Anmeldelse: Doppler, Teater V (Teater Next)

Af Christian Skovgaard Hansen

Doppler. Andreas Doppler. Han er hovedpersonen i den norske forfatter Erland Loes første roman – af samme titel – om ham. Efter et cykelstyrt vågner han op i en hidtil ukendt ro. Ingen stress og ingen jag – han har i stedet en ustyrlig trang til at bryde med normerne og bosætte sig i et telt i den nærmeste skov. Alene. Eller næsten da. Han er nemlig selskab med en elgkalv, hvis mor han netop har dræbt for at få kødet til at kunne overleve ved hjælp af bytteøkonomi.

Ligesom elgkalven har Doppler også netop mistet – for hans vedkommende faren. Fortællingen sætter derfor også spørgsmål ved selve livet og livets værdi. Doppler vil leve i pagt med naturen, mens han tænker over udviklingen i samfundet, hans eget ægteskab og livet i al almindelighed. Det er altså historien om en – måske ikke helt almindelig – familiefar, som er kommet i en krise, hvor han sætter spørgsmålstegn ved eksistensen i livet.

Samtidig vil på Doppler på den ene side gerne være alene, mens han på den anden side lever sammen med elgkalven, og med tiden får han endda selskab af andre, der også vil være alene. Det er en kende selvmodsigende, men samtidig meget sigende for samfundets mange modsætningsforhold. Den sætter spørgsmålstegn ved vores relationer med andre, hvor vi hverken kan være helt alene eller altid trives godt i et fællesskab.

Doppler er en kommentar til vores civilisation, samtid, livsstil og selvretfærdighed. Det er en lun og intelligent kritik af det moderne menneske og det moderne samfund. Vi får gudskelov ikke svarene af Doppler, men han stiller spørgsmålene. Det norske samfund er ikke så væsensforskelligt fra vores, så vi kan sagtens relatere os til Dopplers problemer og forsøg på at løse det. Lever vi det rigtige liv? Vores vil vi have det i ensomhed? Hvad er vores fokus og behov – og prioriterer vi det rigtige?

Michael Slebsager og Christian Bergman har skabt en fin lille forestilling med fokus på det helt rigtige i fortællingen. De har ramt den rette skæve, men samtidig (efter)tænksomme tone, og selvom historien måske nok er lidt broget, fremhæver de to de vigtige, eksistentielle temaer. Tempoet holdes dog ikke hele forestillingen igennem, og i visse passager må man tage sig i at kigge på uret. Forestillingen ville have vundet, hvis den havde været gjort endnu mere skarp – men det er småting i det store billede.

Peter Zandersen leverer en fin Andreas Doppler, som troværdigt kommer hele registret igennem – lige fra eftertænksomhed og eksistens over realitetssans og prioriteringer til fortørnelse og frustration. Josephine Raahauge og Peder Holm Johansen spiller alle rollerne omkring Doppler – både elgene, Dopplers forladte kone, hans lille søn Gregus, og de mennesker, som Doppler møder i og omkring skoven på sin vej mod at blive et andet menneske. De tre skuespillere supplerer hinanden fornemt, og scene- og rolleskiftene foregår legene elegant, hvor Raahauge og Johansen passer perfekt til alle de forskelligartede roller.

Scenografien af Petruska Miehe-Renard og Kirsten Brink er enkelt og udgøres mest af ét stort telt med mange ind- og udgange og med mange forskellige funktioner. Det er en mangefacettet scenografi, som kan overraske os gang på gang, men i og med, at den først til slut ændres radikalt, bliver den samtidig også en smule statisk.

Doppler er sjov, men bag humoren rummer den også mere alvorlige temaer, som giver stof til eftertanke og som følger os med ud af teatersalen. Hvordan mon vi selv vil agere i sådan en situation? Og hvilket samfund og hvilke normer ønsker vi os egentlig. Grin med Doppler, men tag samtidig hans tanker med ud af teatersalen og prøv at danne dig dine egne svar.

Teater Next

Teater V, Porcelænstorvet 4, 2500 Valby

Spilleperiode: 17.-26. januar 2020

Efterfølgende på turné til og med den 7. marts 2020 (se plan på hjemmesiden)

Set den 17. januar 2020

Foto: Louise Eriksen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Peter Zandersen, Josephine Raahauge og Peder Holm Johansen

Forfatter: Erlend Loe

Dramatisering: Michael Slebsager og Christian Bergman

Iscenesættelse: Michael Slebsager

Scenografi: Kirsten Brink og Petruska Miehe-Renard

Musik og lyddesign: Daniel Vognstrup

Lysdesign: Morten Hembo

Dramaturg: Thea Kulavig

Varighed: Ca. 1 time og 15 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Life Is Good, Dansk Rakkerpak

Af Ea Melissa Christiansen   Et venskab kan opstå på et splitsekund. Ligeså kan ...

Anmeldelse: No Planet B, Husets Teater (POWERPLAY)

Af Emilie Lykke Hartz, gæsteanmelder Denne forestilling er bestemt ikke for sarte sjæle. Er ...

Anmeldelse: Den allersidste dans, Aveny-T (gæstespil fra Mungo Park)

Af Carina Blangsbøll Forestillingen er for dig, der godt kan håndtere et skiftevis grinende ...

Anmeldelse: Den gode vilje, Aarhus Teater

Af Caroline Schrøder   Ingmar Bergman, Sveriges største film- og teaterdirektør, ville i år ...