Anmeldelse: En nat i Venedig, Hofteatret (Operettekompagniet Polyhymnia)

Af Emil Møller Christensen

Placeringen af denne aftens forestilling er helt perfekt. Hofteatrets utroligt smukke, historiske rammer er eminente til at lade en af de gamle operetter udspille sig i, Johann Strauss den Yngres værk En nat i Venedig fra 1883, hvor den lystige stemning er central. Det, der udspiller sig på scenen, stemningen fra sangene og det eksotiske Venedig-miljø supplerer Hofteatrets rum på fineste vis.

Med opsætningen har man valgt at henlægge historien til efterkrigstidens 1940’ere, blandt andet for at fremhæve den lovløshed, der præger denne tid. Det virker ganske glimrende. I Venedig skal der være karneval, noget, som er oplagt til at kunne kaste den gængse moral bort for en stund, se lidt væk fra mådehold og manerer og ikke mindst lade lysterne få frie tøjler. Det giver anledning til mange forviklinger, partnerbytte, løgne og dristige numre, ikke mindst da en Don Juan-type i skikkelse af Hertugen af Urbino, Guido, dukker op i byen, og løjerne tager fart.

Det er foreningen Oprettekompagniet Polyhymnia, der står bag opsætningen. Foreningens formål er at flere skal have en opretteoplevelse. Siden 1996, hvor en gruppe teologistuderende opførte ”Jomfruburet”, har foreningen eksisteret. De fleste af forestillingens medvirkende er under uddannelse, enten via Musikalsk Grundkursus eller konservatoriet, mens nogle er færdiguddannet. Instruktøren bag forestillingen er Jacob Beck, der ligeledes har omarbejdet og moderniseret operettens dialog. Således er der flere tydelige henvisninger til vores nutid. Det er flere gange både sjovt og overraskende, men optræder til tider også lidt for hyppigt så, det bliver forventeligt.

Med beundring ser jeg de 26 medvirkende på scenen. Det er imponerende, at det er lykkes Polyhymnia at have så mange med på scenen samtidig, men det er netop med til at understrege forestillingen som det flotte, stilrene udstyrsstykke, den er, ligesom såvel Birgitte Nisbeths kostumer som Thomas Winklers scenografi med dertilhørende bagtæppe forestillende Venedig giver et romantisk, smukt og idyllisk stemningsbillede.

Imens historien og intrigerne folder sig ud, er det værd at nyde forestillingens mange dygtige sangere. Sangpræstationerne leveres med en kraftfuldhed og et udtryk, der klæder den overdådighed, lystighed og eksotiske stemning, som ligger i forestillingens plot og tema. Desværre kniber det nogle steder med sangernes skuespil, som kommer til at virke lidt stift og kantet, hvor en mere levende intonation på replikkerne kunne savnes. Der forekommer nogle enkelte lydudfald under et par få dialoger samt sange.

Imidlertid formår sangerne, især under fællesnumrene, at stemme i med en betoning, som forløses med en pondus og et smittende humør. Det bliver flot suppleret af Erling Eliassons træfsikre koreografier og ikke mindst et smukt klingende og dygtigt orkester under ledelse af Jonas Hunt.

Kvik, frisk og hurtig er Gustav Wenzel Most som kokken, der kræver den ene ”tavshedsskilling” efter den anden, mens Jonathan Keiding gør en morsom figur som den sleske forfører, hertug Guido.

Midt i karnevallets frivolitet, erotik og løssluppenhed, har forestillingen nogle mere nænsomme, fine øjeblikke, eksempelvis når et stykke blåt klæde forvandles til havet mellem Venedigs gader, der roes gennem, eller når de medvirkende går gennem salen med lanterner. Vi er vidner til romancer, hvor Don Juan’en, Hertugen af Urbino, Guido, tager imod Venedigs kvinder til deres mænds jalousi. Romantikken sættes i fuld flor, og netop denne lette og forførende stemning passer med rette til de svævende oprettetoner, der også rent musikalsk leveres sådant: Let og forførende.

Guido lykkes ikke med sit forehavende. De kvinder, han forsøger at indynde sig hos, finder sammen med deres respektive partnere, men noget venter Guido, for ind træder Agricola, hustruen til byrådspolitikeren Testaccio, i hvis ægteskab hun keder sig. Nu mødes Guido af nye overraskelser. Naja Månsson er som Agricola umådelig lattervækkende i den afsluttende scene.

Med en god mængde humor, løssluppenhed, friskt humør, sikkert og velspillende orkester, er En nat i Venedig en stemningsfuld aften i Hofteatrets smukke, velvalgte rammer.

Operettekompagniet Polyhymnia

Hofteatret, Teatermuseet, Christiansborg Ridebane 18, 1218 København

Spilleperiode: 30. april-12. maj 2019

Set den 30. april 2019

Fotos: Thomas Rønn

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://polyhymnia.dk

Medvirkende: Jonathan Keiding, Jonathan von Schwanenflügel, Freja Eva Lockenwitz, Erling Eliasson, Morten Middelboe Møllemand, Asmus Hanke Frederiksen, Simone Sand Victor, David Thielke, Line Juul Andersen, Naja Månsson, Anne-Kristine Skov Vognsen og Gustav Wenzel Most

Ensemble: Liv Larsen-Lechuga, Kirse Kampp, Outi Helena Karjalainen, Christine Tofft, Martine Olsen, Laura Hilden, Benedikte Beck, Jens Sønderstrup, Simon Sumal, Niels Emil Hillerup og Nikolaj Vangdrup Høybye

Dansere: Josephine Grimm, Carl Giacomello Scharnberg og Hazel Sutton

Medvirkende musikere: Astrid Mikaelyan, Gustav Ranum, Quinn Frazee, Oskar Friis-Hansen, Antoni Dubajko, Adam Woer, Lovisa Vikenadler, Simona Aleksandrova, Signe Andersen, Esben Rasmussen, Mathias Schack og Jesper C. Frederiksen

Musik: Johann Strauss den Yngre

Tekst: F. Zell og Richard Genée

Dansk dialog: Jacob Beck

Danske sangtekster: Holger Bech og Jacob Beck

Instruktion: Jacob Beck

Orkesterarrangement og dirigent: Jonas Hunt

Scenografi: Thomas Winkler

Kostumer: Birgitte Nisbeth

Koreografi: Erling Eliasson

Lysmester: Eva Deichmann

Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Byen, Odense Teater

Af Anne Lottrup Sørensen   Forstadsangst og sort surrealisme. Skingre dissonanser og flere spørgsmål ...

Anmeldelse (re-anmeldelse): Prinsen af Egypten, Det Kongelige Teater (Fredericia Teater)

Af Christian Skovgaard Hansen Fredericia Teaters danske musicalversion af DreamWorks’ tegnefilm Prinsen af Egypten ...

Anmeldelse: Dannebrog, BaggårdTeatret

Af Thormod S. Kamban Knivskarp politisk satire er, hvad man får serveret hvis man ...

Anmeldelse: Bang & Betty, Forscenen

Af Emil Møller Christensen   Det flyder med spiritus i glassene i teatersalen på ...