Anmeldelse: Late Night Show, Posthus Teatret

”Når man står i lort til halsen, så nytter det ikke at hænge med hovedet.”

Slutningen af showet er starten på begyndelse af minderne fra Caspar Phillipsons Late Night Show, der med denne sætning lader os nyde den sidste musikalske glædesbombe på Posthus Teatret, inden vi atter må ud i den store hvide verden igen. Showet er skabt i anledning af hans 25-års jubilæum og fremføres som en varieté, med en god blanding nutidig politisk nyhedsformidling, vittigheder under bæltestedet og et indblik i livet nu og her, primært med fokus på Covid-19. Alt dette spædet op med musikalske fortolkninger med bl.a. en håndfuld satiriske sange af den amerikanske matematiker og singer-songwriter, Tom Lehrer, hvis sange stadigvæk forekommer uhyre aktuelle på trods af de blev skabt tilbage i 50’erne og opefter. Hans morbide parodier på hverdagens små glæder, eller hvad kedsomhed kan bringe frem til, lyder som noget der er plukket ud fra nutidens globale pandemiske virkelighed.

På scenen ses bl.a. en stumtjener, en buket blomster og det elektronisk klaver, hvorpå der er placeret et kranie, som står godt til baggrundslærredets fuldmåne. Alt i alt spænder dette godt sammen med den kommende halloween.

Varietéen centreres omkring Caspar Philipsons, og hans eminente evne til at blande historieformidling sammen med musikalske fremførelser, hvorfor jeg vil hævde der ikke behøves andet habengut, end hvad der allerede er. Caspar har os i sin hule hånd hele vejen igennem, hvilket er en kæmpe evne at besidde. Når der samtidig kommer en fantastisk stemme oveni, kan jeg ikke andet end at sidde med armene over hovedet af ren og skær begejstring.

Ikke nok med det, forekommer Late Night Show som et slags pusterum fra dagligdagen, når vi sluses ind i Caspars humoristiske perspektiv på de ting der sker ude i verden. Til dette behøver vi blot læne os tilbage, lige på nær de gange vi sættes i sving med stemmebåndene under fællessang, hvilket skal påpeges er frivilligt.  

Undervejs mindes vi om en masse Covid-19-gossip, hvor Caspar blandt andet ”skulle fortælle fra en ven”, hvor hårdt det er at være isoleret med sin kone, mens vi kort efter lægger øre til Tom Lehrers ”When You’re Old And Grey”. Vi kommer hen i det erotiske hjørne, når der snakkes om genåbningen af Red Light District, mens vi mindes om Søren Brostrøms udmelding til singlerne under sundhedsstyrelsens anbefalinger med ordene: ”Sex er godt, sex er sundt”, hvorefter Caspar ser sit snit til at indflette den famøse ”The Penis Song” med Monty Python. For ikke at nævne udsagnet omkring hvordan alle lige pludselig, på de sociale medier, føler sig som eksperter og ofte belærer sig overfor hinanden. Han bringer kort sagt en masse emner på banen, som sætter en masse tanker i gang, som man senere kan fundere over, når man senere tager sit overtøj på og forlader den lille intime entré i Posthus Teatret.

Ifølge annonceringen vil hver aften indeholde differentieringer, hvilket højst sandsynligt omhandler de nyhedsmæssige aktualiteter såvel som faktummet med, at vi snart skifter fra halloween til jul. Hvem ved om der senere sniger sig julepynt ind på scenen eller en julesang ind på set-listen? Dette er blot løst gætteri. Om ikke andet, må Caspars røde blazer siges at passe perfekt til både oktobers blodige luner, såvel som decembers hjertevarme farvepalette.

Sommetider sad jeg med følelsen af at befinde mig i en en-til-en samtale med Caspar, om end vi alligevel sad en flok i den lille sal. Han er ekstremt nærværende, på trods af løbende teatralske øjeblikke, og formår at bibeholde kontakten med publikum hele vejen igennem. Ikke nok med dette, blev oplevelsen dét mere impulsiv og symbiotisk, når han gav sig tid til at reagere på publikums reaktioner i form af grin, kommentarer osv., hvilket gjorde oplevelsen mere intim end et indstuderet set-up, uden variationer.

Udover at være komisk, såvel som en fortræffelig sanger og pianist, har Caspar også en god forståelse for brugen af det danske sprog. En forståelse, der både dækker over et dybt poetisk øjemed såvel som evnen til at inkludere diverse forståelser, perverst som filosofisk. Det er altid en fornøjelse at opleve hvordan det danske sprog kan overraske, med finurlige fraser, der bringer smilebåndet på nærmest overarbejde. Jeg husker især sætningen: ”Det forsømte forår, den slunkne sommer og den virile vinter”.

Disse ord indeholder såre mange emner fra de sidste mange måneder, alt fra lockdown til en sommer, hvor det meste har været lukket ned, til et efterår, hvor vi befinder os i en anden generations #metoo-bølge m.m. Alt dette, udtrykt med få ord. Kort og kontant. Meget imponerende. 

Late Night Show er et fantastisk arrangement at tage til, hvis du har fem kvarter, hvor du har brug for at blive underholdt af diverse ordspil, satiriske musikalsk underholdning eller opslugende historieformidling med Caspar Phillipson som vært.

Posthus Teatret, Rådhusstræde 1, 1446 København K

Spilleperiode: 8. oktober-20. december 2020

Set den 18. oktober 2020

Fotos: Sverrir Pálsson

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.posthusteatret.dk/det-sker

Medvirkende: Caspar Phillipson

Musik: Tom Lehrer, Monty Python, Bent Fabricius-Bjerre m.fl.

Varighed: Ca. 1 time og 15 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod