Anmeldelse: Come Fly Away, Det Kongelige Teater

Af Christian Skovgaard Hansen

Danseforestillingen Come Fly Away er skabt af den amerikanske danser og koreograf Twyla Tharp tilbage i 2009. I sæson 2013/2014 kom den til Det Kongelige Teaters Gamle Scene, hvor den igen kunne opleves i efteråret 2020 (du kan læse vores anmeldelse af forestillingen i 2020 her). Jeg så forestillingen begge gange. Danseforestillingen er nu tilbage igen, hvor den ved denne repremiere er rykket ud på Operaens Store Scene.

Come Fly Away er en hyldest til Frank Sinatra, og forestillingen tager os med gennem en række af Sinatras største hits. Sangene omkranser handlingen, som foregår på en natklub i en tid, der var en anden. Normerne og rammerne var ikke så stramme og stringente, og følelser, kærlighed og underholdning fyldte meget.

En decideret handling er der dog ikke. Vi følger de fire, meget forskellige par, på natklubben, og vi oplever de dynamikker, der træder frem ved mødet med andre. I løbet af én enkelt aften på natklubben oplever de – og dermed vi – kærlighedens mangfoldighed og mange facetter, hvor der er plads til både stor kærlighed, glæder og sorger og ikke mindst søde forhåbninger, men også bristede forestillinger.

James Youmans’ natklubscenografi og Norma Kamalis kostumedesign fungerer stadig fint, om end begge dele er lidt til den spartanske side. Men der er alligevel lidt et ”men” denne gang. Den lettere intime og nærværende natklubstemning var til stede ved begge opførelser på Gamle Scene. Til gengæld mangler den lidt, nu hvor forestillingen er rykket ud på Operaens Store Scene. Scenen er stor og bred, og den virker lidt til at tage noget af intimiteten og kærligheden ud af dansen, som får sværere ved at nå udover scenekanten – i hvert fald denne aften.

Der er ingen tvivl om, at Sinatras musik og den let jazzede musik klæder Den Kongelige Ballet, som her får lov at vise os deres bredde. Store dele af publikum denne aften er da også et noget anderledes publikum end til de klassiske balletter på Gamle Scene.

Der er fuld power på de fire par, der denne aften blev danset af Eukene Sagues, Mattia Santini, Holly Dorger, Jón Axel Fransson, Isabelle Rose Carroll, Jonathan Chmelensky, Tomoka Kawazoe, Oliver Marcus Starpov. Særligt herresiden er stærk denne aften, og Fransson og Chmelensky leverer tilpas maskuline, men alligevel kærlige roller.

Vi hører Sinatras sang, mens musikken leveres af Chris Minh Doky og hans orkester, som vi får lov at se på bagscenen. Crooneren Sinatras sang er desværre – stadig – på bånd, men vi fornemmer heldigvis stadig hans dybe følelser.

Come Fly Away kan stadig noget, og særligt i dens kærlighed til Sinatra, musikken og dansen, og denne kærlighed smelter sammen, kan den noget. Men uden præcist at kunne sætte fingeren på hvor, er det samtidig lidt som om, at forestillingen har mistet lidt af sin intimitet og sin kærlighed. Samtidig føles forestillingen desværre ikke rigtig ”hjemme” på Operaen, og den føles lidt for svag denne gang.

Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K

Spilleperiode: 24. januar-28. februar 2026

Set den 24. januar 2026

Fotos: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20252026/ballet/come-fly-away?

Medvirkende: Eukene Sagues, Mattia Santini, Holly Dorger, Jón Axel Fransson, Isabelle Rose Carroll, Jonathan Chmelensky, Tomoka Kawazoe, Oliver Marcus Starpov m.fl. (denne aften – flere forskellige hold)

Dirigent: Chris Minh Doky

Orkester: The Chris Minh Doky Orchestra

Idé og koreografi: Twyla Tharp

Iscenesættelse: Kim Craven

Musik: Frank Sinatra

Musikalsk arrangør: Dave Pierce

Scenografi: James Youmans

Kostumedesign: Norma Kamali

Lysdesign: Donald Holder

Lyddesign: Tobias Berg

Varighed: Ca. 1 time og 45 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod