Anmeldelse: La Spire, Chloé Moglia/Rhizome for Metropolis

Af Line Weien Hoffmann

Publikum sidder på Grønningen, placeret forventningsfuldt rundt om den store skulptur, der udgør scenografien til ”Rhimoze”-akrobaternes forestilling. Der er flere børn, der har medbragt popkorn, og der breder sig en stemning og en duft af gammeldags cirkus, selvom Chloé Moglias – stykkets skaber – forestillinger, adskiller sig meget fra det traditionelle cirkus med klovnerier og vilde dyr.

Forestillingen La Spire, der på dansk kan oversættes til ”lad det gro”, er en akrobatisk performance udført af fem kvinder i en syv meter høj spiral-skulptur med tre loops. Der er ingen håndtag eller andet at holde i, og heller intet sikkerhedsnet, så det er svært at forestille sig, hvordan et menneske skulle kunne kravle rundt deroppe. Det var helt særligt at opleve, hvordan de mange livlige samtaler med et forstummede, da den første akrobat begynder sin opstigning.

I folderen, der blev uddelt til publikum inden forestillingens begyndelse, bliver stykket beskrevet som en meditativ oplevelse. Det synes jeg på den ene side er meget rammende, da man under akrobaternes artisteri fuldstændigt glemte sig selv og sine egne tanker. På den anden side, var en af grundende til, at man ikke kunne fjerne blikket fra akrobatikken på skulpturen, at det var en sindsoprivende, og tangerende til frygtindgydende, oplevelse at observere artisterne hænge i blot én arm de syv meter oppe i luften. Dette kunne også høres på publikum, der ofte gispede eller udbrød ”åh”.

Musikken medvirkede også særligt til at skabe både de meditative og mere dramatiske passager. Akrobaterne blev akkompagneret af en enkelt musiker, der både spillede på barytonsaxofon og en lydmaskine. Musikken imiterede i de dramatiske passager åndedræt og hjertebanken, og det var med til at skabe den urolige stemning.

La Spire er en forestilling, der leger med kontraster. Både i koreografien og musikken blev der undersøgt forskellige tempi, niveauer af blødhed/spændthed, afstand mellem akrobaterne og effekten af duo- og solopassager. Generelt udførtes hele performancen med en særlig nysgerrighed, og stykket fremstod som en undersøgelse eller leg fra akrobaterne.

En anden måde, hvorpå La Spire legede med kontrasterne, var i undersøgelses af forholdet mellem det organiske og det mekaniske, der fremstod som et af forestillingens underlæggende temaer. Det organiske bestod i, at akrobatikken selvfølgelig blev udført af menneskelige kroppe, og at bevægelserne i nogle passager var langsomme og bløde, mens de i andre var hårde og hakkede og nærmest virkede umenneskelige. Musikken understøttede også disse kontraster, da den vekslede mellem den mere organiske saxofon og den mekaniske lydmaskine.

Forestillingen fandt sted udenfor på Grønningen, der delvist var en god stetting, fordi det var smukt at kigge op på akrobaterne med den blå himmel som baggrund. Dog var det forstyrrende, at manegen var placeret ud til vejen, da lyden fra forbipasserende virkede lidt forstyrrende.

Den eneste kritik, man kan give La Spire, må være, at stykket til tider blev en smule gentagende, da nogle af de samme akrobatiske tricks og bevægelser blev repeteret en del gange gennem stykket. Dette ændrer dog ikke på, at stuntene var lige betagende, hver gang de blev gentaget.

La Spire var helt vildt imponerende forestilling. Jeg har personligt aldrig set lignende, og truppen fortjener den største ros for, naturligvis deres akrobatiske evner, men også især deres overskud til både at smile og fortælle alle de små historier med deres bevægelser, selvom de har skulle bruge alle deres kræfter på at holde sig oppe. Begejstringen kunne også mærkes på publikum, der gav forestillingen stående applaus. Om ikke andet, var det betagende at opleve, hvordan en performance baseret på så meget råstyrke også blev til kunst og poesi.

Chloé Moglia/Rhizome for Metropolis

Grønningen NV, Bogtrykkervej, København NV

Spilleperiode: 30.-31. august 2019

Set den 30. august 2019

Foto: Jean-Louis Fernandez

Forestillingen er gratis for alle. Læs nærmere her:

Medvirkende: Mathilde Arsenault, Fanny Austry, Anna Le Bozec, Mélusine Lavinet Drouet & Chloé Moglia

Dramatiker og kunstnerisk leder: Chloé Moglia

Live musikalsk komposition: Marielle Chatain

Varighed: Ca. 40 min.

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Lyst #2, Teater Bæst

Af Ea Melissa Christiansen ”Hvad vælger du? Et dildoshow eller hardcore?” Ude fra gaden ...

Anmeldelse: Così Fan Tutte, Den Jyske Opera, turné (gæsteanmeldelse)

Af Mette Meyer, gæsteanmelder Det er en opera med alt, hvad det indebærer: storslået ...

Anmeldelse: Lille mand hvad nu?, Mungo Park

Af Jonas Gudmand Mungo Park har lavet en forestilling, der er for dig, der ...

Anmeldelse: Under My Skin, Bellevue Teatret

Af Emilie Lykke Hartz   Er du til Frank Sinatras sprøde velkendte stemme? Så ...