Anmeldelse: Koreorama nr. 3, Det Kongelige Teater

Anmeldelse: Koreorama nr. 3, Det Kongelige Teater

Af Ida Spedtsberg

Tre upcoming koreografer har igen fået chancen for at vise, hvad de kan, på Danmarks nationalscene: Gamle Scene. Og Koreorama nr. 3 er den hidtil bedste omgang af formatet. Værkerne er kulminationen af en længere koreografisk uddannelse, og der er masser af talent at mærke.

Først på programmet er ”Might for right”. Aftenens mest klassiske bud spundet over sagnet om Kong Arthur, Dronning Guinevere og Ridder Lancelot. Men sat i den utopiske tid efter Camelots stridigheder er faldet på plads. Værket er skabt af amerikanske Emerson Moose, der selv er korpsdanser i balletten. Moose har god sans for karakterudvikling, mime og komisk timing.

Og særligt i pas de deux’erne (samdansen for 2) skinner hans neoklassiske trinsprog igennem med særlig harmoni og opfindsomhed. ”Might for right” er ikke aftenens mest emotionelle værk, men det er underholdende og viser gode storytelling-kvaliteter. Jeg gad godt opleve Mooses trin i den helt klassiske verden med tåspidssko og et endnu mere traditionelt trinsprog. Det tror jeg, han ville være god til.

Anden del, ”You, Luciform” af den italienske korpsdanser Lorenzo di Loreto, sætter en anderledes tone. En hjemlig setting med en hjørnestol, en lampe og et lille bord er omdrejningspunktet for et ret emotionelt værk om et pars længsel, konflikter og sameksistens. Værket er drømmende og rørende – og enormt flydende med mange løft, flotte lange linjer og en intuitiv tilgang til koreografien. Tænk Romeo og Julie i et moderne parforhold og med mere poetisk kant. Alt i alt et meget flot værk, jeg gerne så igen.

Sidst på aftenen følger svenske Linn Fletchers ”Ei blot til lyst”. Fletcher er moderne danser, har koreograferet før, og er blandt andet kendt ansigt i kompagniet Uppercut Danseteater. Hun er det første udefrakommende talent til ”Koreorama”, og selvom hendes stil er anderledes, så klæder den de fem udvalgte dansere i et genialt, abstrakt stykke.

Her behøver alting ikke at være seriøst. Hvorfor kan man ikke have det sjovt, bare fordi? Med LED-hatte og som mørke, lampe-lignende silhuetter danser, hopper og kaster de unge dansere sig igennem en kavalkade af momenter. Det er medrivende på en feberdrøm-agtig-møde, og jeg elsker det. Fletcher siger selv i den korte docu-film, som præsenterer hvert værk, at publikum må læse deres egne tanker og meninger ind i ”Ei blot til lyst”.

Personligt finder jeg selv værket så underholdende, at det slet ikke behøver dybere mening. Koreografisk er det enormt stramt, komponeret, og stilen så ligetil, at den ikke behøver forklaring eller lang introduktion. Samtidig bliver det heller ikke ensformigt i en monokrom verden uden ansigter og mimik. Og det er virkelig en flot balance at formå. Kæmpe kudos til Linn Fletcher, som jeg meget gerne ser tilbage med et værk for hele kompagniet.

Af dansere fortjener især Maclean Hopper og Lania Atkins at blive fremhævet. Førstnævnte for overbevisende karakterarbejde som Kong Arthur og stor kontrast til Birgitta Lawrences stålfaste Guinevere. Sidstnævnte for smukke developéer og stærk teknik i en ellers følsom opsætning. Og så igen klapsalver til alle fem dansere i ”Ei blot til lyst”, som kun fungerede, fordi alle var all in.

Koreorama nr. 3 er genialt for 3-oplevelser-i-én-tankegangen. Og især denne gang kan du virkelig nyde et højt niveau. Samtidig er det også enormt befriende, at vi på så stor en scene giver plads til at nye talenter kan vokse. Som kunst og balletinteresseret skylder vi næsten hinanden at støtte den kommende generation. Også derfor har du min store anbefaling til at se Koreorama nr. 3 i løbet af marts.

Det Kongelige Teater, Gamle Scene, Kongens Nytorv 9, 1050 København K

Spilleperiode: 27. februar-22. marts 2026

Set den 1. marts 2026

Fotos: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20252026/ballet/koreorama-nr-03

Medvirkende: Maclean Hopper, Birgitta Lawrence, Georgi Kapitanski, Jimmy Coleman, Lania Atkins, Marcus Steenberg, Agnes Rosendahl, Ludvig af Rosenborg, Blanche Charlot og Joseph Aumeer

Koreografi: Linn Fletcher

Koreografi: Emerson Moose

Koreografi: Lorenzo Di Loreto

Kostumedesign: Nadia Nabil

Lysdesign: Thomas Bek Jensen

Dramaturg: Astrid Øye

Dramaturg: Therese Willstedt

Lyddesign: Jakob Bo Nystrup

Varighed: Ca. 1 timer og 40 minutter inkl. pause

Anbefalet fra 10 år

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *