om Fredericia Teaters vej mod verdensklasse, People’sPress, 1. udg., 1. opl., 2018

ISBN: 978-87-7180-887-2

222 sider

Pris: 299,95 kr.

og

Christian Have og Mikkel Elbech: Hvis man ikke sigter, kan man heller ikke ramme – historien om Søren Møller og Fredericia Teaters umulige succes, People’sPress, 1. udg., 1. opl., 2018

ISBN: 978-87-7200-671-0

208 sider

Pris: 249,95 kr.

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Othello, Det Kongelige Teater

Af Rose Himmelstrup Hansen   Kan William Sharespeares eminente jalousidrama virkelig moderniseres? Ja, det ...

Anmeldelse: Udvandrerne, danskdansk

Af Christian Skovgaard Hansen   Den seneste forestilling fra danskdansk hedder ganske vist Udvandrerne. ...

Anmeldelse: Amadeus, Det Kongelige Teater

Af Laura Munk Christensen Peter Shaffer og Milo Formans film ”Amadeus” fra 1984 er ...